Ad Hoc Grønland ...

Spørg en hvilken som helst nulevende og nuværende landstingspolitiker, hvad planen er for Grønland de næste fem år, og slå ørerne ned, for der vil ikke komme noget svar, men fagter og kryptogrammer, så selv den navnkundige Islandske Tyder vil komme til kort

Mandag d. 27. maj 2002
Ole Lennert Poulsen
Emnekreds: Politik.

A propos Landstingsvalg og de siddende politikere og dem der pt. kæfter op (bl.a. mig) ... Det har altid gjort mig ondt at se, at vores land styres ad hoc (til dette formål udvalg), hvilken arbejdsform ved en given opgave måske er god, men ikke har til hensigt at virke langsigtet, da det i sagens natur er et hurtigt arbejdende udvalg. Ovenstående er det faktiske parlamentariske styreform, som Landsstyret og dermed Landstinget ynder at benytte sig af. Det er ligesom om, at det er blevet fy-ord at tænke og planlægge langsigtet, som om der er noget kommunistisk (1) over det, der afskrækker, som om det at tænke socialrealistisk ikke har nogen værdi. Man vil hellere tale om eksport ctr. Import, erhvervslivet og store og dyre anlæg og netop fordi man tænker kortsigtet, glemmer man rent faktisk, at disse handlinger og iværksættelser indgår i en livscyklus, hvor næste generation nødvendigvis må leve af disse "kort-for-hovedet" handlinger, investeringer m.m.; kort sagt, fejlslagne politiske dispositioner. Spørg en hvilken som helst nulevende og nuværende landstingspolitiker, hvad planen er for Grønland de næste fem år, og slå ørerne ned, for der vil ikke komme noget svar, men fagter og kryptogrammer, så selv den navnkundige Islandske Tyder vil komme til kort. Kære vælgere, unge som gamle, erkend at nytænkning- og skabelse og ikke mindst stabilitet nødvendigvis må være nøgleordet, når vi næste gang vælger politiker, der skal forvalte vores land og ikke som nu, hvor instabilitet og usikkerheden er herskende blandt partierne. A propos partierne og de enkelte ... Hvad står de for. Lad os efterlyse klare politiske holdninger og være det første vestlig land, der efter et valg, har valgt at sige nepotisme og kammerateri fra og samtidig investerer i vores børn. Det er (stadigvæk) ikke forbudt at tænke anderledes, men vi snyder os selv, hvis vi vælger det vante og dermed ønsker eller søger at bevare det bestående og for alt i verden må Grønland ud af den forestilling om psykasteni (sindstilstand præget af ængstelse, tvivl og mindreværdsfølelse), netop fordi det er en forestilling, er det en illusion. For øvrigt, godt valg ... (1) læs - socialrealisme, og ikke nødvendigvis af det onde!