Kulturdræberen - IWC

Men Japan fik sin oprejsning, da landet, i noget der lignede en straffeaktion mod USA, stemte nej til de hvalkvoter, som var tiltænkt den oprindelige befolkning i Alaska og Rusland.

Fredag d. 31. maj 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Internationale spørgsmål, Jagt, Kultur og samfund, Oprindelige folk.

I JAPAN SAD store kapitalinteresser på spring ved årsmødet i den internationale hvalfangstkommission IWC. Hver især gik hvalfangernationerne efter en luns af det attraktive hvalkød, der på den ene side har så stor kommerciel betydning og på den anden side har vakt et sentimentalt og urealistisk syn på hvalen. I det splittede IWC-forum vogtede disse lande nidkært på hinanden for at få del i godbidderne i form af hvalkvoter. I sidste uge kostede disse interesser dyrt for inuit og andre oprindelige folkeslag i Arktis. Hvalkvoter er nødvendige. Århundreders grov jagt har gjort indhug i mange hvalbestande. For befolkningen i Arktis har hvalfangst i århundreder været en kulturel begivenhed og en væsentlig fødekilde. Hvaljagt i Arktis er således ikke et spørgsmål om at koge dyrebare olier eller drive kommerciel millionforretning. For befolkningen i Arktis handler hvaljagt om ren overlevelse - både fysisk og kulturelt. Med tiden er jagten på hval i Grønland intensiveret, og det har været nødvendigt med regulering af hensyn til bæredygtigheden. Sådan skal det også være i fremtiden, så jagten er sikret for kommende generationer. DERFOR VAR DET tæt på, at Grønland satte jagten over styr, ved at møde uforberedt til IWC’s årsmøde i Japan. Landsstyremedlem Hans Enoksen mødte op uden nye optællinger eller opdateret datagrundlag for hvalbestanden i Grønland. Og det er en usædvanlig letsindig opførsel i et forum, som med et pennestrøg sætter en hel kultur til vægs som gengæld for beslutninger, der går mod egne interesser. Det skete, da Japan blev nedstemt af USA i forslaget om lempelser i begrænsningen af den kommercielle hvalfangst. Men Japan fik sin oprejsning, da landet, i noget der lignede en straffeaktion mod USA, stemte nej til de hvalkvoter, som var tiltænkt den oprindelige befolkning i Alaska og Rusland. Med den slags beslutninger er IWC og de store nationer i dette forum blevet en direkte trussel mod inuit- kulturen. Industrialiserede lande som USA og Japan udleder hvert år tonsvis af forurening, der ophober sig i dyr og mennesker i Arktis. En regulering og et stop for den type forurening kan disse lande ikke blive enige om indbyrdes. Igen af hensynet til egne interesser. Med IWC’s nej til hvalfangst for oprindelige fol, har disse indflydelsesrige lande nu også fået sat punktum for mange års jagttraditioner i Arktis. Mens der bliver råbt op om inuits forpligtigelser i det internationale samfund og stillet krav om større globalt udsyn og forståelse, så er det usmageligt at være vidne, når verden omkring os ophæver alle grænser for hovmod og dyb arrogance i forhold til inuit-kulturen i Arktis. Det så vi ske ved IWC’s årsmøde i Japan.

I Grønland må der i år - af de store hvaler - nedlægges 187 sildepiskere (vågehvaler) og 19 finhvaler - denne pukkelhval kan derfor stadig hygge sig i fjorden ud for Nuuk uden at blive mødt af andet end nysgerrig begejstring