Hvad med de unge?

De videnskabelige undersøgelser har vist tydeligt, at de fremgangsmåder, som eliten brugte under kolonitiden, oftest blev overtaget af den nye elite. At dette også er sket nu, er der klare beviser på

Tirsdag d. 4. juni 2002
Aviaaja Lynge
Georg Olsen
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Da den grønlandske befolkning ikke fik lov til at give dens mening til kende i 1953, bliver det nu foreslået, at den bliver spurgt nu. På landstingsmødet den 14. maj 2000 blev det vedtaget, at der ikke skulle foretages en folkeafstemning om, hvordan den grønlandske befolkning er placeres.

De videnskabelige undersøgelser har vist tydeligt, at de fremgangsmåder, som eliten brugte under kolonitiden, oftest blev overtaget af den nye elite. At dette også er sket nu, er der klare beviser på. Landstinget gik hen over hovedet på den grønlandske befolkning, og besluttede, at der ikke skal foretages en folkeafstemning - grønlænderne blev end ikke spurgt, om de vil stemme om det. Landets fremtidige ressource - de unge - blev end ikke hørt om deres mening. Dette kan vi i det mindste ikke acceptere i Inuit Youth International. Hvordan kan man mene, at de unge er landets vigtigste ressource, når man udelukker dem i at præge fremtiden? På den måde ødelægges deres vilje til at være med til at bestemme i fremtiden. Forstået på den måde: de har ikke fået mulighed for at få medindflydelse på deres egen fremtid.

Vi har fået nok af, at Landstinget tager beslutninger hen over hovedet på befolkningen - især hen over hovedet på de unge. Hvis Landstinget vil sige at de unge er vigtige for fremtiden, må der også handles realistisk og håndgribeligt. En af de ting, som de unge ikke kan lide, er at blive undertrykt ovenfra. Hvis der skal sættes lid til de unge, skal der ikke tages beslutninger hen over hovedet på dem. Derfor denne skrivelse, fordi der ikke er så stor lydhørhed over for de unges reaktioner. Da viljen ikke er så stor for at høre de unges stemmer - reaktioner - vil vi bede befolkningen om at kræve folkeafstemning. Vi har alt for længe kun fulgt med i strømmen - så lad os kræve en folkeafstemning. Under valgkampen op til folketingsvalget kom der mange smukke ord frem. Det er nok med beslutninger hen over hovedet på alle. Og nu er det tydeligt, hvor ubetydelige disse smukke ord er: Der handles helt modsat. Der kan sættes spørgsmålstegn ved mange ting, når forholdene er, som de er i dag. Der er for eksempel det udvalg, der arbejder for opnåelse af landets selvstyre, hvad skal udvalget bruges til, når der er manglende interesse for befolkningens meninger?