Det var en smutter, Elias Larsen

Vi håber ikke, at den er udtryk for Elias Larsens almindelige hukommelsesniveau. Og vi tror bestemt ikke på, at den er udtryk for hverken lemfældig omgang med faktuelle oplysninger eller et bevidst forsøg på at så splid mellem befolkningsgrupperne i Grønland. Det ville være upassende for en mand i hans fremtrædende position

Fredag d. 14. juni 2002
Ole Rud
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Kultur og samfund, Rigsfællesskab og selvstyre.

Der er altid en historie bag ethvert menneske, skriver Elias Larsen, direktør i erhvervsudviklingsselskabet Sulisa og formand for bestyrelsen i Royal Greenland A/S, indledningsvis i et læserindlæg i A/G nr. 43. Og så beretter han ellers i erindringsglimt om sine første 50 år. Han fortæller om den bedrøvelige tid, hans første møde med Danmark var. Om den tunge beslutning, det var, da han i 1972 valgte at stemme nej til grønlandske medlemskab af EF. Om taknemmeligheden og stoltheden over at være grønlænder, selv om man er gift med en svensker og børnene mobbes for kun at være halvgrønlændere. Elias Larsen er også taknemmelig over, at de aktuelle emner, der i dag diskuteres, handler om grønlændere, danskere og sproget. Men han er alligevel også forundret. Og forundringen skyldes, som han skriver: "Budskabet fra arbejdsgiverforeningens bestyrelse lyder: Grønlændere, I kan ikke finde ud af noget som helst, indrøm det hellere og skam Jer over det."   KNR On-line 15. juni 2002: Qanorooq fik næse Det Grønlandske Pressenævn har i dag givet Grønlands Arbejdsgiverforenings direktør Ole Rud medhold i en klage over et indslag i Qanorooq, den 15. april i år. I indslaget, hvor Jens Ostermann bliver interviewet, hedder det blandt andet om Ole Rud: - Vi hører næsten hver dag, at han ikke har tillid til grønlændere og hver dag håner han grønlændere, og siger de er uduelige, og at de ikke kan finde ud af noget. Han ville ikke sige sådan noget, hvis han havde en grønlandsk tankegang. Og så ville han arbejde for, at de fik flere grønlandske ansatte, men sådan forholder det sig ikke. I pressenævnets udtalelse, som Qanorooq er blevet pålagt at offentliggøre hedder det blandt andet, at udtalelserne mod Ole Rud er skadelige, krænkende eller agtelsesforringende. Pressenævnet konkluderer endvidere, at Qanorooq ikke har kunnet dokumentere, at Ole Rud har udtalt sig, som refereret af Jens Ostermann. Derudover burde Qanorooq, som det hedder i kendelsen, have givet Ole Rud lejlighed til at svare på beskyldningerne. Det skete først dagen efter og det er i strid med god presseskik, udtaler Pressenævnet.     Da vi i Grønlands Arbejdsgiverforening nåede til den passus i Elias Larsens kalejdoskopiske livshistorie, blev vi slået af samme forundring som Elias Larsen. Og vi har siden været i dyb selvransagelse, stået på hovedet i arkivet, afsøgt journalmapper, gennemgået pressemeddelelser, aflyttet radiobånd, gennemset TV-indslag og gennemlæst avisudklip. Men helt forgæves. Grønlands Arbejdsgiverforening har aldrig udsendt dette budskab endsige givet udtryk for den holdning. Elias Larsen må lige omkring det punkt i sin selvbiografiske krønike have haft en erindringsforskydning, som også er hændt for andre kendte personligheders værker om et liv, oplevet i erindringen. Men det kan dog give en vis bekymring, at denne "smutter" forekommer i afsnittet om "aktuelle emner, der diskuteres i dag." Vi håber ikke, at den er udtryk for Elias Larsens almindelige hukommelsesniveau. Og vi tror bestemt ikke på, at den er udtryk for hverken lemfældig omgang med faktuelle oplysninger eller et bevidst forsøg på at så splid mellem befolkningsgrupperne i Grønland. Det ville være upassende for en mand i hans fremtrædende position. Derfor er vi nået til samme konklusion, som Dirch Passser i sin tid nemlig, at en kort hukommelse er tegn på en god samvittighed. Vi vil blot lige slå fast overfor A/G’s læsere og Elias Larsen, at Grønlands Arbejdsgiverforening har den største respekt for menneskeligt ligeværd, uanset race, køn, religion eller politisk ståsted. Derfor nøjes vi bare med at konstatere Elias Larsens utrolige glæde til den dag, hvor Grønland bliver selvstændigt, til den dag splidmagerne fjerner sig og rejser væk. Vi synes, at hans holdning til selvstændighedsproblematikken er naiv og letkøbt. Men det er hans holdning. Og den respekterer vi.