IA og kaos

Altså, nu har jeg prøvet at være turistguide i Ilulissat. Der påstår de, at ældre kvinder sprang i kællingekløften, og børn blev lagt udenfor om vinteren i Sermermiut, når der var hungersnød. Jeg ved ikke, hvad de gjorde med handicappede, men når bloktilskuddet forsvinder, så gætter jeg på, at en sådan praksis hurtigt må genindføres over hele kysten

Fredag d. 21. juni 2002
Rune Broberg
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sociale spørgsmål.

Hej allesammen, har I overvejet hvem I vil stemme på? I så fald har I overvejet at stemme på IA, eller hvis I plejer at stemme på IA, har I tænkt jer at gøre det igen næste gang?

Ikke at det vedkommer mig, men jeg mener, at det kunne være interessant at lufte en tanke, såsom om der er nogen, der har overvejet, hvad konsekvenserne af at stemme på dem kunne blive.

Først lad os kigge lidt på konsekvenserne, for alle jer der bor i bygderne. I må flytte til Nuuk, Qaqortoq, Sisimiut, Ilulissat og Ammassalik. Vil I ikke det, er det bare ærgerligt, for hjemmestyret lukker for alle faciliteter, og jeres kommune vil ikke få den årlige udligningsskat fra Nuuk, så den bliver tvunget til at gøre det samme.

Bor I ikke i en bygd, men i en by, en af dem der ikke er nævnt ovenfor, så bliver I hurtigere, eller langsommere, nødt til på et eller andet tidspunkt at gøre som i bygderne. Det kan være, at jeres kommune har råd til at give løn til en borgmester, men det er nok det eneste.

Når I så er flyttet til en af de større byer, så vil jeg for jeres egen skyld, håbe, at der er noget familie I kan bo hos, de første 15-20 år. For så lang tid vil der mindst gå, før I kan få noget at bo i, eftersom hjemmestyret og kommunen ikke har penge til at bygge boliger for hurtigt nok.

Hvis I er fangere eller fiskere, er det sikkert fint nok. Der vil stadig være fisk, rejer og sæler. I skal bare være klar over, at den dag Hjemmestyret mangler tre milliarder i sit budget, så ryger alle de tilskud, der i dag holder jer i live. I vil ikke kunne købe en Nummiit 19, og få 75 procent i tilskud fra hjemmestyret, sælskind fra de sæler I fanger vil I kunne sælge for mellem 20-30 kroner, i stedet for 250 kroner, for hjemmestyret har ikke en pose penge til Grønlands skindindhandling.

Hvis I ejer en butik, der sælger et eller andet, så vær klar over, at folk ikke har råd til at købe jeres ting længere, samt at der nok ikke er banker, der vil låne jer penge, eftersom de risikerer at miste dem. De finansieringsselskaber, der glædeligt yder finansiering mod en garanti fra hjemmestyret, nægter nu dette, eftersom hjemmestyret ikke kan give en garanti for noget som helst.

Hvis I arbejder i Nuka A/S, eller NEQI, eller på den lokale Royal Greenland fabrik, så kan I lige så godt med det samme se jer om efter et andet arbejde, eftersom hjemmestyret ikke vil have penge til at give en servicekontrakt.

Det samme gælder, hvis man ejer en båd, der har servicekontrakt med Arctic Umiaq Line.

Hvis man arbejder på kommunen, gæt hvad der vil ske? Se dig om efter et andet arbejde, der er nedskæringer på vej, og det er ret sikkert, at mange bliver fyret.

Hvis man nu skulle blive syg, gammel, eller være i den uheldige situation at have et handicappet barn, ja, når bloktilskuddet nu afskaffes for at vi alle kan være rigtig stolte af os selv, så har vi ikke råd til alle sygehusene, og kommunerne, især de mindre økonomisk velstillede, har ikke råd til driften af alderdomshjemmene.

Altså, nu har jeg prøvet at være turistguide i Ilulissat. Der påstår de, at ældre kvinder sprang i kællingekløften, og børn blev lagt udenfor om vinteren i Sermermiut, når der var hungersnød. Jeg ved ikke, hvad de gjorde med handicappede, men når bloktilskuddet forsvinder, så gætter jeg på, at en sådan praksis hurtigt må genindføres over hele kysten.

Hvad unge kvinder og turister angår, så vil vi nok hurtigt opleve, at kvinder begynder at prostituere sig, når de løber tør for muligheder, for at forsørge sig på andre måder.

Jeg kan godt se, hvad IA, snakker om, om 30-50 år kan det være, at landet er økonomisk selvbærende, men hvilken pris har landets befolkning til den tid betalt for denne økonomiske selvstændighed? En anden mulighed er, at Danmark forbarmer sig over landets befolkning, og begynder at sende nødforsyninger til landet. Men hvor er selvrespekten, når ens liv er afhængig af, at der i Danmark sidder en gruppe mennesker, der sender de mest basale ting til Grønland, fordi de har ondt af os, og synes, det er vældig synd for os?

Dette er ikke sket i virkeligheden, endnu. Men når der kommer et valg, og det kommer der jo på et eller andet tidspunkt, så overvej hvor i vil sætte jeres kryds, overvej hvad I vil opnå for jer selv og jeres børn, og tænk over hvad konsekvenserne af det kryds I sætter vil være.