Et hus i splid med sig selv

Spørgsmålet er ... om personudskiftninger på en række nøgleposter er nok til at redde Siumut fra den valgkatastrofe, som bygdepartisanen Hans Enoksen og partiets to næstformænd Mikael Petersen og Jens Lyberth med titanicsk styrke har sat kurs efter.

Fredag d. 21. juni 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: "Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå".
Den bibelstærke landsstyreformand Jonathan Motzfeldt kender naturligvis dette citat fra Matt., kap. 12, vers 25, men spørgsmålet er, om Siumuts formand Hans Enoksen også kender Matthæus’ ord, og i givet fald erkender dets konsekvenser.

I dag står Siumut entydigt som et hus i splid med sig selv, og et sådant hus kan ikke bestå.

Valget til Landstinget kommer indenfor de næste otte måneder, og sandsynligvis allerede til september eller oktober, hvor Landstingets efterårssamling kan få partiet til fuldstændigt at krakelere i utålelige magtkampe.

Fra begge sider af det politiske spektrum er Siumut presset af en broget skare af folk, som står parate til at overtage den enevoldske magt over det grønlandske samfund, som Siumut har formået at fastholde siden hjemmestyrets indførelse den 1. maj 1979.

Derfor måtte partiets organisatoriske næstformand, den fundamentalistiske Jens Lyberth fjernes fra den vigtige og symbolladede post som formand for Siumuts allerstørste lokalafdeling, Nuuk-afdelingen.

Med "Røde" Jens som lokalformand og bygdepartisanen Hans Enoksen som spidskandidat til posten som landsstyreformand vil Siumut stensikkert tabe den vælgertunge hovedstad - og dermed se resten af Grønland glide sig af hænde.

I sidste uge skred sammensvorne Siumut’ere til handling. Jens Lyberth blev væltet, og den velpolerede Jørgen Wæver Johansen blev hans afløser. Også på andre poster i lokalafdelingens bestyrelse blev indsat folk, hvis motiver vi kun kan gisne om. At trække gamle heste som Lars Emil Johansen og Peter Grønvold Samuelsen af stald synes umiddelbart ikke tillidsvækkende og fornyende, men i mangel af bedre...

Spørgsmålet er dog, om personudskiftninger på en række nøgleposter er nok til at redde Siumut fra den valgkatastrofe, som bygdepartisanen Hans Enoksen og partiets to næstformænd Mikael Petersen og Jens Lyberth med titanicsk styrke har sat kurs efter.
Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!" Den bibelstærke Jonathan Motzfeldt kender naturligvis også dette citat fra Markus, kap. 2,vers 22.
Skal Siumut undgå at sprænges som en gammel lædersæk, skal nye og ærlige folk sættes i spidsen for partiet - og landet. Folk som kan fange nye tanker. Folk som har visioner om et sundt og stærkt Grønland i det 21. århundrede. Folk som ikke vil tvinge Grønland tilbage i kajakken, men vil sætte landet på verdenskortet. Folk som tør tage et ansvar for deres egne gerninger og ikke give andre (læs: danskerne) skylden for deres fejl. Folk som kan se en sag fra flere siden uden at tabe det samlede overblik. Folk som tør sætte sig ud over smålighed og fordummelse. Folk som vil sætte landet højere end partiet og dets uappetitlige pampervælde og selvtilstrækkelighed.

Folk som ... ja, efter 23 års Siumut-vælde er der arbejdsopgaver nok at tage fat på. De tidligere Siumut-kæmper som Jonathan Motzfeldt, Lars Emil Johansen og Moses Olsen kan til gengæld bruge deres otium til at skrive Siumuts 25 års jubilæumsbog.

Og der vil være nok at skrive om, for ingen kan fratage Siumut æren af at være hovedarkitekt bag det grønlandske hjemmestyre og drivkraften i de første vanskelige år efter 1. maj 1979.
Men Lots kone så sig tilbage, og hun blev til en saltstøtte.
Den bibelstærke Jonathan Motzfeldt kender naturligvis også dette citat fra 1. Mosebog, kap. 19, vers 26.

I stedet for at berette om fordums bedrifter bør Jonathan Motzfeldt atter lade sit partis navn være Siumut.

Ellers ender partiet som en saltstøtte.