Kritik af Grønlandsbanken

Bankens melding gik herefter på, at vi lønmodtagere jo bare kunne gå i butikken og hæve penge, hvis vi ikke brød os om at stå i kø i kulde og sne foran automaterne. Banken havde altså nu overladt sine bankforretninger til byens handlende, og så hastede det jo ikke så meget med at få repareret sine egne automater

Fredag d. 28. juni 2002
Thor Jacobsen
Emnekreds: Forbrugerspørgsmål.

Det er en utrolig arrogance Grønlandsbanken lægger for dagen overfor sine kunde. En arrogance som banken kun slipper afsted med, fordi det er en monopolvirksomhed. I flere artikler, og senest i Sermitsiaq den 7. juni, fortæller banken sine kunder, at de kun er til besvær, og urimeligt klager over selvbetjeningen ved bankens pengeautomater er gammeldags og overflødige i Grønland. Tidligere har Grønlandsbanken fortalt os, at hvis vi ville hæve penge, kunne vi jo blot gøre det hos byens handlende, der var mere end villige til at forstrække os med kontanter. Artiklen er affødt af, at Sparbank Vest har formastet sig til at opstille automater i indendørs lokaliteter og efterlyste samarbejde med Grønlandsbanken. Det får så direktør Flensted Nielsen til at lange ud til højre og venstre. Først mod Sparbank Vest og derefter mod sine egne kunder. Nu ligger det sådan, at plastikkort ikke er noget vi kunder har opfundet. Engang fik vo vores løn udbetalt i kontanter. Men da EDB blev udviklet - også i banker - fortalte pengeinstitutterne virksomhederne, at det da var betydeligt nemmere at oprette lønkonti til medarbejderne. Så skulle virksomhederne bare flytte beløb fra egen konto til medarbejdernes. Man slap derved for at transportere, optælle og putte i poser, mønter og sedler til ansatte. Så vidt så godt, i stedet for at få sin løn udbetalt på arbejdspladsen, hvid man havde tjent den, bevægede vi os op i banken for at hente skillingerne. Og selvom der også her var kø ved kasserne på lønudbetalingsdage, så var det dog inden døre - endnu. Plastikkort og hæveautomater blev nu opfundet, og så blev vi jaget ud på gaden, hvis vi ville lave bankforretninger. Argumentet var, at nu kunne vi hæve penge, hvorhenne og hvornår vi havde lyst. Sidegevinsten for banken var naturligvis, at den slap for alle disse besværlige kunder i deres forretning, de kunne reducere åbningstiden og bedst af alt, skære ned på personalet. Så kom turen til de handlende, de skulle naturligvis have en automat ved hver eneste kasseapparat i butikken, så de slap for besværet med kontanterne. Det gik lidt trægt i starten, men nu er det ikke et problem længere, der er automater i alle butikker. Nu mangler vi kun, at de lokale gadehandlere hiver en fluesmækker op, hvis man får lyst til at købe en brevåbner i rensdyrtak. Bankens melding gik herefter på, at vi lønmodtagere jo bare kunne gå i butikken og hæve penge, hvis vi ikke brød os om at stå i kø i kulde og sne foran automaterne. Banken havde altså nu overladt sine bankforretninger til byens handlende, og så hastede det jo ikke så meget med at få repareret sine egne automater.   Det er ikke fair at folk skal stå uden for banken i Nuuk i lange køer for at komme til at hæve af deres månedsløn. Det sker i sne og regn og storm og - skulle det en dag tordne - torden.     Vi havde i Pisiffik i Nuussuaq en udmærket og velfungerende automat, der stod indendøre og under konstant opsyn i forretningens åbningstid. Men det blev åbenbart for omkostningskrævende for banken at fylde op med sedler, så den pillede man lige så stille ned igen, til stor fortrydelse, i hvert fald for mig, og jeg tror også for mange andre. Nu kan jeg så vær-så-god bevæge mig ind til byen og stille mig i køen som nummer 22, når jeg ønsker at hæve kontanter. Flensted Nielsen hævder i artiklen, at hæve-automater er gammeldags og unødvendige i Grønland. Ja ak som udviklingen dog går stærkt. Men han siger ikke noget om, hvad han vil sætte i stedet. Lad mig gætte: "I kan bare gå i Brugsen, de tager gladeligt imod jeres plastikkort." Ja vel, med de kan altså ikke oplyse mig om, hvor mange penge jeg har på kontoen, inden jeg handler. Og det er jo ikke os alle beskåret, at have en konto, der er så fyldt, at det ikke betyder noget om vi handler for 50, 200 eller 500 kroner. Derudover har vel selv en bankdirektør behov for at have enkelte kontanter på sig i ny og næ, det er dog ikke alle der kan betales med kort - endnu. Det er muligt, at det kun er 15 til 20 procent af automatens kapacitet der udnyttes, især hvis en eller to af dem er ude af drift, men hvis denne udnyttelse sker fredag efter arbejdsstid og lørdag, så skal det jo resultere i kødannelse. Resten af ugen er vi jo på arbejde i dagtimerne, så da kan jeg godt forstå, at automaterne står stille. Hvis man kaster et blik på Europa, vil man se, at der i alle købstæders bykerner står en hæveautomat på hvert et gadehjørne, i alle butikscentre, på banegårde, og i øvrigt hvor mange mennesker færdes, så her er det altså ikke gået op for pengeinstitutterne, at automaterne er gammeldags og unødvendige. I stedet for at have denne arrogante holdning over sin største indtægtskilde, nemlig lønmodtagerne med lønkonti, burde banken lytte lidt mere til sine kunders behov og ønsker, hvad i øvrigt enhver anden virksomhed gør sig store anstrengelser for. Det er ikke med store forhåbninger om forbedret service, jeg skriver dette læserbrev, men mest for at få luft overfor en monopolvirksomheds arrogante holdning mod sine kunder, der i al slags vejr ofte står i lange køer for at få oplyst, hvad der står på kontoen eller hæve en del af sin møjsommeligt optjente løn.