Offentligt omsorgssvigt

Uden en ressourcemæssig indsats, der står i forhold til de vanskeligheder børn og unge kæmper med i Grønland, må man stille sig spørgsmålet om, hvorvidt Grønland i praksis opfylder sine forpligtelser i forhold til Børnekonventionen

Fredag d. 28. juni 2002
Naja Lyberth
Emnekreds: Kultur og samfund, Love og konventioner, Politik, Sociale spørgsmål.

Efter et indslag i Qanorooq uge 23 om besparelser på døgninstitutionsområdet finder Psykolog Foreningens region i Grønland, at der endnu engang meldes om meget stor uoverensstemmelse imellem uforpligtende politiske udmeldinger som "børn er vores fremtid", og hvad der politisk gives ressourcer til for at kunne varetage udsatte børn og unges tarv.

Vi finder det foruroligende, at der ikke er meldt klart ud, hvad man politisk har tænkt sig at gøre i forhold til det faktum, at der er langt flere børn og unge, der har brug for hjælp på grund af omsorgssvigt, end der er afsat ressourcer til.

Både skoler og døgninstitutioner melder om en alvorlig stigning i antallet af børn og unge med et behov for et behandlingstilbud.

Kanukoka har dokumenteret et behov på cirka 200 børn, som har brug for anbringelse udenfor hjemmet. Derudover er det et problem, at børn anbragt i de eksisterende døgninstitutioner ikke har mulighed for at blive udskrevet til egnede anbringelsessteder.

Politisk synes der at være et ønske om at holde de sociale udgifter uændrede, trods åbenlyse argumenter for en styrket indsats i forhold til børn, unge og familier med psyko-sociale vanskeligheder. En manglende tilpasning af ressourcer i forhold til behovet vil betyde, at samfundet kan se frem til en forøgelse af børn og unge med svære sociale vanskeligheder. Økonomisk og samfundsmæssigt vil regningen i det lange løb blive større end det den er i dag.

Man synes således at vælge en fastholdelse af en åbenlys urealistisk lav budgettering på bekostning af børn og unge samt deres familier. Budgetoverskridelser på børn- og ungeområdet er et tegn på et reelt forøget pres for hjælp til børn og unge og udtryk for et behov for mere realistisk budgetplanlægning på området.

Efterhånden er der tale om så stor en gruppe af børn og unge, der ikke får den hjælp, de har brug for, at vi må tale om alvorligt offentligt omsorgssvigt.

Det påvirker ikke alene de ramte børn, unge og familier, men også de berørte forskellige faggrupper, som risikerer at blive udbrændte.

I en undersøgelse lavet af HS Analyse på foranledning af Socialdirektoratet er udbrændthed angivet som en gennemgående årsag til, at socialpædagoger opsiger deres stillinger. Dette kommer også klart frem i en artikel i Sermitsiak 7. juni 2002, hvor 2 socialrådgivere udtaler sig om problemet med overskriften "Vi giver op - de sociale problemer er for store, siger socialrådgiverne".

Vi er bekendt med, at landstinget har tiltrådt FN´s Børnekonvention, der handler om varetagelse af barnets tarv.

Uden en ressourcemæssig indsats, der står i forhold til de vanskeligheder børn og unge kæmper med i Grønland, må man stille sig spørgsmålet om, hvorvidt Grønland i praksis opfylder sine forpligtelser i forhold til Børnekonventionen.