Hvad skal vi med tilkaldte i Grønland ...

Jeg har også mine fordomme. Danskere er generelt kolonialistisk minded; se bare hvor de har ført os hen og se bare hvordan de kan tillade sig i Grønland, komme og kalde os dumme racister uden studie- og arbejdsmoral

Torsdag d. 11. juli 2002
Ole Lennert Poulsen
Emnekreds: Kultur og samfund, Rigsfællesskab og selvstyre.

Det er ikke så lidt frækt, endog den 21. juni (vores nationaldag), af en tilkaldt at harmes over inuitterne i Grønland. Først troede jeg, at det var en spøg fra en spøgefugl, der bare skulle forestille en racistisk frit-fra-leveren holdning, men da jeg nærlæser "nocturnen" fra Leslie Strellner, bliver jeg klar over, at denne virkelig er til, lever og har sin mening og så må denne heller få, hvad denne har lagt op til, sin diametrale modsætning.

Jeg vil så at sige kravle ned i dennes sfære og nedlade mig til at "øse af min visdom":

Jeg husker selv at have sagt blandt en forsamling tilkaldte i Grønland, at "jeg generelt hader alle danskere, og dermed tilkaldte", og jeg vil bare velsigne forsynet, at dette synspunkt af og til kan blive bekræftet af en person som denne.

Jeg har også mine fordomme. Danskere er generelt kolonialistisk minded; se bare hvor de har ført os hen og se bare hvordan de kan tillade sig i Grønland, komme og kalde os dumme racister uden studie- og arbejdsmoral, der ikke kan opretholde selvforsyning af kvalifikationer og med besiddertrang kræver og kræver og får sgu’ også det, de kræver!

Jeg har mange gange spurgt tilkaldte, med dennes holdning, om de savnede deres moder, og hvis det var tilfældet, bedt dem om at rejse hjem ...

Har tilkaldte, der har arbejde i Grønland for en kort bemærkning, nogensinde spurgt sig selv, om de er uundværlige, gu’ har de så; og de har svaret sig selv, at de netop er uundværlige, og jeg vover den påstand, at det ikke er tilfældet. Jeg tror ikke et øjeblik på, at hvis alle tilkaldte rejste hjem, at Grønland ville gå i stå, tværtimod ville Grønland have sparet de penge til noget fornuftigt, og os hjemmehørende ville få noget at bestille og Grønland ville køre videre uanfægtet.

Det er ligesom at sige, at dommedag er nu, men forkyndere af dommedag nu vil igen have noget at vågne op til i morgen, og langsomt men sikkert er det vist, at Grønland er på vej mod selvstyre, fri af de (for)snærende bånd, som pålægges os hjemmehørende af de tilkaldte.

Fru denne, hvis du findes, hvad er dine kvalifikationer her i Grønland, kan du det grønlandske sprog, eller skal du som alle andre tilkaldte have tolk på, hver gang du gebærder dig, eller er du en af dem som slet ikke tør at mænge sig med os inuitter og bare betragter os som "børn".

Jeg kan din sprog og skrift, det har været mig påtvunget at lære jeres civilisation at kende, men jeg foretrækker min egne frænder, vi forstår hinanden og på vores modersmål i sprog og skrift, og hvis det er nødvendigt tager vi de engelske med og måske også latinsk og uden "nom de plume" stå frem som hårdfør folkefærd tilhørende inuit og i øvrigt in der beschrãnkung zeigt sich erst der Meister (først i begrænsningen viser mesteren sig).

Når man indlader sig på "Showdown", er man tvunget til at bekende kulør og tak fordi at denne således bekendte.