Indsigt: Den glemte RAMSAR-konvention

Den glemte RAMSAR-konvention

I direktoratets svar, der er godkendt af landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Edward Geisler, skriver man, at dengang i 1988, hvor Grønland tiltrådte Ramsarkonventionen, regnede man ikke med, at man aktivt skulle beskytte de 11 områder som Grønland selv udpegede

Fredag d. 2. august 2002
Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog    
Emnekreds: Internationale spørgsmål, Jagt, Miljø og natur, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Diskobugtens grønne perler
Ramsarkonventionen i Grønland
International uenighed
Havternerne kan vende tilbage
Ægsamling
Fremtiden tegner lysere


Larmen har været infernalsk. Med over 100.000 skrigende og skræppende havterner var Kitsissunnguit (Grønne Ejlande) afgjort et støjhelvede for mennesker.

Men for fuglene var øerne et sandt himmerige.

Kitsissunnguit er et af de 11 Ramsarområder som Grønland siden 1988 har været forpligtet til at beskytte. Men Grønland var kun moralsk forpligtet af Ramsarkonventionen, hævder landsstyret overfor Sermitsiaq.

Denne påstand modsiges af Ramsarsekretariatet i Schweiz.

Først nu, 14 år senere, og efter en voldsom international kritik af naturforvaltningen, ser der ud til at ske noget.

Og uanset forvirringen i Hjemmestyret ser det ud til, at havternerne gerne vil vende tilbage. I år yngler op mod 15.000 par på Kitsissunnguit - flere end nogensinde indenfor de seneste 10 år.

Diskobugtens grønne perler
Som grønne perler ligger Kitsissunnguits græsklædte øer og skær kun en god times sejlads fra Aasiaat.

Et uhørt antal fugle har været samlet på øerne. Op mod 100.000 par havterner ynglede på øerne. Intet andet sted i verden fandtes så stor en koncentration af disse terner.

Flokkene af fugle har været imponerende, og må, når man nærmede sig øerne med båd, have lignet enorme myggesværme.

Men det er slut nu. I dag er havternekolonierne kun en skygge af sig selv. Fuglene yngler nu kun på to af øerne, hvor de før havde reder på fire af øerne.

Optællinger gennem 80’erne og 90’erne viste, at havternerne - uanset årlige svingninger - raslede tilbage. Fra 25.000 ynglepar i 1980 til 5-10.000 par i midten af 1990’erne. I 2000 var der stort set ingen terner at se på Kitsissunnguit.

Og øerne var ikke kun himmerige for ternerne. Som omtalt i Sermitsiaq nr. 30 ynglede der mange andre sjældne fugle på øerne. Thorshøns, Rosenmåge og Lille kjove. Men disse fugle er også væk.

Ramsarkonventionen i Grønland
Kitsissunnguit har siden 1988 været omfattet af den internationale Ramsarkonvention.

Ramsarkonventionen har til formål at sikre en bæredygtig forvaltning af internationalt vigtige vådområder, der rummer store koncentrationer af fugle.

I alt dækker de 11 grønlandske Ramsarområder 13.400 kvadratkilometer land, hav, enge, søer og elve med unikke forekomster af ynglende og rastende fugle.

Men Grønland har endnu ikke gennemført hverken aktiv forvaltning eller beskyttelse af de fleste af disse områder.

Sermitsiaq har derfor spurgt Direktoratet for Miljø og Natur om, hvorfor Ramsarkonventionen aldrig blev gennemført i Grønland.

I direktoratets svar, der er godkendt af landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Edward Geisler, skriver man, at dengang i 1988, hvor Grønland tiltrådte Ramsarkonventionen, regnede man ikke med, at man aktivt skulle beskytte de 11 områder som Grønland selv udpegede.

Direktoratet for Miljø og Natur skriver videre til Sermitsiaq:
- Dengang var opfattelsen, at der ikke krævedes nye love eller regler, men at Grønland kun var moralsk ansvarlig for at vådområderne blev bevaret.
Uanset denne opfattelse har Råstofdirektoratet for længst fastsat regler, der beskytter fuglene i Ramsarområderne, når der skal ledes efter mineraler.

International uenighed
Til Direktoratet for Miljø og Naturs tolkning af konventionen siger Nick Davidson fra Ramsarkonventionens sekretariat i Schweiz til Sermitsiaq:
- Det er korrekt, at der gennem årene er vedtaget en lang række anbefalinger om, hvordan konventionen skal forvaltes, men konventionens tekst har ikke ændret sig siden den blev vedtaget i 1971. Der har fra starten været en forventning om, at landene forvaltede alle sine vådområder bæredygtigt og gjorde en særlig indsats i de udpegede Ramsarområder.
Nick Davidson fortsætter:
- Denne særlig indsats er ifølge konventionen så hurtigt som muligt først at lave forvaltningsplaner. Derefter skal Ramsarområderne beskyttes, så de bevarer sin natur og sit dyreliv. Nick Davidson tilføjer, at kun omkring 40 procent af alle verdens Ramsarområder har en forvaltningsplan.
Grønland hører til et af de lande, der endnu ikke lavet forvaltningsplaner for sine Ramsarområder.

Havternerne kan vende tilbage
Netop i år er havternerne kommet i stort tal til Kitsissunnguit. Så der er lys forude.

David Boertmann, Danmarks Miljøundersøgelser er en af de biologer, der har opholdt sig på øerne i år. Han oplyser til Sermitsiaq, at måske op mod 15.000 par havterner yngler på øerne netop nu.

Der er formentlig flere havterner end nogen sinde før indenfor de sidste 10 år.

Ifølge David Boertmann skyldes det formentlig, at foråret i år kom tidligt kombineret med de naturlige bestandssvingninger, der påvirker mange arktiske dyrebestande.

Ægsamling
Men de mange havterner i år betyder ikke, at ægsamlingen skal genindføres som før. David Boertmann siger:
- Det er sikkert muligt at indføre indsamling af havterneæg på et eller andet tidspunkt, men det skal ske under meget kontrollerede forhold, hvis fuglene skal have en chance.
Danmarks Miljøundersøgelser og Grønlands Naturinstitut har de sidste tre år indsamlet oplysninger om fuglebestandene i Ramsarområderne.

Biologerne har blandt andet peget på endnu 16 områder, der bør udpeges som Ramsarområder. Nogle af disse områder er de ydre dele af Nuuk fjorden og Nipisat Sund.

Fremtiden tegner lysere
Havternerne på Kitsissunnguit og de mange

andre fugle i Grønlands Ramsarområder venter nu spændt på efterårets Landstingssamling.

Her vil Landsstyret fremlægge ny naturbeskyttelseslov, der blandt andet vil give myndighederne mulighed for at lave fredninger i Ramsarområderne. Denne mulighed er der, ifølge Direktoratet for Miljø og Natur, ikke i den nuværende lovgivning.

Fredningskonsulent Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening glæder sig over, at der nu er udsigt til en bedre beskyttelse af de grønlandske Ramsarområder.
- I et moderne samfund er der brug for en effektiv beskyttelse af fuglene og naturen. Det vil også gavne det grønlandske samfund, hvis man bedre forstår at beskytte og udnytte den grønlandske natur på samme tid, siger Knud Flensted.
Jens Peter Lange fra Uppik er dog mere skeptisk og bekymret for, at politikerne atter vil skifte kurs og annullere den nye fuglebekendtgørelse, der også forbyder indsamlingen af terneæg.
- Der er stærke kræfter i gang for at lempe reglerne. Sker det, er jeg bange for, at Grønland vil få store problemer med sit omdømme. Vi må ikke glemme, at dette ikke kun er Menneskenes Land, Kalaallit Nunaat; det er også Dyrenes Land, slutter Jens Peter Lange.

Ramsarområderne i Grønland (Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser 2001, rapport nr. 346 og 368)
Område (areal) Kommune Vigtigste fugleliv Fredet område? Forstyrrelser Beskyttelses-
behov
Aqajarua & Sullorsuaq
(224 km 2 )
Qeqertarsuaq Fældende kongeedderfugle 1 , ynglende gæs Nej 2 Fiskeri, jagt og helikoptere Højt
Qinnquata Marraa & Kuusuuaq
(65 km 2 )
Qeqertarsuaq Fældende kongeedderfugle, ynglende gæs Nej 2 Fiskeri, jagt og helikoptere Højt
Kuannersuit Kuussuaq
(52 km 2 )
Qeqertarsuaq Få vigtige fuglearter 3 Nej 2 Ingen Medium
Kitsissunnguit/ Grønne Ejlande
(69 km 2 )
Qasigiannguit & Aasiaat Havterner, mange andre fugle Nej 2 , dog ynglefuglereservat på 1,8% af arealet Ægsamling, jagt, sejlads, helikoptere Højt
Naternaq /Lersletten
(1840 km 2 )
Qasigiannguit & Kangaatsiaq 10% af verdens bestand af Grlsk. blisgås Nej 2 , dog ynglefuglereservat i Tasiussarsuaq fjord Jagt, færdsel, helikoptertrafik Medium
Eqalummiut & Nassuttuup Nunaa
(5795 km 2 )
Kangaatsiaaq & Sisimiut Vigtigt fældeområde for Grlsk. blisgås Nej 2 Jagt, færdsel, helikoptertrafik Medium
Ikkatoq og skærgården
(449 km 2 )
Nuuk Meget stor koncentration af strømand og andre havfugle Nej 2 Jagt Medium
Kitsissut Avalliit /Ydre Kitsissut
(45 km 2 )
Qaqortoq Mange ynglende havfugle Ja, ynglefuglereservat siden 1982 Jagt, ægsamling, helikoptertrafik Højt
Heden (Jameson land)
(2524 km 2 )
Ittoqqortoormiit Vigtig bestand af Kortnæbbet gås og Bramgås Nej 2 Helikoptere, jagt Lavt
Hochstetter Forland
(1848 km 2 )
I Nationalpark. Vigtig fældeplads for Kortnæbbet gås Ja, i Nationalparken 2 Helikoptere Lavt
Kilen
(513 km 2 )
I Nationalpark. Vigtig fældeplads for Knortegås Ja, i Nationalparken 2 Helikoptere Lavt
1 De fældende kongeedderfugle er stort set forsvundet pga forstyrrelser fra muslingefiskeriet.
2 Mineralefterforskning reguleres af Råstofdirektoratet for at beskytte naturen (se: www.bmp.dmu.dk< Området er ifølge nyere oplysninger ikke et særligt vigtigt fugleområde.

Thor Hjarsen er biolog og freelance rådgiver indenfor naturforvaltning og bæredygtig udnyttelse i Arktis og troperne.
Han har arbejdet med naturforvaltning og oplysning i Grønland, Danmark, Østeuropa og Sydamerika.
thjarsen@yahoo.dk