Indsigt: Principbetænkning - 2. Den lovgivende og udøvende myndighed

Principbetænkning - 2. Den lovgivende og udøvende myndighed

Vedrørende omdannelse af Grønland til én stor valgkreds (sætter kommissionen) ud fra en demokratisk betragtning ... spørgsmålstegn ved den gældende ordning

Lørdag d. 10. august 2002
Selvstyrekommissionen
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Kommissionen har bl.a. med udgangspunkt i moderne demokratibegreb overvejet visse bestemmelser i tilknytning til den lovgivende myndighed, Landstinget, og den udøvende myndighed, landsstyret.

Det er væsentligt for kommissionen, at der er en passende balance mellem den lovgivende og den udøvende myndighed, samt at antallet af parlamentsmedlemmer fastsættes med udgangspunkt i landets befolkningsunderlag, befolkningens bosætningsmønster, omfanget og karakteren i parlamentets opgaver m.v.. Der er i kommissionen generel enighed om, at antallet af parlamentets medlemmer ikke bør være færre end det nuværende antal på 31.

Ifølge kommissionens opfattelse har afskaffelsen af valgkredse og omdannelse af Grønland til én stor valgkreds i forbindelse med valg til Landstinget sin baggrund i ønsket om at tilskynde landstingsmedlemmerne til at tænke i landspolitiske og mindre i lokalpolitiske baner. Det har kommissionen fuld forståelse for; men ud fra en demokratisk betragtning om at sikre, at så vidt muligt alle dele af landet har mulighed for repræsentation i landets parlament, sætter kommissionen spørgsmålstegn ved den gældende ordning. Der skal jo nærmest held til at sikre, at mindre befolkningsgrupper bosiddende i udkantsområderne opnår repræsentation i parlamentet.

På den baggrund foreslår kommissionen, at spørgsmålet om genindførsel af valgkredsinddeling bliver overvejet endnu én gang.

Kommissionen har endvidere set på spørgsmålet om valgretsalder. Den nuværende valgretsalder er 18 år. Ifølge Grundloven skal valgretsalderen være godkendt ved en folkeafstemning.

For en forholdsvis lav valgretsalder taler det demokratiske princip, at så mange medlemmer af et samfund bør have mulighed for at deltage ved valg af medlemmerne af den lovgivende forsamling. Man kan dog også argumentere for, at valgretsalderen ikke fastsættes alt for langt ned, idet det nemlig kræver en vis modenhed for at kunne øve indflydelse på sammensætningen af den lovgivende forsamling.

Kommissionen finder det vigtigt, at kompetence og ansvar følges ad, også i dette spørgsmål. Kommissionen indstiller derfor, at spørgsmålet om valgretsalder gøres til genstand for offentlig diskussion ud fra princippet om, at kompetence og ansvar følges ad.

Kommissionen har endvidere hæftet sig ved, at medlemmer af Landstingets formandskab kan udskiftes midt i et landstingsår, hvis et flertal af Landstingets medlemmer fremsætter et mistillidsvotum til den siddende landstingsformand eller det samlede formandskab. Med henblik på at sikre en større kontinuitet end nu og for at bringe reglerne i Landstinget på linje med den praksis, der er gældende i de nordiske parlamenter, foreslår kommissionen at ændre de gældende regler om valg af Landstingets formandskab, således at medlemmerne af formandskabet vælges for et helt landstingsår.

I øvrigt finder kommissionen det betænkeligt, at en af betingelserne for at opfylde valgret til Landstinget knytter sig til valgret til Folketinget, nemlig besiddelse af dansk indfødsret. Derved udelukkes personer, der har haft fast bopæl i Grønland i flere år, fra at kunne deltage i valg til Landstinget, så længe disse ikke har opnået dansk statsborgerskab. Det foreslås derfor, at spørgsmålet underkastes en nærmere undersøgelse og en eventuel revision af betingelsen.

De nuværende bestemmelser om valg samt selv mindre ændringer af landsstyret forudsætter, at Landstinget er samlet. Kommissionen finder reglerne alt for stive, idet kommissionen mener, at de eksisterende regler gør landsstyret mere eller mindre handlingslammet, når der opstår uenighed internt i landsstyret. Ifølge de gældende regler er det ikke muligt at foretage selv mindre ændringer af landsstyrets sammensætning, når Landstinget ikke er samlet.

Derfor foreslår kommissionen, at den til enhver tid siddende landsstyreformand kan anmelde over for Landstingets formandskab, at han med virkning fra et bestemt tidspunkt udskifter et landsstyremedlem eller foretager ommøblering af landsstyret. Det vil da være muligt ved Landstingets førstkommende sammentræden at konstatere, hvorvidt der fortsat er parlamentarisk opbakning til den ændrede landsstyresammensætning.

Endvidere finder kommissionen det betænkeligt at regulere antallet af landsstyremedlemmer i detaljer i lovgivningen, hvorfor kommissionen foreslår disse regler afskaffet. Kommissionen mener, at den gældende bevillingslovgivning i forvejen tager højde for de bevillingsmæssige hensyn, der måtte ligge bag de nuværende regler.

Kommissionen har vurderet den ændring af landsstyrets karakter, der er indtruffet igennem de sidste 23 år, nemlig oprindeligt fra være et "ministerstyre" med vidtgående kompetence til det enkelte landsstyremedlem til det nuværende, kollektivt fungerende landsstyre, hvor beføjelsen ligger hos det samlede landsstyre. Kommissionen mener, at de nugældende bestemmelser gør landsstyrets funktionsmåde alt for stift. Derfor foreslår kommissionen, at spørgsmålet tages op til fornyet overvejelse.

Udover spørgsmål, der vedrører den lovgivende og udøvende myndighed, beskæftiger kommissionen sig med mere lokale organer, herunder kommunestrukturen. I forbindelse med afgivelse af den endelige betænkning kan der således forventes en række indstillinger om de fremtidige kommunale opgaver og om kommunestrukturen samt om enkelte offentlige virksomheder.