Indsigt: Det gælder om at tage det alvorligt

Det gælder om at tage det alvorligt

Når vores forbilleder ikke tager vores fremtid alvorligt, hvorfor skal vi, som bliver kaldt for Grønlands fremtid, så tage den alvorligt?

Søndag d. 11. august 2002
Inunnguaq Flin Kern Kreutzmann
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Selvstændighed for Grønland - en smuk tanke; hvad kunne ligge en mere nært end at i den grad at fremhæve ens egen identitet. At beholde ens eget land - Grønlændernes land - og ens egen kultur for sig selv og sit folk. Som sagt en smuk tanke, men dog stadig kun en tanke. For bag denne, for nogle idylliske, tanke ligger der en række forhindringer, som vi som et folk først må igennem for at kunne komme til at få en eventuel selvstændighed.

Her tænker jeg primært på tre omdiskuterede problemer: Økonomi, befolkningsgrundlag og uddannelse.

Bloktilskuddet fra Danmark og den ensidige satsning på fiskeriet giver tilsammen Grønland en meget ringe chance for at få en selvbærende økonomi. Man taler meget om olie- og mineraludvinding, og det lyder da også meget godt. For hvad, hvis Grønland kunne gå hen og score milliarder på olie ...!

Er Grønland parat til at tage nedturene, der uden tvivl vil følge en løsrivelse, herunder forringelser i økonomien? Hvis Grønland får selvstændighed, må vi også tage konsekvenserne med.

En anden forhindring vil være befolkningsgrundlaget til at bemande de ekstra poster, som uden tvivl vil opstå i tilfælde af en løsrivelse fra Danmark. Her tænker jeg især på ekstra administrationsarbejde, eventuelle repræsentanter for Grønland ved FN, helikopterpiloter, soldater, flåde osv. Har Grønland folk nok til det?

Jeg ved godt, at der i de senere år er satset meget på at få højtuddannede grønlændere, og interessen for at få en høj uddannelse bliver da også større og større, men der er stadig meget at gøre endnu. Hvorfor dropper de unge ud af gymnasiet, STI og HTX? Hvorfor tager man uddannelsen ikke alvorligt? Det er måske netop nøgleordet: At tage det alvorligt! Men hvordan skal en elev vide, at det er noget alvorligt, når nogle forældre og nogle lærere ikke tager det alvorligt? Det er måske her, problemet ligger.

Når vores forbilleder ikke tager vores fremtid alvorligt, hvorfor skal vi, som bliver kaldt for Grønlands fremtid, så tage den alvorligt?