Vi har alle brug for hinanden - også i demokratiets navn

Ved et rent held deltog jeg i de to første konferencer som blev arrangeret af selvstyrekommissionen. Første gang som vælger, og anden gang med et parti som bagland. Men til de to næste seminarer var jeg forment adgang, fordi jeg kun måtte komme ind, hvis jeg havde en eller anden stilling eller var tilknyttet et eller andet

Fredag d. 16. august 2002
Markus E Olsen
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Når man betragter borgernes sameksistens her i vort land, er det helt klart, at vi alle har brug for hinanden. Men er vi nu også sikre på, at vi lever op til dette i vores daglige liv i demokratiets navn?

Næppe!

Og det beviser vi blandt andet ved, at mange af vore unge vælger at begå selvmord, fordi de har mistet troen på livet, - ved, at mange unge afbryder deres uddannelsesforløb - og ved, at man ignorerer enkeltpersoner i samfundet. Det sidste sker ved at man ignorer den enkeltes helt personlige liv og demokratiske rettigheder.

Samfundet stiller efterhånden så høje krav, at den almindelige borger ikke kan imødekomme dem. Mange af vore landsmænd er begyndt at føle sig overflødige og er blevet skeptiske over for fremtiden. Er det en normal konsekvens af en globalisering? Vi efterligner de danske forhold så omhyggeligt, både undervisningsmæssigt, uddannelsesmæssigt, i kommerciel henseende og på andre områder, at vi også begår deres fejltagelser.

Udelukkelse
Man siger, at hjemmestyret var et skridt på vejen mod selvstændighed (det sagde et medlem af Siumuts trojka gennem 25 år i radioen). Men hvem husker ikke reaktionerne mod vores udtalelser om øget selvstyre for nogle år tilbage: Modstand, nedladende bemærkninger, ringeagtelse, ignorering og skepsis, som netop blev fremsat af de politiske ledere (og aviserne), som i dag har accepteret tanken og kæmper med os i Folketinget.

Ja, hvem var landsstyreformand i 1996, og som i dag sidder på Folketinget? Og hvem var partisekretær dengang, og som nu er blevet opstillet af lokalafdelingen i Nuuk for at konkurrere med den nye partiformand i Siumut? Er det ikke dem, der dengang havde svært ved at se fremad?!

For at omstrukturere magtforholdet indenfor rigsfællesskabet nedsatte de så for et par år siden en selvstyrekommission - efter sigende også for at inddrage befolkningen.

Ved et rent held deltog jeg i de to første konferencer som blev arrangeret af selvstyrekommissionen. Første gang som vælger, og anden gang med et parti som bagland. Men til de to næste seminarer var jeg forment adgang, fordi jeg kun måtte komme ind, hvis jeg havde en eller anden stilling eller var tilknyttet et eller andet. Det lykkedes mig dog at komme ind ved at lægge pres på til de to seminarer. Jeg ville ikke bare sidde med hænderne i skødet og passivt lytte til programmet, det er der mange andre, der gør.

Som meddebattør og medinitiativtager til øget selvstyre gennem de sidste år ønskede jeg nemlig at fremsætte mine meninger. Det blev dog til nogle skuffende oplevelser, for når jeg rakte hånden op for at komme til orde - blev jeg nægtet dette (den anden af de to folketingsmedlemmer var ordstyrer), og senest, da jeg forsøgte at komme ind til vinterens møde på Hotel Hans Egede, blev jeg helt udelukket. Ja, hvad bliver der så af virkeliggørelsen af budskabet om, at der er brug for befolkningens medvirken, i demokratiets navn. Og hvad betyder påstanden om, at vi har brug hinanden på vejen mod selvstyre?

Er det ikke snarere sådan, at de selv samme personer indenfor magtens organisation har udnyttet demokratiet og skabt dette forum for herskabet, for folk med høje stillinger og for særlige mennesker?

Omstrukturering af samfundet
Jeg vil som eksempel nævne én, der for nylig blev kandidat i historie og samfundsfag fra Grønlands Universitet, men som af et af landsstyreområderne i Nuuk blev vurderet som overflødig. Ja, hvordan skal vi så udnytte de menneskelige ressourcer, et budskab som de politiske ledere gerne markedsfører som et skønt paradis i hjemmestyrets navn?

Kære landsmænd, I som lever på skyggesiden: De år er forbi, hvor vi grønlændere er blevet stemplet som stille og tilbageholdende mennesker, som værdsætter ydmyghed. Nu tror vi ikke mere selv på det. Kære landsmænd, det er på tide at vi begynder at arbejde for at omstrukturere samfundet på ret vis - gennem mottoet om, at vi har brug for hinanden.

Vi skal behandle hinanden ordentligt i stedet for at bekrige hinanden gennem bagtalelse. Der er brug for dig. Du og alle vi andre skal gøre noget ved forholdene, ved at indføre ændringer. Det skal komme fra dit indre - for dine efterkommeres skyld, så vil du være med til at bane vejen og tilpasse forholdene; til at skabe en magt, der bygger på alle menneskelige ressourcer!