En by er gået i stå

Befolkningen i Nanortalik kommune sidder med hænderne i skødet, og betragter deres by, der er gået i stå i udviklingen. Man kan ikke sige, hvorfor byen er holdt op med at udvikle sig. »Virksomhedens« chef (borgmesteren) har ingen tilbud til sine »medarbejdere« (befolkningen)

Fredag d. 16. august 2002
Samuel Simonsen
Emnekreds: Bygder, Infrastruktur, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Befolkningen i Nanortalik kommune sidder med hænderne i skødet, og betragter deres by, der er gået i stå i udviklingen. Man kan ikke sige, hvorfor byen er holdt op med at udvikle sig. "Virksomhedens" chef (borgmesteren) har ingen tilbud til sine "medarbejdere" (befolkningen).

I en virksomhed i udvikling er det chefen og medarbejderne der i fællesskab kommer med ideer, og udvælger de bedste. Og det er ikke kun chefen, der bestemmer det hele.

Livet i vores by foregår på denne måde: Vi tager på arbejde om morgenen, og tager hjem om eftermiddagen efter arbejde. De arbejdsløse sover længe om morgenen, og står først op, når de arbejdende kommer hjem. Nedgørelsen af befolkningen er tydelig.

Måske prøver man at rette problemer op ved stirre stift ind i computeren.

At udviklingen er gået i stå i byen er meget tydelig, for da repræsentanter fra Hjemmestyrets Socialdirektorat for nylig var i byen, og afholdt møde for befolkningen, var fremmødet så lille, at det må være beskæmmende for borgmesteren. Man kan ikke laste befolkningen for dette, for den har hele tiden vidst, at myndighedernes initiativer aldrig bliver til noget. Nu snakker man om guld og krabbefabrikken.

I sommer har jeg besøgt Narsaq og Qaqortoq, og set hvor velholdte byerne var, og derved kan man se, hvor misligholdt vores by er. Måske venter vores politikere på, at folk skal arbejde gratis.

Et spørgsmål: Er der penge i kommunekassen? Måske er politikerne holdt op med at få ideer - og vil køre det hele efter deres hoveder. Og sikke folkevalgte. Når man møder dem på gaden, og spørger dem, svarer de: "Jeg ved det ikke", "ja, sådan er det" eller "jeg kan godt forstå det". Og andre kommentarer, for at få folk til at tie stille.

En alsidig politiker er den, der tager imod kritik, en der kan lytte, og ikke mindst kan samarbejde med foreningerne. Vi ved alle, at en politiker der kun giver penge ud, er en, der kun venter på færdiglavede løsninger. Skal vi finde os i ledere, der kun venter på, at der skal ske noget?