Indsigt: Organisering i sundhedsvæsenet

Organisering i sundhedsvæsenet

Det er vigtigt at budgetterne bliver overholdt, men lige så vigtigt er det at udnytte budgetterne optimalt. Selvtillid er godt, men det er selvkritik også.

Fredag d. 30. august 2002
Felix Dalker
Nikolai S Christensen
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Lad os konstatere følgende:

- Landsstyret står fast på, at der skal spares 15 millioner kroner på sundhedsbudgettet for næste år. Sundhedsdirektoratet har fået til opgave at komme med et forslag til besparelser. Besparelserne skal findes, hvor brugerne af sundhedsvæsenet bliver ramt mindst muligt.

- Formand for Det Rådgivende Udvalg Christen Sørensen er tilfreds med landsstyrets forslag til finansloven og understreger, at det er vigtigt at Hjemmestyret sikrer, at udgifterne til driften og administrationen ikke løber løbsk.

- Driftsorganisationen i sundhedsvæsenet der er opdelt i to enheder, henholdsvis Kystledelsen og Dronning Ingrids Hospital, med blandt andet følgende resultat: To Administrative Chefer To Cheflæger To Chefsygeplejersker To konkurrerende enheder To diverse kontorfaciliteter To bogholderier Samt diverse udvalg til at udrede, hvem har ansvaret for hvad Samt to etc. Lad os gentage følgende analogi:

Et direktorat og en privat virksomhed aftalte en årlig kaproning i en otter. Begge mandskaber trænede længe, og da dagen for kaproningen kom, var begge hold i deres absolutte topform.

Begge mandskaber gav alt, hvad de havde i sig, men ved målstregen var den private virksomhed foran med cirka en kilometer og vandt konkurrencen.

Efter nederlaget var moralen helt i bund hos direktoratet, så den øverste ledelse besluttede, at man skulle vinde næste år. Der blev nedsat en projektgruppe til at undersøge problemstillingen.

Projektgruppen fandt efter mange undersøgelser ud af, at den private virksomhed havde syv mand til at ro og en styrmand, mens den offentlige virksomhed havde en mand til at ro og syv styrmænd.

I denne krisesituation viste ledelsen en betydelig handlekraft. Man ansatte et rådgivningsfirma til at undersøge direktoratets struktur og strategi.

Eksperterne kom efter flere måneders intens arbejde til den konklusion, at der var for mange til styre og for få til at ro.

På baggrund af eksperternes rapport blev der straks foretaget ændringer af holdets struktur.

Man havde nu fire styrmænd, to overstyrmænd, en kaptajn og en roer.

Desuden indførte man af motivationshensyn et

Organisering i Sundhedsvæsenet pointsystem for roeren: Vi må udvide hans opgaveområde og give ham mere ansvar.

Året efter vandt den private virksomhed med et forspring på to kilometer.

Herefter fyrede direktoratet roeren på baggrund af de dårlige præstationer, og påbegyndte en stor investering i udviklingen af en ny båd.

Rådgivningsfirmaet blev rost for godt arbejde, og den sparede udgift til roeren blev udbetalt som bonus til ledelsen for at have udvist stor handlekraft i en presset situation.

Lad os spørge os selv om: I betragtning af vores forholdsvis lille sundhedsvæsen, vil det så ikke være fornuftigt at sætte sig i samme båd med én styrmand? Er det hensigtsmæssigt med to driftsorganisationer i lyset af ovenstående sparekrav? Har vi ikke brug for flere roere, sådan at styrmanden hurtigere når hen imod mållinien? Hvilken kurs lægger vi nu? Mod flere roere eller mod flere styrmænd? Er det en problematik man kunne overveje andre steder end i sundhedsvæsenet? Det er vigtigt at budgetterne bliver overholdt, men lige så vigtigt er det at udnytte budgetterne optimalt. Selvtillid er godt, men det er selvkritik også.

Ovenstående skal ikke opfattes som en støtte til de igangværende overvejelser om besparelser i sundhedsvæsenet, men mere om en omprioritering af de på nuværende tidspunkt allerede utilstrækkelige midler.