Det dyre sundhedsvæsen

Direktoratet har ret i, at vi mangler en aktiv sundhedspolitik med prioriteringer og målsætninger. Det er ikke nok, at der i koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut står, at ventelisterne skal nedbringes, hvis man ikke ved hvordan eller tager den tunge beslutning og prioriterer.

Fredag d. 30. august 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet står for skud. Det gør de ansvarlige politikere også. Ventelisterne bliver længere og længere. Det gælder ikke blot ventelister til konkret behandling; at få stillet en diagnose skal syge medborgere også vente på.

Det store paradoks er, at sundhedsvæsenet fungerer mere og mere utilfredsstillende - og samtidig bliver dyrere og dyrere år efter år.

Siden 1996 er udgifterne til driften steget med 200 millioner, det viser dugfriske opgørelser i Statistisk Årbog.(som i parentes bemærket gudskelov atter udgives).

Alligevel fungerer sundhedsvæsenet set med brugerøjne dårligere og dårligere. Og selv om Sundhedsdirektoratet nu opfordrer politikerne til at bevilge flere penge til kamp mod ventelisterne, så lader det ikke til, at det sker.

Direktoratet har ret i, at vi mangler en aktiv sundhedspolitik med prioriteringer og målsætninger. Det er ikke nok, at der i koalitionsaftalen mellem Siumut og Atassut står, at ventelisterne skal nedbringes, hvis man ikke ved hvordan eller tager den tunge beslutning og prioriterer. Det kan jo være, at der er visse behandlinger, vi ikke har råd til, log måske skal behandlingerne foregå et andet sted.

Samtidig stiger befolkningens sygelighed tilsyneladende. Det er nok ikke fordi, folk er blevet mere syge, men fordi de i takt med øget information er blevet mere bevidste om deres fysik og stiller nye og større krav til behandlingssystemet.

Men direktoratet kan ikke løbe fra, at den nuværende struktur er kolossal dyr. På grund af strukturen bruges flere og flere penge til alt muligt andet end behandlinger.

Pengene går til dyre vakantboliger, dyre limosinevikarer, dyre evakueringer - og så videre.

I takt med at læger tiltrækkes af høje vikarlønninger i stedet for af faste stillinger, bliver der brugt flere ydelser til evakueringer - måske fordi korttidsvikarerne ikke magter opgaverne.

Det kan være, at landsstyret er tvunget til at se nærmere på lønningerne i sundhedsvæsenet. I sin tid blev der skabt ligeløn mellem hjemmehørende og tilkaldte, men i dag er der en lønforskel mellem fastansatte og vikarer, som skaber endnu større forskelsbehandling og endnu større frustrationer især blandt det faste, lokale personale, som skal tage sig af de højtlønnede vikarer.