Indsigt: Reaktion på KIT A/S’ seneste nyhedsbrev: KIT INFO nr. 5.

Reaktion på KIT A/S’ seneste nyhedsbrev: KIT INFO nr. 5.

Har vi råd til det ? Er kommunerne parate til at betale mellem 50 og 100 millioner for et IT-system? En politisk afgørelse, selvfølgelig, men nok værd at tage med i betragtning

Fredag d. 6. september 2002
Henrik Rafn
Emnekreds: Informationsteknologi.

Foranlediget af Bestyrelsesformand Hermann Berthelsens indlæg om et nyt økonomisystem til kommunerne, i KIT A/S’ seneste nyhedsbrev: "KIT INFO nr. 5", skal KAQA hermed påpege en række faktuelle fejl i indlægget, udfra det synspunkt, at hvis der skal føres en offentlig debat om et eventuelt nyt økonomisystem til de grønlandske kommuner, bør dette ske på et faktuelt korrekt grundlag, og ikke ud fra en række fejlbehæftede oplysninger.

Bestyrelsesformanden hævder i sit indlæg, at kommunernes Supermax-udstyr skulle udgøre en "brændende platform". Kommunerne i KAQA har ingen driftsmæssige problemer med platformen. Er noget sådant tilfældet i andre kommuner, må det antageligt skyldes manglende indsigt i korrekt vedligeholdelse af udstyret hos de pågældende kommuners servicepartner. At denne fysiske platform har en del år på bagen, kan alle være enige om, og derfor er der også i KAQA planlagt en udskiftning indenfor overskuelig fremtid. Dette har imidlertid intet med selve økonomisystemet at gøre, men er udelukkende et spørgsmål om den fysiske opbevaring af data.

Ifølge KIT’s bestyrelsesformand skulle Winformatik ikke kunne danne grundlag for en videre udvikling af kommunale systemer, da det ikke er et fuldt og færdigt system. KAQA har aldrig hævdet, at Winformatik skulle være "fuldt færdigt", idet systemet er under stadig udvikling, og forventeligt vil være det i hele systemets levetid, ligesom det har været tilfældet med kommunernes hidtidige løsning: Informatik. Planen og takten for denne udvikling kan ses på KAQA`s hjemmeside. Udviklingen sker i overensstemmelse med og på baggrund af KAQA `s prioritering af udviklingsønsker og ditto omkostninger. Det er denne udvikling, KAQA gerne ser alle de grønlandske kommuner deltage i, samt også gerne Hjemmestyret, så er der fælles fodslag i det offentliges prioritering af mål og midler på IT området.

Bestyrelsesformanden mener tilsyneladende, at et økonomisystem defineres ved, om systemet indeholder skærmbilleder til håndtering bilags- og kasseregistrering. Det er korrekt at Winformatik ikke pt. kan håndtere dette, men det kan Informatik, og da de to systemer går hånd i hånd indtil KAQA beslutter at prioritere netop dette punkt i udviklingsplanen, håndteres bilags- og kasseregistrering fuldstændig ens i de 18 kommuner. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at bilags- og kasseregistrering inden udgangen af året vil være en fuldt integreret del af Winformatik. Årsagen til at KAQA først har plansat dette på nuværende tidspunkt, skyldes kommunernes ønske om at en ny bilags- og kasseregistreringsfunktion endvidere skal kunne tilvejebringe integration med den kommende udgave af det elektroniske dokumenthåndteringssystem, Scan*Jour, således at alle originalbilag fremover kan indscannes, registreres og anvises elektronisk.

Det hævdes i nyhedsbrevet, at Axapta skulle være et såkaldt "Open Source"-produkt. Hvis det er tilfældet, ser KAQA frem til den gratis offentliggørelse af kildeteksterne, som netop er målet med "Open Source", således at der frit kan udvikles videre på systemet. Vi tillader os dog at tvivle stærkt på, om Microsoft, der netop har købt Navision/Axapta for et beløb på 11 milliarder kroner, skulle have tænkt sig at stille systemet gratis til rådighed for alle og enhver.

Når Bestyrelsesformanden i sit indlæg bruger et argument som, at systemet udvikles og supporteres "af en lille gruppe mennesker i Danmark på under 10", finder vi det skudt helt ved siden af: Winformatik udvikles og supporteres i dag fra såvel Grønland som Danmark. Oven i købet af en grønlandsk leverandør, der ud over at have nogle få ansatte uden for Grønland i dag giver beskæftigelse til 17 mennesker i Grønland, som sammen med selskabet lægger deres skat her.

Det er KAQA’s opfattelse, at såfremt KIT A/S på et tidspunkt vælger at iværksætte deres beslutning om at indkøbe og udvikle på grundlag af Navision Axapta, må det påregnes, at mange millioner kommunale skattekroner kanaliseres til et stort dansk firma i form af anskaffelse, licens og udviklingsomkostninger, i lighed med de smertefulde erfaringer et par grønlandske virksomheder allerede har gjort. Fastholdes Winformatik, er det muligt at bruge en lokalt forankret leverandør, sikre et godt grundlag for med fortsat at uddanne unge grønlændere på IT-området og dermed have en lokal ekspertise til rådighed

KAQA vil gerne fastholde hovedlinierne i debatten om det offentliges/kommunernes IT-systemer
  • Vi har en platform, der virker, og som løbende bliver udviklet i henhold til kommunernes egne ønsker, behov og økonomiske råderum. At indkøbe og udvikle et andet system, uanset navn, bør ske efter en meget grundig vurdering af såvel de økonomiske konsekvenser som det reelle behov.
  • Vi opfordrer endnu engang til, at det fælleskommunale IT-samarbejde genetableres i fuld udstrækning, således at alle kommunerne i fællesskab kan drøfte strategien på IT området.
  • Såfremt det besluttes, at der skal indføres et nyt IT-system i kommunerne, bør dette ske i et samarbejde mellem alle 18 kommuner og gerne med deltagelse af Hjemmestyret for at sikre størst mulig integration og udveksling af data.
  • Et nyt system kan ikke uden videre implementeres. Der vil gå en årrække før et sådant arbejde er færdigt. Indtil da må det være en fordel at alle kommunerne bruger samme platform og sammen bestemmer udviklingen af denne.
  • Har vi råd til det ? Er kommunerne parate til at betale mellem 50 og 100 millioner for et IT-system? En politisk afgørelse, selvfølgelig, men nok værd at tage med i betragtning.
Med henblik på at fastholde fokus i debatten vil KAQA tage initiativ til et fællesmøde, hvor alle kommunerne inviteres til Ilulissat i oktober. Formålet vil være at genetablere samarbejdet på IT-området, således at den kommende udvikling sker på en samlet set konstruktiv baggrund.