Dialog er vigtig - også om torskefiskeriet

Udnyttelsen af torskebestanden er et godt eksempel på en af de konflikter, vi møder omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. På den ene side fraråder biologerne at fiske på torskebestanden, før fisken er blevet gydemoden, således at forsigtigheds- og bæredygtighedsprincipperne bliver fulgt. På den anden side står fiskerne med et akut behov for indtjening og manglende alternativ beskæftigelse

Fredag d. 6. september 2002
Tine Pars
Emnekreds: Fiskeri, Kultur og samfund, Miljø og natur.

"Det gode ved konflikter er den livskraft, der ligger i dem." Lotte Christy, Center for Konfliktløsning, 1998 Udnyttelsen af torskebestanden er et godt eksempel på en af de konflikter, vi møder omkring udnyttelsen af de levende ressourcer. På den ene side fraråder biologerne at fiske på torskebestanden, før fisken er blevet gydemoden, således at forsigtigheds- og bæredygtighedsprincipperne bliver fulgt. På den anden side står fiskerne med et akut behov for indtjening og manglende alternativ beskæftigelse. Disse modsætninger er udgangspunktet for kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Med initiativet til kampagnen har Landsstyret ikke kun besluttet at der skal ske en større formidling om status på de levende ressourcer. Landsstyret har også erkendt det vigtigste; nemlig, at der er brug for en bedre dialog imellem de parter, der udnytter og beskytter de levende ressourcer, og ikke at forglemme politikerne selv, som står midt imellem og skal træffe beslutningerne. For der er interessekonflikter, og de vil være der, uanset om det er den ene eller den anden person, der er formand for KNAPK, sidder i landsstyret, er formand for Uppik, Timmiaq eller er embedsmand i hjemmestyret. Det, der kendetegner mange konflikter ude af kontrol, er, at de begynder med en uoverensstemmelse som hurtigt bliver personlig, så der i stedet for at blive fokuseret på problemet, bliver fokuseret på modparten. Gamle uafsluttede konflikter, brister og fejl hos den anden dukker op i erindringen. Samtalen opgives, i stedet for at tale med hinanden tales om hinanden. Det oprindelige problem fortoner sig, målet er nu at få ret og vinde over den anden og polariseringen er uundgåelig. Man kan vælge at lade konflikten løbe løbsk, eller man kan vælge at møde konflikten, bryde den skæve bane og komme til forståelse. Forudsætningen for at skabe en fælles forståelse for, hvad der skal til for at sikre naturen for de kommende generationer, er at skabe en bedre dialog imellem interessegrupperne. Det betyder at parterne er nødt til at finde langsigtede løsninger i fællesskab. Det gælder for torskeproblematikken såvel som for de andre arter, der er problemer med. Det er ikke målet med kampagnen at komme med færdige løsninger. Det er derimod målet at få alle interessenter til at hjælpes ad med at komme med bæredygtige løsninger. Således skal fiskere, fangere, Naturinstituttet og politikerne ikke kun holde hinanden i hånden, de skal også mødes, lytte til hinanden og tale sammen. Et vigtigt redskab i dialogkampagnen er at få folk til at mødes på en ny måde. Titler, organisationer og alle vore strenge rammer kan ofte blokere debatten, så lad os i stedet mødes om det vi har til fælles og spille med åbne kort. I oktober måned vil det første dialogseminar blive afholdt i Nuuk, og fra næste år vil vi arrangere debatmøder i alle byer. Det bliver ikke nogen nem øvelse at finde fælles fodslag. Men det gælder om at alle føler sig som vindere, og at der skabes et fællesskab og samarbejde mellem parterne i konflikten. I stedet for at man taler om at der er en vinder og en taber, skal man i stedet søge at alle interessenter bliver vindere sammen. Dialog er vigtigt - også om torskefiskeriet