Selvstyrekommissionens køreplan

Afslutningsvis vil jeg tillade mig at korrigere de ukorrekte oplysninger om Selvstyrekommissionens økonomi, der fremkom i artiklen »En dyr skåltale« i Sermitsiak, nr. 35. Af artiklen fremgår det, at kommissionen har kostet 12,5 millioner kroner. Dette er ikke korrekt. Indtil udgangen af august måned i år har Selvstyrekommissionen forbrug 10,6 millioner kroner.

Fredag d. 27. september 2002
Jakob Janussen
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse: Principbetænkningen til debat Sammensætning og mandat Konstruktiv debat Debatten om selvstyre har nu for alvor taget fart. Det er glædeligt, at pressen så udførligt har behandlet kommissionens hidtidige arbejde. Det er også glædeligt, at flere og flere fremkommer med deres mening om den proces, der nu er startet mod selvstyre. Ifølge aftale med Landsstyret har Selvstyrekommissionen i denne første betænkning koncentreret sig om at besvare de mere principielle problemstillinger i det kommissorium, som kommissionen arbejder på grundlag af. Formålet med at udgive en principbetænkning er, at Selvstyrekommissionen til det fremtidige arbejde kan få input til den endelige betænkning fra alle dele af samfundet. Kan der opnås bred opbakning bag de brede principper, som er behandlet i principbetænkningen, bliver det nemmere at forholde sig til de mere konkrete tiltag, der skal til i processen mod selvstyre. Principbetænkningen til debat Selvstyrekommissionen har nu afleveret sin principbetænkning til Landsstyret. Det er hensigten, at landsstyret forelægger denne principbetænkning på Landstingets efterårssamling i år. I løbet af denne måned udkommer principbetænkningen ligeledes som bog. Denne bog vil blive udsendt til samtlige uddannelsesinstitutioner, samtlige biblioteker og andre relevante instanser. Principbetænkningen er endvidere tilgængelig via internettet på kommissionens hjemmeside på adressen www.namminersorneq. gl eller www.selvstyre.gl Hensigten er, at de folkevalgte og alle borgere har adgang til principbetænkningen. Efter debatten i Landstinget, i pressen og rundt omkring i landet forventer Selvstyrekommissionen at kunne arbejde videre på basis af de reaktioner, der måtte komme. Kommissionen udarbejder på denne baggrund en endelig betænkning. Den endelige betænkning forventes afleveret senest ved udgangen af marts 2003. Sammensætning og mandat Selvstyrekommissionen blev nedsat af landsstyrekoalitionen Siumut og Inuit Ataqatigiit. Den nuværende landsstyre koalition bestående af Siumut og Atassut har godkendt, at Selvstyrekommissionen fortsætter på uforandret grundlag frem til slutningen af marts 2003. Det skal præciseres, at Selvstyrekommissionen har fået til opgave at fremkomme med en model om mulige fremtidige ordninger indenfor rigsfællesskabets rammer. Selvstyrekommissionen består af repræsentanter fra Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit samt andre udvalgte personer og faglige eksperter. Omkring tidspunktet for Selvstyrekommissionens etablering dækkede disse grupper således hele Landstinget. Konstruktiv debat Siden er grupperingerne blevet ændret. Således er der udover de nævnte grupperinger nu også to uafhængige medlemmer af Landstinget. Selvstyrekommissionen vil gerne appellere til, at disse to uafhængige medlemmer og andre nye partier samt interesseorganisationerne også fremkommer med deres reaktioner på indholdet af principbetænkningen. Afslutningsvis vil jeg tillade mig at korrigere de ukorrekte oplysninger om Selvstyrekommissionens økonomi, der fremkom i artiklen "En dyr skåltale" i Sermitsiak, nr. 35. Af artiklen fremgår det, at kommissionen har kostet 12,5 millioner kroner. Dette er ikke korrekt. Indtil udgangen af august måned i år har Selvstyrekommissionen forbrug 10,6 millioner kroner. Principbetænkningen repræsenterer kun en del af udbyttet af kommissionens arbejde. F.eks. er der betænkningsbidrag under udarbejdelse i fire arbejdsgrupper under kommissionen. Som kommissionsformand finder jeg det personligt afgørende, at vi står sammen om at finde de byggesten, der skal til for at vi i fællesskab kan udvikle et Grønland med selvstyre. I dette arbejde må vi respektere hinandens holdninger og hver især være med til konstruktivt til stadighed at udvikle dette fællesskab. På denne baggrund appellerer jeg til alle om aktivt at deltage i debatten om vores fælles fremtid.