Indsigt: De studerendes vilkår forringes væsentligt

De studerendes vilkår forringes væsentligt

I modsætning til det danske erhvervsliv gør det grønlandske ikke meget for at rekruttere, og man må jo indrømme, at efter en håndfuld år i Danmark, så ER det smigrende ikke længere at blive behandlet som samfundets stedbørn og tilmed få tilbudt bolig, børnepasningsmuligheder samt en væsentlig højere løn og realindkomst end i Grønland

Fredag d. 27. september 2002
Karen H. Filskov
Emnekreds: Grønlændere i Danmark, Politik, Uddannelse.

I "Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om uddannelsesstøtte. (Stipendie- og lånesatser, løntilskud m.m.)" fra 20. august 2002 foreslår landstinget bl.a. at fjerne tilskud til bogudgifter samt bus- og togkort.

Men til gengæld bliver de studerende, ifølge landstinget, mere ansvarsbevidste ved at få lov til at låne 1.300 kroner om måneden mod de nuværende 6.000 kroner om året samt de ovenfor nævnte tilskud.

"Baggrunden for fjernelse af særydelser og bevilling af større lån er et ønske om at gøre de studerende mere selvbestemmende og ansvarsbevidste, med hensyn til anvendelsen af deres økonomiske ressourcer". Sådan en gang volapyk!; det er blot for at spare. Det er i høj grad en forringelse af de studerendes vilkår at fjerne tilskuddene samt give de studerende mulighed for at gældssætte sig yderligere!

Når man tænker på, at uddannelse af befolkningen i særklasse er den bedste investering et samfund kan foretage, og i hvor ekstrem grad Grønland har brug for flere højt uddannede mennesker, er det forstemmende, at Landstinget i den grad undlader at satse på uddannelsesområdet.; " ...en automatisk pristalsregulering kan medføre store merudgifter for landskassen, som blot administrativt bliver indregnet på finansloven. Landsstyret finder, at det er mere hensigtsmæssigt, at landsstyret og Landstinget bør tage eksplicit stilling til større merudgifter og prioritere disse i forhold til andre merudgifter." Dvs. at de studerendes uddannelsesstøtte igen ikke bliver reguleret!

For næsten 20 år siden vedtog Landstinget, at den grønlandske uddannelsesstøtte skulle reguleres løbende, disse reguleringer kommer de ind på i forordningen på følgende måde: "Uddannelsesstøtten har inden for de sidste mange år kun været reguleret 2 gange. Ved vedtagelsen af denne landstingsforordning vil den grønlandske uddannelsesstøtte næsten komme på niveau med den danske."

Det er jo direkte forkert! Landstinget vil jo fjerne ALLE de studerendes goder, undtagen den årlige frirejse, samt lade de studerende gældsætte sig yderligere. Det er derimod en kæmpe forringelse af de studerendes vilkår!

Der burde have stået: "Uddannelsesstøtten har inden for de sidste 20 år kun været reguleret 2 gange og det i 1993, hvor udbetalingen af uddannelsesstøtte blev ændret fra 11 til 12 måneder og i 2001, hvor uddannelsesstøtten blev hævet med kr. 200,-/mnd. Ved vedtagelsen af denne landstingsforordning vil den grønlandske uddannelsesstøtte blive væsentligt ringere end den danske uddannelsesstøtte samt den nuværende grønlandske uddannelsesstøtte".

Det er et slag i ansigtet og en hån mod de, som ønsker det bedste for det grønlandske samfund, at landstinget vælger at nedskære på den mest vitale investering i fremtiden, nemlig uddannelser, samtidig med, at de vil tildele sig selv klækkelige lønforhøjelser. Hvad er det for et signal landstinget ønsker at sende til vælgerne? At det ikke kan betale sig at få en uddannelse, men at man i stedet bør søge ind i politik?

Bliver de grønlandske studerendes årlige frirejse sparet væk næste år, når politikerne igen skal have mere i løn??; som Jonathan Motzfeldt udtalte til foredraget "Nyt fra Grønland" den 15. november 2002, da der blev spurgt, hvorfor landsstyret ville skære i uddannelsessektoren: "et sted skal der jo skæres for at få budgettet til at holde". De studerendes økonomiske situation er trængt nok, som den er, ikke mindst efter 20 års udhuling.

Såfremt satserne samt ændringen af lån får virkning fra skoleåret 2003/2004, er DKIK sikker på, at nogle grønlandske studerende i Danmark, der får grønlandsk uddannelsesstøtte, vælger at skifte over til at få dansk uddannelsesstøtte, hvilken jo bliver langt bedre end den grønlandske. Især de studerende, der har børn. Mens de er studerende, er de utroligt dårligt stillede, og hvis man som forældre vil sit barn det bedste, har man intet reelt alternativ end at gå på dansk uddannelsesstøtte.

Dermed vil sandsynligheden for, at de grønlandske studerende i Danmark ikke vender tilbage til Grønland efter endt uddannelsesforløb blive langt højere; ved at fravælge den grønlandske uddannelsesstøtte, vil man også fravælge den årlige frirejse og dermed tilknytningen til Grønland.

I modsætning til det danske erhvervsliv gør det grønlandske ikke meget for at rekruttere, og man må jo indrømme, at efter en håndfuld år i Danmark, så ER det smigrende ikke længere at blive behandlet som samfundets stedbørn og tilmed få tilbudt bolig, børnepasningsmuligheder samt en væsentlig højere løn og realindkomst end i Grønland.