Forslag til Siumut partiets politiske målsætninger

Vi, børn under kolonitiden, hjemmestyret og den kommende selvstændighed, vil vi i samarbejde udvikle vort land, og derfor fremlægger vi et debatoplæg til Siumut partiets hovedbestyrelsesmøde og dermed også til kommende landsmøde

Mandag d. 30. september 2002
Lars K.S. Olsen
Markus E Olsen
Ole Thorleifsen
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Folkeskolen og videreuddannelse
Reformer indenfor kulturområdet
Film produktion
Medier
Foreninger
Børneinstitutioner og socialmedarbejdere
Økonomi og erhverv
Fiskeri og fangst
Anlægsbyggeri
El kraft
Miljøhensyn
Omstrukturering af Landstyreområder
Siumut altid i udvikling og bevægelse
Uddybning


Udarbejdet og redigeret af arbejdsgruppen:
Ole Thorleifsen og Markus E. Olsen, konsulent Lars K.S. Olsen.


Hermed fremlægges debatoplæg omkring forslag til Siumut partiets politiske målsætninger. Vi vil hermed pointere, at en af partiet Siumuts grundlæggere og ideologer, Moses Olsens indlæg i Sermitsiaq nr. 36 danner basis for Siumut partiets realpoltiske arbejde, med befolkningen som medaktører, for de næste 25 år:

Vi, børn under kolonitiden, hjemmestyret og den kommende selvstændighed, vil vi i samarbejde udvikle vort land, og derfor fremlægger vi et debatoplæg til Siumut partiets hovedbestyrelsesmøde og dermed også til kommende landsmøde. Vi vil bestræbe os på, at når det fremlagte målsætninger i samarbejde med delegationen til landsmødet og dermed også oppositionen i partiet.

Folkeskolen og videreuddannelse
Hvis vores målsætning med at uddanne eleverne, til at være vågne og globalt engagerede med den gode skole som udgangspunkt - er det nødvendigt med et tæt samarbejde med skoler i andre lande, og hvor muligheden for udveksling af såvel elever som lærere foreligger. Derved vil lærerne have mulighed for at hente den inspiration, der kan give dem alternative pædagogiske kompetencer, f.eks. med vore samhandelspartnere eks. EU’s programmer.

Ved opstarten af den gode skole har vi bemærket, at elevernes evne til at læse er blevet tidligere end hidtil. Derfor vil vi stræbe os på, at der produceres flere læsebøger, som kan være med til at udvide børnenes horisont og kulturelle iagttagelse. Vi fremlægger hermed vore prioriteringer som debatoplæg: Renovering af udslidte skoler Planlægning af anlæg og budgetter omkring skoleudvidelser, med grundlag i børnetals prognoser. Justeringer og planlægning af antallet af kollegiepladser med grundlag i elevtalsmaterialer. Skolernes pædagogiske råds større indflydelse i driften af skolerne. Bestræbelser for at forbedre forskernes metodik gennem muligheden for interaktion med forskere fra andre lande. Justering af de studerendes stipendier, i henhold til de studerendes og samfundets ønsker. Vore studerende og forskere bør være mere engagerede i vort samfunduvikling og dermed bør være til løsning af landets problemer. Det kan være en undersøgelse af forskellige nye styreformer, og udarbejdelse af betænkninger for udvikling af byer og bygder. Vi finder det naturligt, at den økonomiske støtte til 1.-7. klasse eleverne skal følge forældrene. Men fra 8. klasse bør forældrene selv kunne råde over støtten. Dvs. At det burde være op til forældrene selv om De fx. Vil have Deres barn gående i Itilleq, Sisimiut, Friskolen i Nuuk, på en dansk efterskole, eller en udenlandsk studieophold. Undervisningen i folkeskolen bør tage udgangspunkt i elevens evner. Hvis der blandt eleverne er en ordlind elev, bør der straks tages stilling til, hvorledes man kan råde bod på dette handicap. I takt med klassetrinnene, bør man intensivere selvhjulpethed i hjemmet, i samfundet og ikke mindst til evt. at kunne opstarte en selvstændig virksomhed. Det foreslås, at eleven under folkeskolens praktikperioder, mindst én gang, skal holde praktik i en selvstændig virksomhed. For at tilgodese elevens tarv under et virvar af uddannelses muligheder, finder vi det passende, at den lokale erhversskole (STI), skal stå for en kvalitativ vejledning, med mindst 1/2 årlige opfølgninger indtil elevens 23. år. Dette skulle sikre, at landets vigtigste ressource; "unge veluddannelde aktive unge mennesker", ikke svinder bort til elendighed og afmagt. Fra elevens/svendens 23. år, bør brancheskolen tage over. Dette for at have tjek på elevens / svendens videregående uddannelsesmæssige og professionelle karriere. Dette for at sikre os, at vi også udnytter vores arbejsstyrke hensigtsmæssigt. Hvert år bør der reserves plads til udenlandske lærerkræfter, hvad enten det er som led i joint venture, eller af studiemæssig karakter. Dette for at sikre, at vi i Grønland, til stadighed skal kunne holde os ajour med udviklingen som verdensborgere. Hvorledes kan man udnytte de lokale resourcer bedst muligt. Det burde evt. Danne grundlag for at større klasser fra tid til anden kan undervises i kursus form fx. I fag som; dansk engelsk, matematik. Dygtige lærere (Rejseholdet) burde have mulighed for at have hele Grønland som arbejdsplads. Der skal arbejdes hårdt på, at udveksle studenter og arbejdsstyrke, på tværs af de Arktiske lande grænser.

Reformer indenfor kulturområdet
Vi i Siumut anser det vigtigt, at den gode fysiske udvikling også får ledtog af den åndelige udvikling, og vi mener at det er på tide, at styrke den legemlig og åndelige udvikling. Vi bør give vor ungdom mulighed for at kunne deltage i et globalt interaktivitet og dermed bryde den stilstand de befinder sig i. Derved vil deres kreativitet og konkurrence evne indskærpes. Disse opnås bedst ved:

Film produktion
Med hensyn til udvikling af film produktion og teatervirksomhed er det vigtigt, at der gives mulighed for etablering af film og kultur værksteder i samarbejde med skoler, klubber og stedets uddannelsesinstitutioner. Hvorfor kan vi ikke give vort ungdom mulighed for at kunne blive dygtige film producere eller dygtige skuespillere. Vi har ressourcerne, og derfor bør vi være med i verden i denne branche. Vi kan på denne måde skabe en ungdom der har selvtillid og føler at det er til gavn for samfundet. Denne udvikling der igangsattes af den afdøde agtværdige Hans Lynge bør videreudvikles.

Medier
Medierne har stor betydning for vort vidtstrakte land. Medierne er vor spejl mod omverdenen og i vort land. Vi har derfor brug for dygtige og specialiserede journalister, der kan formidle forskellige emner; derfor er det vigtigt at vi har journalister der har indsigt i den finasielle verden og som kan formidle information i dette specifikke område. Området kan varriere; såsom den kulturelle område osv. Disse tiltag kan virkeliggøres ved at give journalistskolen mulighed for at samarbejde med andre journalist Højskoler i verden.Vi vil ligeledes bestræbe os på at udvikle lokale medie virksomheder i samtlige byer. Hvis nyhedsmediet, hvad enten det er radio / TV eller trykt presse, er offentligt ejet, er det på sin plads, at ejeren gør krav på, der bliver periodevise journalistisk kvalitative udsendelser omkring fx: Grønlands BNP, virksomheder, byer, bygder, regioner, foreninger, forbund, IT, uddannelses søgendes status i Grønland, Danmark og internationalt. Dette kan sæsonmæssigt evt. Specificeres således: Januar: Økonomi, Grønlands BNP (evt i samarbejde med Grønlands Statistiske kontor), selvangivelse, Ministeres osv. Nytårs taler fra hele verden. Om nødvendigt skal der hyres journalister fra udlandet. Februar: Uddannelse: Hvor har unge søgt om optagelse til næste skoleår, hvornår bliver de færdige. Dette kunne evt. Laves med rådgivnigns lærere fra; folkeskolen, STI, brancheskoler, GU, universiteter samt med arbejdsgiverforeningen. Marts: Pyskologi, digte, årstids forskelle, astrologi, kærlighed, musik og drama April: Sporten Maj: Sommerforråd, fiskeri , jagt samt sikkerhed til søs. Juni: Foreningner og Nationaldag Juli: Turisme, hvad har turisterne set / oplevet...? August: Byggeri, brancheskole starter, aftenskoler Sundhedssektoren, kommende mørke tider Oktober: Dueller; Ung / gammel, Studerende/ Lærer, elev / mester etc. etc. November: Gysertimer og stjernehimmel December: Jule klip familie pleje m.m.

Foreninger
Foreningslivet i vort samfund i stadig udvikling er yderst vigtig. Foreningslivet giver befolkningen mulighed for at være sammen om noget fælles; kulturelt oplysning og ikke mindst styrkelse af sammenhold. Det er vigtigt at endnu at styrke foreningslivet gennem organisation og økonomi.

Børneinstitutioner og socialmedarbejdere
Vi bør blåstemple vore børneinstitutioner som samfundets grundpiller, ved at mindske institutions-taksten for forældre med mellem indkomster.

Siumut er ligeledes opmærksom på et tiltagende problem i de senere år; stabile ufaglærte medarbejdere i institutionerne får ingen kurser. Vi vil stræbe os på at give disse mulighed for at uddanne sig indenfor deres arbejdsplads.

Vores mål er at etablere børneinstitutioner i byer og bygder med befolkningstallet som grundlag. Vi er opmærksomme på steder uden børneinstitutioner og vil i samarbejde med kommunerne realisere disse ved prioriteringer.

Vi mener at de sundheds og socialearbejdere er blevet negliseret i de seneste år. Vi vil derfor henlede opmærksomheden på følgende: Uddannet personale bør have bedre lønforhold. Pensionisternes betaling af skat bør mindskes. Personlige tillæg bør bortskaffes, idet pensionen i de forskellige kommuner varrierer for meget, og dette anses som diskriminerende. Arbejdsløse, der får tilbudt arbejde, men ikke modtager arbejdet, bør kunne fratages deres støtte.

Økonomi og erhverv
De vigtigste mål med hensyn til økonomi og erhverv er følgende: Rentable produktionsvirksomheder Etablering af servicevirksomheder for produktionsvirksomhederne Større selvforsyning af varer Udvikling af logistik for salg af produkter. Regions råd / Tænketank burde iværksætte af fx. SULISA A/S evt. I samarbejde med de lokale erhvervsråd. Dette kunne evt. Ske i samarbejde med følgende virksomheder, Pilersuisoq, Pisiffik, Brugsen, Royal Greenland, NUKA A/S, A/S INI, RAL, Polar Seafood, osv. osv. Hvordan kan man tilberede grønlandske råvarer til andre smagsløg. For at fremme dette, bør der etableres et netværk af kontakter, evt. I samarbejde med brancheskoler, Universitetets studerende, hvor SULISA A/S kunne være primus motor og koordinator. Specielt firmaer med speciale indenfor tilsætningsstoffer (fx. KNORR), bør på det kraftigst inviteres til at deltage. Internationale kursus bureauer på luxus linere bør inviteres til at krydse vore farvande. Det er ikke nødvendigt at udvikle erhvervene i landet på baggrund af byernes befolkingstal. Udvikling af produktions erhverv skal ske i samarbejde med befolkningen både i byer og bygder med særlig opmærksomhed på stedernes forskelle. Det er vigitigt at alle i befolkningen føler et ansvar for udviklingen af økonomien til det bedre, derfor er det vigtigt at samle alle ressourcer til dette formål. Vi kan derved dokumentere at mange bække små skaber en stor flod.

Udviklingen af den grønlandske erhvervsliv sker gennem regionalisering. Grønlands Hjemmestyre og KANUKOKA sørger for opdelingen af regionerne. Rentabiliteten af produktionsvirksomhederne sikres i de respektive regioner. Samfundet har ikke råd til socialeforanstaltninger efter lukning af produktionsvirksomheder. Via planlægning vil vi sikre at produktionsvirksomheder forbliver kørende til gavn for såvel samfundet og lokalbefolkningen med hensyn til økonomi.

Så snart produtionsvirksomheder og servicevirksomheder bliver rentable skal de sælges til private, derved kan samfundet høste af investeringen. Private der køber en virksomhed af Hjemmestyret vil virke under de Regionale rammer sat af et regionsråd. Virksomheder der endnu ikke er overtaget af private skal opkvalificeres af SULISA A/S.

SULISA A/S skal omformulere sit viksomhedsmålsætning, fra at være en igang sættende virksomhed, til at være en effektiveserende virksomhed. Så snart SULISA A/S har fået en virksomhed til at køre, skal den sælges til private købere.

Regionsrådet skal for at sikre, at virksomhederne kører bedst muligt og have et tæt samarbejde med Sulisa A/S for dermed at sikre afsætningen af virksomhedernes produkter. De skal ligeledes sikre at der etableres servicevirksomheder i regionerne. Det er yderst vigtigt at den tilegnede know-how løbende bliver brugt og bevaret.

Ved oprettelse af regionsråd er det ikke et mål at oprette regionskontorer. Regionsrådene skal oprettes med medlemmer af Kommunerne, SIK, KNAPK. mm. Efter at regionsrådet har konstitueret sig skal der være ofte være møder, der hovedsagligt omhandler koordinering af virksomheds- og handlingsplaner. Når dette er sket skal det sendes til Landstyret til godkendelse. Derved kan landstyret sikre at de afstukne politiske rammer overholdes regionalt. Det er vigtigt at bemandingen af rådene også rummer folk uden politiske hverv.

Målet af produktionsvirksomhederne kører økonomisk rentabelt for derved vil vi være rede den næste skridt mod selvstændighed. Kommissionen for selvstændighed klargjorde, at det er vigtigt at arbejde med at gøre produktionsvirksomhederne og dertil hørende servicevirksomheder rentable skal være tilfredsstilende før vi er klar til at tage næste skridt.

Så snart produktionsvirksomhederne kører rentabelt og service virksomhederne er etablerede kan vi begynde at drøfte vort nye situation og hvornår vi kan begynde at nedtrappe bloktilskuddet, for dermed at kunne tage stilling til hvor lang en periode der skal være til selvstændihed.

Med hensyn til erhvervsudviklingen er det vigtigt at pointere at det politisk vedtagne målsætning med de tre fire søjler skal udvikles endnu mere. Satsningen på vores rigdomme i undergrunden har givet gode resultater og som vi kan have gode forventninger til i fremtiden. Fund af malm tilkendegiver at vi er på rette kurs med erhvervsudviklingen.

Med hensyn til fremtiden har vi gode forventninger til at muligheder for finasiering fra udlandet er i positiv retning når det gælder forundersøgelser og brydning af malm. Vi bør derfor have ejendomret til undergrunden.

Fiskeri og fangst
Fiskeriet er endnu Grønlands vigtigste erhverv. Udviklingen af erhvervet skal foregå som alle andre virksomheder for derved at kunne gøre nytte af den strukturering og de finasieringsrammer der sættes til rådighed under hensyntagen til de lokale forskelle.

Rationalisering af administration og udvikling af erhvervet med regionale hensyn vil opnås ved at disse administeres regionalt. Rationaliseringen af administrationen vil udmunde i at forskellige ansøgninger behandles hurtigere og mere fleksibelt, og derved formindske ventetiden.

Det er også et mål at undersøge omkostningerne for transporten at råvarer. Vi skal bestræbe os på at fangernes råvarer skal kunne forædles i landet.

Anlægsbyggeri
Man plejer at sige, at manglende planlægning er omvent proportinal med udgifterne -det koster. Sandt at sige, er der hidtil ikke gjort noget for at rette op på problematikken. Dette må vi hurtigst muligt gøre noget ved. Der bør nedsættes et planlægningsråd for byer eller bygder, som har relationer til hinanden. Eksempelvis kan vi sige at regionerne deles således: Midt- Syd- samt Nord- og Øst delt i 2 hver. Ved planlægning skal vi undgå sammenfald af flere store mandskabskrævende bygge- og anlægsbyggerier, efterfulgt af manglende arbejde. Vi skal lære, at vi ikke kan få noget ved blot at pege på det Vi skal lære at værdsætte at ikke blot materiale- men også at service ydelser har værdi. Bygge- og anlægsarbejdere, skal have bedre vilkår, De skal også føle at vi respekterer og har brug for dem. Målsætningen skal realiseres, så bygge- og anlægsbranchen har noget beskæftigelse hele året. Dertil skal der sættes målsætning for, at Landsstyremedlemmet skal føre bedre tilsyn med fx. vejanlæg, som er underlagt kommunerne. Landstinget giver tilskud til kommunernes vejanlæg, dette skal kommunerne kanalesere til det givne formål.

El kraft
Der skal arbejdes for at opnå en klar målsætning på udnyttelse af de kræfter som naturen råder over. Den olie der importeres de næste 10 år skal mindskes, i første omgang kan der sættes målsætning for, at mindst en tiendedel af forbruget skal komme fra udnyttelse af natur kræfterne. På den måde opnås en mindskelse af konsekvenserne af pludselige prisændringer på den olie, som vi importerer, som vi hidtil ikke har mulighed for at påvirke prisen af. Vi husker tydeligt, hvor katastrofalt en ensidig energikildefik af konsekver for Sisimiut, da elværket sidst i 90’erne blev sat ud af drift.

Natur kræfterne kan med fordel udnyttes i Grønland ved hjælp af fx.; vindmøller, solceller og solfangere.

Vindmøller
Vindmøllerne er så gode i dag, at én vindmølle kan klare leverancen af el til en by som Sisimiut, med god blæst. Dertil skal fremhæves, at vindmøller skal tilsluttes til eksisterende elværk, og leveres til forbrugerne ved brug af eksisterende tilslutninger til el. De vindmøller der laves i dag, producerer el ved vind over 3 m/s og producerer mere el ved højere vindhastigheder. Den største elproduktion opnås ved 13 m/s vindhastighed. Venligst bemærk, på grund af luften er tungere i Grønland i forhold til Danmark, kan vindkraften udnyttes bedre. Der kan opnås helt op til 16% mere el, selv ved samme vindstyrke. Derudover behøver vindmøllerne ikke være så høje som i Danmark. De kan placeres ved fjordmundinger eller på toppen af småfjelde.

Solceller
Der er stor fremgang i dag i produktion af værktøj også indenfor fremstillingen af solceller. Der kan fremstilles el, ved hjælp af lys. Der behøver ikke være direkte sol. Som enhver ved, så mangler der ikke lys fra forår til vinter her i Grønland. Der er måske nogen der vil sige, hvad skal man bruge el til når der er lyst. Vi ved alle sammen at vi har mere eller mindre brug for el til frysere, arbejdspladserne er i gang om dagen, osv.

Solfangere
Som førnævnte, er der stor fremgang i fremstillingen af solfangere. Der kan installeres solfangere i enhver families hustag. I sommerperioden kan der spares masser af olie, da fyret kun bruges for det meste til at varme vandet op.

Miljøhensyn
Vi ved at Grønland ligger i polarområdet. Det er ikke alle der ved, at naturen derfor er meget sårbart overfor affald. Derfor skal der arbejdes på, de næste 10 år, med klare retningslinier for et bedre miljøhensyn. Det skal fremhæves, at man ikke beskytter naturen ved blot at lave regler og love. Det er i høj grad også nødvendigt at drage befolkningen med billedet.

Vi kan alle sammen være med til at beskytte vore naturomgivelser, blot ved omtanke. Vi skal ikke gøre ret meget. Hvis vi blot behandler naturen som vore hjem, er det sikkert at vore efterkommere vil opleve vores flotte land. Hjemme smider man ikke affald over det hele. Man samler dem sammen et sted, og det er på den måde vi skal behandle vores naturomgivelser. Der skal de næste 10 år arbejdes for at opnår rensning af vandafløb. Her menes rensning af vand-affald fra huse, som kan renses uden brug af kemikalier og leveres tilbage til naturen. Der skal arbejdes for et målrettet oplysningskampagner i skolerne og gennem medierne.

Farlige kemikalier
Målsætningen her er, at farlige kemikalier, såsom batterier til biler og andet, både flydende og faste, samt olieaffald skal kunne leveres tilbage til producenten eller bearbejdes, for at uskadeliggøre dem overfor naturen således disse kan deponeres i naturen. Vi plejer at sige, at vort land er den reneste i verden. Vi er nødt til at gøre noget, hvis det fortsat skal være faktum.

Omstrukturering af Landstyreområder
Det er nødvendigt at ændre organiseringen af Landsstyreområderne, for at når målsætningen på følgende: Landsstyreområdet for Kultur, Sport og Kirke Landsstyreområdet for Uddannelse, Forskning Landsstyreområdet for Social og Sundhed Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst & Miljø Landsstyreområdet for Økonomi, Erhverv og Udenrigstrafik Landsstyreområdet for Indenrigs og Selvstyre Landsstyreformand Administrationen mindskes, med udgangspunkt i at rationalesere og effektivesere arbejdet. For det første skal ansvaret uddelegeres til kommunerne i forbindelse med forskellige ansøgninger til Grønlands Hjemmestyre. For det andet skal ansvaret for tilsynet overdrages til kommunerne. Og ikke mindst ved overdragelse af forskellige opgaver uddelegeres ansvaret til Regionerne, på den måde minimeres administrationen.

Siumut altid i udvikling og bevægelse
Hvis Siumut skal være livlig skal afdelingerne som er roden altid være udgangspunkt. Dette kan opnås ved at placere een der arbejder med internt oplysning og kontakt. Formålet er at der kan gøres status og at målsætninger følges op og kan diskuteres med kritiske øjne i fred og ro. Dette er Siumuts grundlæggende formål fra partiets spæde start.

Uddybning
Bemærk venligst forskellige målsætninger og vigtige ting som bør rettes op, såsom; sundhedsvæsnet m.m. som ikke er behandlet her, men skal følges op og rammerne behandles sammen med andre borgere, ligesom dette skal fremlægges og tages stilling til af alle.