»Tassa??«

»Vi vil ikke finde os i, at relativt få mennesker påfører kommuner og hjemmestyre urimelige økonomiske byrder.« »Det er så dyrt at behandle disse børn, at samfundet ikke har råd til det.«

Tirsdag d. 1. oktober 2002
Merete Aasborg
Naja Lyberth
Emnekreds: Børns vilkår, Etik, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Der er tidligere (20.9.02) blevet bragt et interview med os her i avisen. Ole Dorph har kommenteret dette ved at skrive et åbent brev til Naja Lyberth. Kommentaren til dette brev er, ligesom interviewet var, udtryk for Psykolog Foreningens holdninger - og ikke Naja Lyberths alene.

Det er med forvirring, undren og bekymring, at vi læser Ole Dorphs brev. Vi bemærker, at brevet indeholder en del modsatrettede meldinger, misforståelser af de holdninger vi har givet udtryk for. Det indeholder flere dårligt skjulte insinuationer, flere mere direkte fejlbeskyldninger, decideret fejlcitering af interviewet, forventninger til, at vi skal være ansvarlige for områder og besvare spørgsmål, som ligger helt uden for vores faglige kompetence. Vi skønner det for omfattende her at gå ind i samtlige forhold, hvilket også ville tage fokus væk fra sagen - nemlig de truede og omsorgssvigtede børn.

Med den forvirring, som interviewet åbenbart har givet anledning til hos Ole Dorph, vurderer vi det påkrævet, at vi understreger essensen i interviewet endnu engang. Vi vil søge at holde os til denne og til det, der er vores faglige kompetence i den forbindelse. Vi ser det som en væsentlig opgave at videregive de omfattende erfaringer, vi har med børn, unge og familier, der ikke får de tilbud de har behov for.

Som fagpersoner har vi en teoretisk viden og erfaringer fra praksis, der entydigt peger på, at de mest omsorgssvigtede børn har brug for behandling af professionelle. Samtidig er der massivt behov for en omfattende forebyggende indsats så tidligt som muligt. Vi er helt enige i, at den nuværende forebyggende indsats ikke er tilstrækkelig. I forlængelse af dette støtter vi bestemt nytænkning inden for området, men det ligger os meget på sinde, at den nytænkning ikke sker på bekostning af de mest belastede og dermed mest behandlingskrævende børn og familier. For dem kommer forebyggelse for sent - her er der brug for behandling, som vi i øvrigt også ser som en vigtig del af forebyggelsen for eksempel i forhold til at bryde den sociale arv.

Hvis Ole Dorphs handlingsplan føres ud i livet, bliver det netop på bekostning af de mest belastede og i strid med FN´s Børnekonvention. Han vil skære ned på døgninstitutionspladser og er citeret for følgende udtalelser i Sermitsiaq 6.9.02: "Vi vil ikke finde os i, at relativt få mennesker påfører kommuner og hjemmestyre urimelige økonomiske byrder." "Det er så dyrt at behandle disse børn, at samfundet ikke har råd til det."

Vi er dybt bekymrede over, at et landsstyremedlem for sociale anliggender kan udtrykke et sådant menneskesyn. Vi er yderligere bekymrede for, hvilket samfund, der vil følge, hvis man omsætter disse udtalelser til handling og ikke tilbyder behandling til de børn, der har aller mest behov. Vi mener ikke, at et samfund har råd til at lade være - hverken menneskeligt eller økonomisk. Statistikkerne for antallet af seksuelle overgreb, selvmord, kriminalitet osv. er i forvejen bekymrende høje - og vi oplever et stigende antal unge psykisk syge som følge af både utilstrækkelig forebyggelse og behandling.

Vi undres over Ole Dorphs afslutningsreplik om piedestaler og elfenbenstårne, men vælger at se det som en invitation til, at alle forholder sig realistisk til virkeligheden og bidrager til udvikling af en bedre forebyggelse af omsorgssvigt. Vi kan kun støtte en sådan opfordring og deltager gerne i den debat, som er så vigtig ikke blot for børnenes, men for hele samfundets fremtid. Vi vil opfordre til, at debatten får en saglig og realistisk karakter - så "Tassa" virkelig kommer til at betyde handleplaner, der forebygger og reducerer omsorgssvigten, frem for at "Tassa" kommer til at betyde slut med behandlingstilbud.

For os kan der ikke være tvivl om, at en forbedret og udbygget indsats både med hensyn til forebyggelse og behandling er nødvendig, før man kan have forventninger om seriøst at kunne reducere den omfattende omsorgssvigt.