Indsigt: Ungdom alene er ikke en kvalifikation

Ungdom alene er ikke en kvalifikation

Jeg ikke kan være tilfreds med hvad vi har opnået ved hjemmestyrets indførelse, hvilket jo er sandt. I løbet af disse år er erhvervslivet gået stærkt tilbage, arbejdsløsheden er steget drastisk, boligmanglen er blevet større, og man er begyndt at løfte sløret lidt for Grønlands skrantende økonomi, skønt det har været holdt hemmeligt politisk. Alt dette skyldes noget, som andre folkeslag bestræber sig meget på at undgå, nemlig det at have uerfarne politikere

Fredag d. 4. oktober 2002
Nikolaj Heinrich
Emnekreds: Politik.

En af følgerne for den uddannelsesmæssige vækkelse blandt det grønlandske folk er tilbøjeligheden til at se ned på andre, der har en mindre uddannelse. Det kommer klart til udtryk ved budskabet om, at de unge i fremtiden vil være bedre egnede til at stille op til politisk arbejde.

Man plejer at sige, I matcher ikke længere vore forfædre. Det er så rammende, at man mangler grundlag for at modsige det, for vi har haft magtfulde forgængere, der har ydet et så godt stykke arbejde politisk, at vi alle må rose dem.

Allerede før hjemmestyret blev indført har vi fulgt det politiske liv med interesse, og derfor har vi været særlig spændt på at se, hvilke følger hjemmestyrets indførelse i 1979 fik for det grønlandske folk.

I dag, 23 år efter, vil jeg ikke holde mig tilbage til at sige, at jeg er skuffet. Oprigtig sagt, så har vi opnået værre resultater end forventet ved hjemmestyrets indførelse. Hvorfor?

Jeg mener bestemt, det skyldes at de ledende politikere under hjemmestyrets indførelse var alt for unge, og således tog forkerte beslutninger i vigtige sager på grund af manglende erfaringer.

I de pågældende år havde nogle af de ledende politikere en ikke ubetydelig uddannelsesmæssig baggrund, men tydeligvis har det været svært at få meningerne til at matche realiteterne, som sagt på grund af manglende erfaringer til at styre samfundet. Når politikerne fremsatte, efter deres eget syn, kvalificerede forslag, ignorerede man organisationernes og de andre fagfolks kommentarer, fordi forslagsstillerne ofte mente, at de alene sad inde med sandheden. Det samme er tilfældet i dagens debat, som går ud på at kun de unge er kvalificerede i politik.

Tidligere nævnte jeg, at jeg ikke kan være tilfreds med hvad vi har opnået ved hjemmestyrets indførelse, hvilket jo er sandt. I løbet af disse år er erhvervslivet gået stærkt tilbage, arbejdsløsheden er steget drastisk, boligmanglen er blevet større, og man er begyndt at løfte sløret lidt for Grønlands skrantende økonomi, skønt det har været holdt hemmeligt politisk. Alt dette skyldes noget, som andre folkeslag bestræber sig meget på at undgå, nemlig det at have uerfarne politikere.

Andre folkeslag, der befinder sig længere fremme i udviklingen end os, er meget politisk bevidste om ikke at indsætte uerfarne folk i det politiske arbejde, men i disse år fremsættes der de stik modsatte ideer herhjemme. Jeg mener det er en farlig tankegang, som skaber frygt for fremtiden. Jeg vil dog understrege, at jeg ikke ringeagter ungdommen, ligesom jeg heller ikke synes, at de ikke skal bruges. Jeg vil blot udtrykke, at boglig kunnen alene ikke er nok til at udføre et godt og resultatrigt politisk arbejde, men at det er vigtigere, at man har gode erfaringer med samfundsforholdene. Først hvis man har opnået det, bør man sige vi er egnede!