Kontakten mellem erhvervslivet og de studerende skal styrkes
I de sidste to udgaver af Sermitsiaq har nogle uddannelsessøgende kritiserer erhvervslivet for at gøre for lidt for at rekruttere de studerende. Og jeg kan kun bekræfte at der er nogle uddannelsessøgende der desværre har en ringe kontakt til erhvervslivet. Men med dette indlæg har jeg forsøgt at fremhæve, at der i dag eksisterer små tiltag der desværre glemmes i kritikkens øjeblik
Fredag d. 11. oktober 2002
Kristine Rasmussen
Emnekreds:
Erhverv
,
Uddannelse
.
Indholdsfortegnelse:
Erhvervslivet har kontakt med de unge
Frivillige foredragsholdere
Holdningsdannelse og uddannelsesvalg
Små tiltag er guld værd
Råstoferhvervet gør en indsats for at støtte de unge grønlænders interesse for råstoferhvervet og naturvidenskabelige uddannelser.
Det grønlandske erhvervsliv kritiseres for ikke at gøre tilstrækkeligt for at rekruttere grønlandske unge studerende. En uheldig situation når man tænker på hvor givtigt et velfungerende samarbejde ellers kan føre til. Derfor er det vigtigt at fremhæve de vigtige årsager der måtte ligge til grund for et konstruktivt samarbejde.
Hvorfor skal kontakten mellem erhvervslivet og de studerende styrkes?
I skrivende stund kommer jeg hurtigt i tanke om nedenstående grunde for at fremme kontakten mellem erhvervslivet og de uddannelsessøgende:
Studieprojekter i samarbejde med virksomheder giver de studerende mulighed for at målrette deres uddannelse mod at kommende arbejde i Grønland.
Studenterjobs eller studieprojekter i samarbejde med en virksomhed kan virke som et fagligt vejledningssted for den studerende.
Netværket kan være med til at fastholde og sikre at de unge gennemfører deres uddannelse.
Udførelsen af arbejdsopgaver kræver nogle faglige og specifikke (uddannelses)kvalifikationer. En informering af disse kan føre til at unge tilslutter sig en uddannelse.
Synliggørelsen af arbejdsopgaverne og beskæftigelsesmulighederne kan give de uddannelsessøgende bedre grundlag for at vælge rigtigt, både i forbindelse med fag- og jobvalg.
Erhvervslivet får mulighed for at få løst opgaver gennem de studerendes studieprojekter.
Erhvervslivet får bedre rustet medarbejdere med konkret indsigt i virksomheden.
Erhvervslivet får et forum hvor de kan profilere deres medarbejderbehov.
Og disse er kun nogle af de mange grunde til at bevare og udvide kontakten.
Erhvervslivet har kontakt med de unge
Heldigvis arrangeres der også mange små tiltag der støtter kontakten. Mange grønlandske arbejdspladser tilbyder studenterjobs. GU-skolerne arrangerer uddannelsesdage, hvor erhvervslivet er repræsenteret. Skoleklasser kommer på virksomhedsbesøg.
Frivillige foredragsholdere
Af tilsvarende erhvervsrettede studieaktiviteter har tre grønlandske ansatte i råstoferhvervet lige afholdt et foredrag om guldprojektet Nalunaq for GU-elever i Qaqortoq.
De 3 initiativtagere er Tanja Nielsen, ansat som miljøkoordinator for guldprojektet Nalunaq I/S. Johannes Kyed, ansat som geolog hos Nuna Minerals A/S. Kristine Rasmussen, ansat som geo-generalist ved ASIAQ.
Johannes præsenterede geologivinklen, hvor han fortalte om guldforekomsten og udvindingsaspektet. Tanja fortalte om lønsomhedsstudiet samt miljøhensyn og Kristine præsenterede beskæftigelsesmulighederne og uddannelsesbehovet.
Holdningsdannelse og uddannelsesvalg
Tanja, Johannes og Kristine besluttede sig for at holde et fælles foredrag for GU-eleverne i Qaqortoq, da de mener at det er vigtigt at de unge sydgrønlændere har kendskab til guldprojektet i nabokommunen Nanortalik.
Informeringen om guldprojektet er vigtig, så de unge kan danne sig en holdning til råstofaktiviteter og råstoferhvervet. Formålet var også at synliggøre de beskæftigelsesmuligheder der er, sammenholdt med de faglige kvalifikationskrav der er en forudsætning for udførelsen af de forskellige arbejdsopgaver. Disse blev nævnt med det formål at inspirere de unge til at tage sig en uddannelse der kan bruges til udviklingen af råstoferhvervet.
Eksterne projektvejledere som konstruktivt resultat af foredraget.
Efter foredraget blev der afholdt et møde med flere af skolens faglærere. Dette førte blandt andet til at de enkelte lærere vil arbejde videre med guldprojektet i deres fag, hvor Tanja, Johannes og Kristine kan fungere som eksterne projektvejledere.
Små tiltag er guld værd
I de sidste to udgaver af Sermitsiaq har nogle uddannelsessøgende kritiserer erhvervslivet for at gøre for lidt for at rekruttere de studerende. Og jeg kan kun bekræfte at der er nogle uddannelsessøgende der desværre har en ringe kontakt til erhvervslivet. Men med dette indlæg har jeg forsøgt at fremhæve, at der i dag eksisterer små tiltag der desværre glemmes i kritikkens øjeblik. Erfaringen viser, at disse små tiltag kan være guld værd og opfordrer derfor erhvervslivet og de studerende til også at tænke i disse baner.