Vi må nedbringe antallet af omsorgssvigtede børn

Drømmen er naturligvis, at alle børn og unge får den omsorg, pleje og tryghed, de har ret til og krav på. Men vi kommer desværre nok aldrig i den situation. Vi ser jo også, at andre samfund har store problemer og må tvangsfjerne børnene. Men målet er at nedbringe antallet børn som svigtes

Fredag d. 18. oktober 2002
Ole Dorph
Poul Krarup
Emnekreds: Børns vilkår, Etik, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Økonomien
Både og
Lokal indsats
De professionelle
Behjertede mennesker kan ikke nok
Mere belastede børn
Nye veje
Dialog og samarbejde
Hvem skal betale
Har Ole Dorph spillet fallit


- Vi kan ikke leve med, at flere og flere børn i samfundet bliver svigtede og misbruges sexuelt, siger landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Ole Dorph.

- Vi må stoppe denne udvikling og komme børnene til hjælp. Derfor har jeg taget initiativ til handlingsplanen Tassa - De næste 1001 dage".

Hvad er de vigtigste mål med din handlingsplan?

- Drømmen er naturligvis, at alle børn og unge får den omsorg, pleje og tryghed, de har ret til og krav på. Men vi kommer desværre nok aldrig i den situation. Vi ser jo også, at andre samfund har store problemer og må tvangsfjerne børnene. Men målet er at nedbringe antallet børn som svigtes. Vi skal knække kurven, så der ikke vil være et stigende behov for behandlingshjem, behandlere, terapeuter og psykologer, fordi der ikke længere begås så mange overgreb mod børn og unge.

- For at opnå dette mål skal vi have en forebyggende indsats for hele den udsatte familie og dens netværk, gerne allerede ved konstateret graviditet.

- Desuden skal vi skabe et bedre og og bredere værn om de børn og unge, som udsættes for omsorgssvigt.

- Endelig skal vi stoppe væksten i omkostningerne på dette område. Både Hjemmestyre og kommuner får sværere og sværere ved at betale de voksende udgifter.

Er handlingsplanen ikke et mere eller mindre skjult forsøg på at spare penge på området?

- Tværtimod, vi bruger flere penge end nogensinde tidligere til dette område. Selv betragter jeg iværksættelsen af handlingsplanen "Tassa - De næste 1001 dage" som en nødvendig investering og et nødvendigt supplement til allerede igangværende indsatser.

Vil du skære ned på antallet af døgninstitutionspladser?

- Der er ingen planer om at skære ned på antallet af døgninstitutionspladser her og nu tværtimod har vi brug for flere pladser. Men som nævnt er det mit politiske mål at få nedbragt antallet af omsorgssvigtede og sexuelt misbrugte børn. I den forbindelse håber jeg på, at der bliver faldende behov for at anbringe børn på døgninstitution i fremtiden.

- Samtidig skal vi i højere grad kortlægge og undersøge enhver tænkelig lokal løsning, før man skrider til den meget alvorlige handling, det er at tvangsfjerne og anbringe børn og unge på en døgninstitution.

- Det bør også være muligt gennem målrettet og veltilrettelagt løbende forberedelse af familier og deres omgivelser til de børn og unge, der i dag er anbragt på institution, at hjemsende flere børn og unge til et liv i hjemkommunen baseret på ordnede, kærlige og forsvarlige rammer.

- På kort sigt vil dette kunne resultere i, at der skabes flere døgninstitutionspladser til de børn og unge, der har de mest akutte behov på et tidspunkt, hvor der er mangel på disse.

Økonomien
Det er faldet flere mennesker for brystet at du taler om kostpriser osv. - hvad er det, der får dig til at sætte så stærk fokus på økonomien?

- Det er nu en gang sådan, at enhver sektor hvad enten det drejer sig om sundheds-, social-, erhvervs- eller uddannelsessektoren gøres til genstand for en overordnet politisk prioritering.

- Et stadig stigende merforbrug samtidig med at vi er i en periode med faldende indtægter og økonomisk afmatning nødvendiggør, at alle sektorer må bremse op for udgiftsstigninger og arbejde målrettet og konstruktivt på, hvordan vi kan få mere ud af de samme penge.

- Et af problemerne med anbringelse af børn og unge på en døgninstitution er nu engang - hvad enten vi kan lide det eller ej - at det er så pokkers dyr en foranstaltning.

- Selv om vi havde de ca. 175 - 200 ekstra døgninstitutionspladser, Kanukoka peger på, der er behov for her og nu, tvivler jeg på, at et flertal af kommunerne vil have råd til at benytte disse. På den anden side har disse børn krav på at få hjælp. Det siger den internationale børnekonvention, som vi har underskrevet.

- Såfremt væksten i gruppen af udsatte familier og omsorgssvigtede børn og unge fortsætter, kan det indenfor en relativ kort årrække få helt uoverskuelige samfundsøkonomiske konsekvenser.

- Tænk hvis vi gennem en begrænsning af omsorgssvigt kunne anvende de midler, vi herved sparer, til for eksempel at forbedre undervisningen i folkeskolen, øget støtte til kultur og idræt og mange andre gode oplevelser for børn og unge.

Både og
Hvorfor vil du skære ned på behandling og behandlingstilbud til udsatte børn og unge til fordel for en forebyggende indsats?

- Jeg har aldrig hverken sagt eller ment, at der ikke er børn og unge for hvem anbringelse på en døgninstitution i en periode er og bliver den mest forsvarlige løsning.

- Jeg har heller aldrig hverken udtalt eller ment, at man skal afskrive al behandling til fordel for forebyggelse. Tværtimod har jeg gang på gang fremhævet, at der ikke er tale om et "enten-eller", men derimod om et "både-og".

- Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at understrege, at man ikke kan skære alle omsorgssvigtede børn og unge over en kam. Tværtimod er der mange forskellige grader af omsorgssvigt, der i hvert enkelt tilfælde kræver nøje overvejelse over hvilke former for foranstaltninger, der skønnes mest hensigtsmæssige.

- Fejlen er måske at forebyggelse ofte stilles op i prioritering overfor behandling. Strategierne omkring behandling er jo ofte individuelle tiltag, hvorimod forebyggelse er en samfundsmæssig strategi.

- Det vil med andre ord sige, at vi gennem en bredt anlagt forebyggelsesindsats bevæger os mere og mere ud i en mere generel samfundsforandrende proces med det formål at kunne tage fat på at ændre grundlæggende samfundsmæssige årsager til omsorgssvigt.

- Vi skal nå frem til i højere grad at inddrage familier og omgivelser i en analyse, erkendelse og løsning af problemerne, frem for udelukkende fortsat at fokusere på en individuel (isoleret) behandling af det enkelte, udsatte individ.

Lokal indsats
Større effekt gennem en lokal indsats frem for anbringelse på døgninstitution med deraf følgende halvering af udgifterne pr. barn/ung - det lyder som om du ikke har tænkt dig godt nok om?

- Spørg en hvilken som helst kommunalpolitiker om, hvor meget man vil kunne udrette lokalt til en så tidlig indsats som muligt for en årlig investering på kr. 300.000 pr. udsat barn/ung?

- Indenfor denne sum kan der sættes ind med betydelige ressourcer lokalt, som sandsynligvis vil vise sig være i såvel barnets som familiens og lokalsamfundets tarv.

- Lad mig understrege, at jeg ikke er så naiv at påstå, at sådanne løsninger kan tages i anvendelse, når der er tale om hårdt belastede, behandlingskrævende børn og unge, der ofte først sættes ind overfor, når skaden er sket. Det jeg her taler om er en række tidlige indsatser i udsatte familier som f.eks. etablering af netværks-, selvhjælps- og familierådslagningsgrupper, tværfaglig sparring og rådgivning forældreskoler, sociale kontrakter, løbende dialog og samtaler med familien og så videre.

De professionelle
Din plan og dine udtalelser er mildt sagt blevet modtaget med megen skepsis og kritik blandt pædagoger, psykologerne og andre fagfolk - hvad er det du mener de kan gøre bedre?

- Jeg har på ingen måde haft til hensigt at kritisere det arbejde, der i dag udføres af vore mange hårdtarbejdende pædagoger og andre fagfolk indenfor området.

- Tværtimod har det været mit mål at påtage mig min del af ansvaret for at få sat fokus på de ofte meget belastende og nedslidende sager, disse gode mennesker udsættes for dag efter dag, år efter år.

- Jeg er 100 procent enig med de fagfolk, der overfor mig har påpeget nødvendigheden af, at der investeres i så tidlig en indsats som muligt med hele familien og dens netværk.

- Belært af den løbende diskussion og de mange gode indlæg er det nok her, der er de største gevinster at hente. Det er her handlingsplanen "Tassa - De næste 1001 dage" har sin største berettigelse.

- Jeg har fra de mange udtalelser forstået, at et af de væsentlige problemer er, at børnene og de unge i mange tilfælde anbringes på en døgninstitution på et for sent tidspunkt - altså efter at være påført så alvorlige traumer - som selv garvede fagfolk kan have vanskeligt ved at behandle endsige kompensere for.

- Tiden er måske inde til et gennemgribende "serviceeftersyn" af den måde, hvorpå vi i dag organiserer arbejdet i den sociale sektor.

- Hermed frigøres tid og kræfter til at levere de kerneydelser, personalet er uddannet til at skulle levere, ligesom man må forvente, at en samlet optimering af området vil frigøre ressourcer til eksempelvis flere forebyggelsesinitiativer.

Behjertede mennesker kan ikke nok
Fagfolkene har ikke meget fidus til den indsats, der kan udøves fra såkaldte "behjertede almindelige mennesker", eller til dit forsøg på, at få virksomhederne til at udvise større socialt ansvarlighed og interesse for at dæmme op overfor omsorgssvigt mod børn og unge?

- Jeg er glad for, at de professionelle fagfolk igennem flere år stædigt har presset på for at få udarbejdet en overordnet plan for forebyggelse af omsorgssvigt. Jeg har taget de mange indlæg fra fagfolk omkring handlingsplanen Tassa som udtryk for et stort og ægte engagement, der lover godt for en fremtidig dialog og et fremtidigt samarbejde.

- Der er imidlertid ikke er realpolitisk dækning for, at jeg her og nu kan skaffe midler til opførelse af 175-200 nye døgninstitutionspladser, midler til at drive disse og midler til at uddanne de 3-400 pædagoger og psykologer, der er en forudsætning for at drive disse pladser.

Mere belastede børn
Du har dog sat spørgsmålstegn ved såvel værdien som effekten af anbringelse af børn og unge på en døgninstitution?

- At børnene og de unge anbringes på døgninstitution på for sent et tidspunkt og efter skaden i de fleste tilfælde er sket, er jo netop et af de helt store problemer, fagfolk over en kam peger på og som i praksis blandt andet betyder: At børnene og de unge bliver mere belastede og dermed mere behandlingskrævende med det resultat, at stadig flere børn og unge lægger beslag på flere og flere pædagogtimer At de såkaldt almindelige børnehjem i dag modtager børn og unge, der er så behandlingskrævende, at hverken de fysiske rammer eller personalets uddannelsesmæssige forudsætninger svarer til denne nye virkelighed At der indenfor de nuværende normeringer og budgetrammer allerede nu kan konstateres et fald i antal børn og unge, der på årsbasis opholder sig på døgninstitution. At der sker en helt uholdbar personaleomsætning på flere af vore døgninstitutioner blandt andet som følge af ovenstående At mange pædagogstillinger besættes af ufaglært arbejdskraft, som uagtet en stor og uegennyttig indsats gang på gang føler de kommer til kort overfor de udfordringer, problemer og opgaver de forventes at skulle varetage - Disse og andre forhold går hårdt ud over mulighederne for at opnå de resultater og den kvalitet i arbejdet, som ikke mindst pædagogerne gerne vil levere.

Nye veje
Hvordan kan du være sikker på at din plan vil føre til de ønskede resultater?

- Det kan jeg heller ikke. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal og må prøve nye veje i vore bestræbelser på at gøre det bedre.

- I dag har vi ikke en klar, overordnet forebyggelses- og sundhedsfremmestrategi her i landet, ligesom vi heller ikke ved, hvor stor en gruppe børn og unge, der er truet og udsat for omsorgssvigt.

- "Tassa - De næste 1001 dage" kan derfor betragtes som et første skridt mod udvikling af en gennemgribende forebyggelses og sundhedsfremmestrategi og -praksis.

- Vi har heller ikke megen erfaring at trække på, når det gælder vurdering af resultaterne fra en gennemgribende forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats indenfor børne- og familie- og sundhedsområdet.

- "Tassa - De næste 1001 dage" lægger op til udvikling af en mere synlig, konsekvent og målrettet tværfaglig forebyggelsesindsats, der har til formål at begrænse omsorgssvigt af børn og unge.

Dialog og samarbejde
- Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige noget præcist om, hvor langt vi kan nå ad denne vej, men som jeg var inde på i indledningen, tror jeg på visionen om, at vi sammen kan beslutte os for at skabe et samfund, hvor børnene ikke bliver svigtet, og hvor børnenes opvækstvilkår bliver en del af vore allesammens ansvar.

- Måske er det, Kanukoka refererer til, kun "toppen af isbjerget". Vi ved ikke, om der i virkeligheden er mange flere børn og unge i risikogruppen, hvilket gør det endnu mere nødvendigt at få sat gang i at opbygge viden og erfaring med nye, effektive forebyggelsesmetoder.

- Det gælder om at udnytte den fordel, at vi lever i små samfund, hvor alle kender alle og alle kender til hinandens børn, problemer, styrker og svagheder.

- Vi skal til at udnytte vore skoler, sportsforeninger og forsamlingshuse også som rammer omkring aktiviteter, hvor svage og stærke familier, virksomheder m.v. tager fællesansvar med det offentlige system med henblik på at skabe bedre og bredere værn omkring vore udsatte børn og unge.

- "Tassa - De næste 1001 dage" lægger op til en overskridelse af traditionelle faggrænser, dialog og samarbejde på tværs af traditionel sektoropdeling, et opgør med kassetænkningen og indgåelse af nye alliancer og partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor med bedre resultater til følge. Hvis ikke os - hvem så? Hvis ikke det vi foreslår - hvad så? Hvis ikke nu - hvornår så? Spørger Ole Dorph.

Hvem skal betale
Hvordan skal handlingsplanen "Tassa - De næste 1001 dage" finansieres?

- Finansieringen af projektet er flerstrenget. Således finansieres selve planlægningen af Direktoratet for Sociale Anliggender, der også forventer at stå for størstedelen af udgifterne til de ti høringer i første halvår af 2003.

- Herefter overgår såvel drift som finansiering af projektet i kommunerne, herunder opfølgningsinitiativer i større og større omfang til de lokale kræfter suppleret med centrale midler og eventuelle fondsmidler.

- Vi arbejder med at gennemføre en årlig børnehjælpsdag på FNs Internationale Børnedag i juni måned hvert år. På denne dag vil der blive sat særlig fokus på børn og unges rettigheder i kombination med en omfattende landsindsamling, hvor midlerne fra indsamlingen går ubeskåret til den by og/eller bygd, hvori midlerne indsamles.

- Parallelt hermed arbejder vi på etablering af en Børnehjælpsfond, hvis midler påtænkes anvendt til en hurtig og umiddelbar støtte til lokale og centrale forebyggelsesinitiativer.

Har Ole Dorph spillet fallit
Du anklages for med din plan at have spillet fallit, smidt håndklædet i ringen og erkendt, at du og det offentlige ikke magter opgaven, og at du derfor bør gå af som Landsstyremedlem for Sociale Anliggender?

- Hvis jeg ikke gør, hvad der står i min magt for at gribe ind overfor tingenes tilstand, vil jeg kunne anklages for at lade stå til.

- Jeg ville med god ret kunne anklages for ikke at have gjort, hvad der stod i min magt for at bremse væksten i antallet af omsorgssvigtede børn og unge.

- Nu har jeg i stedet valgt at lancere handlingsplanen "Tassa - De næste 1001 dage", som jeg agter at gennemføre med de justeringer, tilpasninger og ændringer hen ad vejen, en sådan plan nødvendigvis må tilføres.

- Jeg ser det som en fordel og en styrke at inddrage nøglepersoner blandt fagfolk og lægfolk i en fremtidig indsats på området og betragter det ikke som et personligt nederlag at erkende, at det offentlige ikke alene er i stand til at løse problemerne med omsorgssvigtede børn og unge.

- Som jeg tidligere har udtalt, betragter jeg ikke jobbet som landsstyremedlem som en livstidsstilling. Hvis man mener, jeg bør gå, fordi jeg forsøger at gå nye veje for at tage bedre hånd om de omsorgssvigtede børn og unge, er det helt ok med mig. Hellere blive fyret på en sag man tror på, frem for en teknisk, administrativ bureaukratisk fodfejl.