Uddannelse kan bryde den sociale arv!
En vej er gennem bedre uddannelse. En god uddannelse kan bryde den sociale arv. Og her kan vi lære af Finland. Finland er bedst. Den finske folkeskole ligger i top i samtlige internationale undersøgelser. Og samtidig betyder den sociale arv mindre for den enkelte elev netop i Finland. Når man kan i Finland, kan vi selvfølgeligt også i Grønland
Lørdag d. 26. oktober 2002
Erik H. K. Heilmann
Emnekreds:
Sociale spørgsmål
,
Uddannelse
.
Når vi sammenligner os med omverdenen og specielt de nordiske lande, har den sociale arv stor betydning også i Grønland. I Danmark som vi som første udgangspunkt sammenligner os med er man i forhold til de andre lande markant dårligere til at bryde den sociale arv. Her viser internationale undersøgelser, at den enkeltes uddannelse spiller en vigtig rolle. Mange forhold spiller ind på elevernes færdigheder i folkeskolen. Af stor vigtighed er forældrenes baggrund, men også undervisningsmiljøet, skolestørrelser, læreruddannelse og de socioøkonomiske omgivelser er centrale faktorer.
Det er flere gange dokumenteret, at forældrenes sociale forhold nedarves til deres børn. Børn af forældre, der har begået kriminalitet, er mere tilbøjelige til også en dag at sidde bag tremmer. Børn, hvis forældre ofte er ledige, har større risiko for selv at blive ramt af ledighed. Børn, hvis forældre lever af overførselsindkomster, har større risiko for selv at havne på overførsel. Børn, hvis forældre har hørt til den lavest lønnede del af befolkningen, har større risiko for selv at få et lavtlønsjob.
Nogle vil sikkert mene, at det er umuligt at ændre - uanset indsatsen. Men de tager fejl. For i andre lande gør de det bedre. Sammenligner vi os med omverdenen, har den sociale arv størst betydning i Grønland. Grønland er markant dårligere end de andre lande vi normalt gerne vil sammenligne os med (De Nordiske lande) til at bryde den sociale arv. Det er på tide at bryde ud af den negative spiral, som den sociale arv stadigvæk holder Grønland fast i.
Hvordan gør vi så det ?
En vej er gennem bedre uddannelse. En god uddannelse kan bryde den sociale arv. Og her kan vi lære af Finland. Finland er bedst. Den finske folkeskole ligger i top i samtlige internationale undersøgelser. Og samtidig betyder den sociale arv mindre for den enkelte elev netop i Finland. Når man kan i Finland, kan vi selvfølgeligt også i Grønland.
Forældre skal opdrage deres egne børn. Folkeskolelærerne skal have ordnede rammer, hvorfor folkeskolens bygningsmæssige rammer også må være tidssvarende (renoverede m.m.). Tiden er til hvor vi må prioritere meget skarpt og glemme alle "fantasiprojekterne".
Forældre- og familiebaggrund
Sammenligner vi os med de nordiske lande har vi i Grønland især forældrenes uddannelsesbaggrund stor betydning. Den finske grundskole ser således ud til i høj grad at svække den sociale baggrunds betydning for færdighederne, hvad enten dette skyldes karakteristika ved skolemiljøet eller i elevrekrutteringens sociale sammensætning.
Evnen til at læse spiller en vigtig rolle for elevernes evne til at klare sig godt i uddannelsessystemet. Unge, der ikke bor i kernefamilier sammen med begge forældre, klarer sig mindre godt i læsning end unge, der gør det. En anden vigtig faktor for at kunne gennemføre uddannelse i Grønland udover grønlandsk er, at kunne læse og skrive på dansk og engelsk.
Der skal satses på at stimulere børns dannelse fra de er helt små, hvor der gives mulighed for tiltag til klassisk litteratur, digtsamlinger, kunstværker, ordbøger, lærebøger samt et stille sted at læse. Undersøgelser i omverdenen har vist, at der isoleret set sker stimulering af børnenes læsefærdigheder - uanset socioøkonomiske tilhørsforhold ved disse tiltag. Men også samværet i familien spiller en rolle. De børn, der kommer fra familier, hvor der diskuteres politiske eller sociale emner, bøger, film og musik, har væsentligt bedre læsefærdigheder end andre unge. Familiens "kultur" er af større betydning for grønlandske elever end elever i de nordiske lande. Grønlandske elever har en tungere "bagage" med sig hjemmefra som åbenbart ikke kompenseres for i folkeskolen.