Siumuts nye politik

Hans Enoksen lover en ny Siumut politik, hvor man mere fokuserer på befolkningens daglige problemer, end på de store flotte projekter. Det handler om fiskerne, arbejderne, sproget, grønlandisering, skoler, boliger, syge og gamle - eller politik i menneskehøjde, som Per Berthelsen fra demokraterne kalder det

Lørdag d. 26. oktober 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Hans Enoksen blev Siumuts nye formand med Mikael Petersen og Jens Lars Fleischer som næstformænd.

Hans Enoksen vandt over Jonathan Motzfeldt med en kolossal sejr med stemmerne 46-18.

På det ekstraordinære landsmøde i partiet var der enighed om, at partiformanden også skal være landsstyreformand.

Ingen ved dog hvor mange stemmer, som står bag Hans Enoksen eller hvilke afdelinger, der har stemt på ham, og hvilke afdelinger, som har stemt på Jonathan Motzfeldt. Hvem der står stærkest hos vælgerne ved vi først på valgdagen.

Men mistanken om, at det især er bygder og mindre byer, som har stemt på Hans Enoksen bekræftes af, at flere af disse mundtligt har udtalt deres støtte til Hans Enoksen.

Hans Enoksen lover en ny Siumut politik, hvor man mere fokuserer på befolkningens daglige problemer, end på de store flotte projekter. Det handler om fiskerne, arbejderne, sproget, grønlandisering, skoler, boliger, syge og gamle - eller politik i menneskehøjde, som Per Berthelsen fra demokraterne kalder det.

Han bliver således støttet af både KNAPK og SIK.

Hans Enoksen vil vinde de stemmer tilbage, som Siumut gennem årene har mistet til IA, og på de områder er der ingen tvivl om, at han vil få støtte.

Men han appellerer også til den brede vælgerskare omkring grønlandisering, sprogpolitik og vederlag. Han var smart nok til at vende på en tallerken omkring vederlagene. Hvor han sidste år støttede vederlagsforhøjelsen, er han i år gået direkte imod de store vederlagsforhøjelser til politikerne.

Desuden vil han have grønlandiseret uddannelserne og sikret, at der tales grønlandsk i den offentlige administration.

Det giver også stemmer, men skaber også modstand blandt de, der kender virkeligheden. Uddannelsesniveauet i Grønland er endnu ikke højt nok til, at alle poster kan besættes med grønlandsksprogede. Og hvis vi skal vente på en grønlandisering af uddannelserne tager det tid.

Her er det uklogt af Hans Enoksen at skabe en unødvendig splittelse og love noget han ikke kan holde.

Vi kan ikke undvære dansk arbejdskraft mange år endnu. Det ser vi på sundhedsområdet, socialområdet, skoleområdet, det tekniske område og for så vidt også i administrationen. Der er ikke uddannede grønlandsksprogede nok til at gennemføre lovgivningsarbejdet. De danskere, som kommer til Grønland for at arbejde, kommer for at hjælpe i en overgangsperiode, ikke for at modarbejde en grønlandisering. Der er næppe nogen, som vil tilkalde dansk arbejdskraft, hvis der er grønlandsk arbejdskraft til stede. Det er der i hvert fald ikke nogen som har råd til.

Det paradoksale er, at den hurtigste og billigste vej til at grønlandisere alle fagområder er gennem de dansk baserede uddannelser. Det vil sige, at ungdommen må lære dansk og engelsk nok til at kunne klare en uddannelse efter folkeskolen

Vi kan ikke vente på, at uddannelserne grønlandiseres. Det tager tid og det er kolossalt dyrt, hvem skal undervise og hvem skal oversætte undervisningsmateriale?

Og når vi ikke har flere penge, end vi har, ville det så ikke være klogest at udnytte de gratis danske og nordiske uddannelser, og bruge pengene på de mange andre områder, som har behov?

Et andet område, hvor Hans Enoksen er svag, er på det udenrigspolitiske område. Han vil have svært ved at opnå det personlige forhold til andre statsledere, som Jonathan Motzfeldt har. Grønland bliver mere og mere afhængig af udlandet og jo flere udenrigspolitiske relationer, vi selv skal klare, jo vigtigere er det, at vi har politiske ledere, som kan klare sig på de bonede gulve ikke kun på Christiansborg, men også i Bruxelles og Washington.

Et tredje område, hvor Hans Enoksen lover mere end han kan holde er, når han siger, at hele landet skal udvikles samtidig. Det er umuligt, vi har ikke råd til det. Det klogeste vil være, at skabe nogle økonomisk lokomotiver, der kan trække resten af landet med. Der er ingen tvivl om, at Hans Enoksen får mange stemmer på sin nye Siumutpolitik, men han skal passe på, at han ikke lover mere end han kan holde.

Erfaringen viser, at det skaber splittelse.