Fejlslået fiskerireform

I stedet for mere mudderkastning i feltet burde man tage det ekstra skridt, indførelse af konkurrence. I privatiseringens navn og konkurrencens ånd burde hr. Olsen have de samme indhandlingsmuligheder som Royal Greenland A/S

Lørdag d. 26. oktober 2002
Marie Fleischer
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Protest
Ekstra skridt
Ingen arbejdsløshed


I opløbet til hjemmestyrets indførelse i 1979 blomstrede de private initiativtagere. Fiskerne, som også var blandt disse initiativtagere, skulle til at bære og udvikle Grønlands økonomi. Så kom det hjemmestyreejede Royal Greenland A/S.

Ingen tvivl, den grønlandske befolkning har viljen og det, der skal til for at udvikle og rette op på fiskeriproblematikken. Vi kan i dag se, hvor meget hjemmestyrets fiskeripolitik har slået fejl. Vi har før set fiskere, der selv tog initiativ til indhandling af fisk, da de ikke ville finde sig i forholdene under den hjemmestyreejede monopolvirksomhed Royal Greenland A/S.

Lad os tage fiskerne i Uummannaq distriktet som eksempel. Der var en flok lokale fiskere i Uummannaq fjorden, der vidste, at forholdene kunne gøres bedre. De lagde deres sparsomme sparepenge ca. 40 mill. kr. ind i deres nye aktieselskab Uummannaq Seafood A/S. I det frie markeds hellige navn og for at forbedre vilkårene for de lokale fiskere satte de indhandlingsprisen for fisk højere end konkurrenten Royal Greenland A/S.

Det fik med øjeblikkelig virkning de lokale fiskere til at prioritere det private indhandlingsskib Uummannaq fremfor konkurrenten Royal Greenland A/S. Det medførte store tab for Royal Greenland A/S.

Dér beviste fiskerne i konkurrencens ånd, at man godt kan, selvom man ikke er hjemmestyreejet. Som det er skik, når noget går galt for de hjemmestyreejede virksomheder, fratog hjemmestyret Uummannaq Seafoods indhandlingskvote.

Protest
Landsstyret har i deres fratagelse lagt vægt på beskæftigelsesmæssige hensyn, til trods for at Uummannaq Seafood planlagde landbaseret helårs produktion i Uummannaq til gavn for den lokale befolkning.

I stedet for indhandlingsskibet Uummannaq, gik indhandlingskvoten til indhandlingsskibet Chr. Høy, som ejes af Royal Greenland A/S. Det er i dag sejlet væk fra Uummannaq uden nogen fortjeneste.

Udfaldet kommer fra Uummannaq-fiskerne, der i protest mod Royal Greenland A/S’s monopol har boykottet Chr. Høy og sejlet med indhandlingsskibet Uummannaq til Diskobugten.

De politiske intentioner var at give de private muligheder. Det har så siden vist sig, at det bare var flotte ord fra de bonede gulve.

Ekstra skridt
I stedet for mere mudderkastning i feltet burde man tage det ekstra skridt, indførelse af konkurrence. I privatiseringens navn og konkurrencens ånd burde hr. Olsen have de samme indhandlingsmuligheder som Royal Greenland A/S.

Man kunne stille nogle krav som for eksempel helårsbeskæftigelse og landbaseret erhverv, så der var lige vilkår for alle parter.

De kvalificerede kandidater kunne så kvote-opdeles efter produktionskapacitet, dog med stadig hensyntagen til den lokale bestand af pågældende fisk.

Ligeledes skal kvotetildelingen stadig ske fra år til år af hensyn til en pludselige forringelser af bestanden og for at beskytte bestanden mod overfiskeri.

Ingen arbejdsløshed
Det er en dårlig undskyldning at sige, at der ville blive arbejdsløshed, hvis Royal Greenland A/S udkonkurreres og må nedlægge arbejdspladser.

Jeg går ud fra, at medarbejderne automatisk vil overgå til den private sektor. Det kunne endog være, at den private betalte lidt mere, end hvad Royal Greenland A/S i dag betaler sine medarbejdere.

Med privatiseringen af fiskeriet kunne man i trygge omgivelser vække størstedelen af vores eksistensgrundlag, fiskerne, til igen at skulle bære og udvikle Grønlands økonomi til det bedre.

Som jeg har nævnt før, bliver et land ikke selvstændigt, før dets befolkning bliver selvstændig.