Grønlands fremtid

Vi ved også, at vi har et stort alkoholproblem i vores land, som måske også hænger sammen med vores selvtillid og stolthed. Vi tyr til flasken når vi har lidt modgang, også når vi ikke har modgang. De unge lærer at drikke, allerede når de går i folkeskolen. Sidste skoledag varer i flere dage med masser af sprut, men også med tømmermænd

Fredag d. 8. november 2002
Tanja Nielsen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål, Uddannelse.

Vi kan ikke komme udenom, at børn og unge er vores fremtid. Kliché? Måske, ikke desto mindre synes jeg det er rigtigt. Og hvordan ser deres fremtid ud? For det første lærer et barn gennem eksempler i den voksne verden, ikke gennem det de siger.

Visse virksomheder har meldt ud, at de må holde lukket de dage der er lønudbetalinger. Deres medarbejdere dukker ikke op, så produktionen er nedsat de dage, uanset om produktionen er i gang. Ikke alene, er det et tab for virksomheden, men også for dem som ville have dukket op. Dette alene viser, at der er noget rivende galt i det billede et barn får af den voksne grønlandske verden. Selvom virksomhederne gør alt hvad de kan, for at lokke medarbejderne, virker det ikke. Hvorfor? Hvor er vores stolthed i at gøre et godt arbejde? Mangler vi vores selvtillid?

Svaret er måske at finde ved folkeskolen og forældrenes opdragelse. Vi ved, at der er et stort frafald ved uddannelserne. Manglende engelsk- og danskkundskaber gør, at de studerende vælger at springe fra videregående og STI-uddannelser. Hvis vi ikke har vores fundamentale kundskaber i orden under en uddannelse, såsom dansk og engelsk, falder selvtilliden når vi opdager, at næsten alt foregår på de to sprog. Grønlandsk er ligeså vigtigt for vores kulturelle og sociale identitet. Hvis vi ikke har baglandet i orden, inden vi tager en uddannelse, kan vi ikke fuldføre den. Graviditeter, savn til hjemstedet, økonomi osv. er også nogles svar på frafaldet.

Stoltheden i at gøre noget færdigt man er startet på, er væk. Børn vokser op uden at lære, at man kan finde sin selvtillid og stolthed i sig selv, gennem sin skolegang og sit arbejde. Vi mangler udsyn og fremsynethed.

Hvad får vi når vi ikke fuldfører en uddannelse? Måske kan vi starte på andre uddannelser. Måske kan vi få et rengøringsjob. Måske skal vi bare malke socialkontorerne for hjælp. Men her er yveret ved at være tomt, fordi der er for mange, der har brug for hjælpen. Vi kunne tjene ind til landet, hvis vi havde større uddannet lokal arbejdskraft og masser af lokale selvstændige erhvervsdrivende, i stedet for at bruge løs af penge på varierende tilkaldt arbejdskraft samt boliger til disse.

Vi smider pagga, når vi er stolte for vores børn og familie. Den tradition, er jeg stolt over at vise omverdenen; at penge intet betyder, når vi har så prægtige børn. Men vi kan ikke tillade os at smide pagga for vores stolthed over vores lands økonomi og vores ansvarlighed overfor vores børn.

Det piner det mig at se, så mange embedsmænd og politikere, både lokale og nationale, rejse på første klasse til mulige og umulige rejser, når der er så mange manglende midler til børnene. Jeg ville klappe i mine små hænder og blive umådelig stolt, hvis jeg møder en politiker som ikke bruger unødige midler.

Folkeskolen får ikke mange midler til at udføre det vigtige ansvar; at give børnene et godt fundament. Bygningerne bliver ikke vedligeholdt og skolebøgerne er forældede. De kan ikke ansætte alle de lærere og uddannede pædagoger, som er et vigtigt led i skolen. Desuden er planlægning af kurser midt i skoleperioden i stedet for i ferierne, osv.

Vi ved godt skolen er vigtig, ellers ville vi ikke fejre første skoledag som vi gør. Men hvorfor støtter vi ikke vores børn gennem forløbet? Eller har vi bare glemt hvorfor vi fejrer denne dag? Jeg har også altid været stolt over denne tradition.

Vi ved også, at vi har et stort alkoholproblem i vores land, som måske også hænger sammen med vores selvtillid og stolthed. Vi tyr til flasken når vi har lidt modgang, også når vi ikke har modgang. De unge lærer at drikke, allerede når de går i folkeskolen. Sidste skoledag varer i flere dage med masser af sprut, men også med tømmermænd. Så meget, at det går ud over karaktererne. De karakterer, der betyder så meget for vores videre uddannelses- og arbejdsliv.

Selv i de unges tidlige arbejdsliv indgår der alkohol; nogle mestre giver fyraftensbajere til deres lærlinge, vel at mærke også til de, der er under 18. Det værste er, at det er accepteret, ikke kun af de unge, de hilser det velkommen, men også af forældrene.

Vi kan ikke lære vores børn at drikke med måde, når vi ikke selv gør det. Svaret er måske i os selv. Vi er i en ond cirkel, der skal brydes. Den kan brydes give vores børn et værktøj til at finde selvtillid og stolthed, ved at være gode eksempler for dem. Lad os give dem gode fundamentale kundskaber igennem folkeskolen. Derigennem løfter vi også vores egen selvtillid og stolthed. Vi har et stort arbejde foran os.

Grønland bliver selvstændigt på et tidspunkt, men ikke bæredygtigt, hvis vi ikke alle arbejder sammen. Hvis vi ikke satser på uddannelse og dannelse af vores børn, må vi blive ved at få tilkaldt arbejdskraft, der suger kraften ud af vores land. Der er ikke noget galt i tilkaldt arbejdskraft, men det er dyrt at oppebære denne arbejdskraft, både for pengepungen og de menneskelige resurser.

Til sidst vil jeg give en lille bøn til vore politikere; giv alt hvad I kan for at arbejde for et bæredygtigt og selvstændigt land. Lad være med at give valgløfter, som ikke bliver holdt, og lave tiltag der ikke er gennemtænkt.

Det er også jeres ansvar. Små tiltag, store skridt. Vi kan ikke være bekendt at overgive et land, der er bankerot, til vores elskede børn.