Forbrydelse og straf i Grønland / Arctic Crime and Punishment

Filmen blev vist i Grønland uden vores vidende, så vi havde ikke mulighed for at forberede de medvirkende på den debat, der nødvendigvis måtte følge. Filmen blev desuden vist uden grønlandske undertekster - en fejl af tv-stationen, som vi finder stærkt mærkværdig
Sasha Snow, David Katznelson

Torsdag d. 14. november 2002
Aqqaluk Petersen
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv.

Vores filmselskab i København har allerede forsvaret "Forbrydelse og straf i Grønland". Men mon ikke læserne er interesserede i at høre direkte fra os, der har lavet filmen? Aqqaluk Petersens anmeldelse giver mulighed for at give vores eget bud.. Vi burde takke Aqqaluk Petersen. Hans kritiske anmeldelse har sat gang i en debat om både vold i hjemmet og om fremtiden for forbrydelse og straf i Grønland. Vi er blot skuffede over, at han ikke finder disse vigtige emner vigtigere. Undervejs i produktionen af filmen er vi blevet støttet af folk i Grønlands politi og retssystem - både lokalt og i Nuuk. Der var et bredt og stærkt ønske om at skabe mere offentlig interesse - ikke bare om deres arbejde, men også om misbrug og vold inden for familien. Vores film blev opfattet som et middel til netop det, og filmens fremvisning i Grønland var en af betingelserne for, at vi fik adgang til systemet. Filmen er dog produceret med et bredt, internationalt publikum for øje, og det er klart, at det betyder, at en del af de komplekse og indforståede forhold i Grønland er blevet nedtonet. Vi har haft to mål med vores film: For det første ville vi lave en film, som gør det muligt at sympatisere med "den kriminelle". Det ville nødvendigvis kræve mere end en overfladisk forståelse for deres situation og følelser. Det ville også kræve, at de fik fri mulighed for at tale om sig selv. For det andet ønskede vi at skabe en bredere opmærksomhed om de meget specielle fordele den grønlandske tilgang til forbrydelse og straf har. Vi mener, at den udprægede fornemmelse for tilgivelse, der ligger i forsøget på at forstå den kriminelles personlige forhold, er værdifuld - og at den trues af forandring. I det meste af Europa er der tendens til mere bunden strafudmåling, hvor de individuelle forhold og rehabiliteringen i samfundet bliver opfattet som mindre væsentligt end behovet for at statuere et eksempel, fordi hårde straffe åbenbart skal fungere som en slags afskrækkelse. Den "kriminelles" personlige forhold er stadig afgørende for retfærdighed i strafudmålingen i Grønland, og derfor mente vi, at en film om netop Grønland skaber en sjælden sympati med et menneske, der har gjort noget tilsyneladende utilgiveligt. Det er altid dybt tragiske begivenheder, der ligger både før og efter et hvert drab inden for hjemmets fire vægge. Derfor ville filmen ikke kunne undgå at blive både ubehagelig og til tider deprimerende. Men at lukke øjnene for det, der faktisk sker, ville være det samme som at ignorere emnet - og det ville have givet en meningsløs film. Men de medvirkendes holdning og stærke ønske om tilgivelse betyder, at filmen alligevel giver en fornemmelse af værdighed og håb. Anmelderen brød sig hverken om filmen eller om titlen. Men ved at spørge til meningen med titlen gav han selv svaret. Navnet "Forbrydelse og straf i Grønland" fortæller simpelthen, hvad den handler om. Men titlen hentyder også til filmens ønske om at fortælle en seriøs og meningsfuld historie. Den benytter ganske rigtigt et litterært ordspil for at skabe yderligere nysgerrighed, men uden den sensationalisme, som man ellers finder i markedsføringen af tilsvarende i mediebranchen. Henvisningen til Dostojevkijs roman har dog også et mere spidsfindigt aspekt, som anmelderen påpegede. Han har tydeligvis set filmen med fornuften slået til - ikke følelserne. Raskolnikov hårdeste straf kom indefra, og hans eneste mulighed for benådning kom fra Gud. Hans religiøse samvittighed var både et tilflugtssted og hans endelige frelse. De temaer gengives tydeligt af hovedpersonerne i "Forbrydelse og straf i Grønland". Filmen blev vist i Grønland uden vores vidende, så vi havde ikke mulighed for at forberede de medvirkende på den debat, der nødvendigvis måtte følge. Filmen blev desuden vist uden grønlandske undertekster - en fejl af tv-stationen, som vi finder stærkt mærkværdig. Filmens ømtålige emne kræver naturligvis, at seerne kan forstå alt det, der bliver sagt. Vi har endvidere hørt, at politikeren Aqqaluk Lynge har foreslået at indføre censur mod udenlandske medier i Grønland. Vi vil minde om, at det ofte kræver et perspektiv udefra at afdække både de værste og de smukkeste sider af et samfund. Og det er kun gennem offentlig debat, at man kan imødegå det værste og styrke og beskytte det smukkeste.Kære Sasha Snow og David Katznelson,Det er ikke korrekt, at jeg ikke finder sociale problemer som vold og mord i hjemmet eller retssystemet vigtige at debattere. Hvad jeg kritiserede, og hvor jeg stadig fastholder min kritik, var formen, det blev gjort på. Jeg ser frem til at filmen bliver vist i England, hvor jeg forgæves har ledt efter programmet i Channel 4 (medproducent på filmen), da jeg tænker at sende en anmeldelse til enten The Guardian eller The Independent, som jeg læser over nettet næsten dagligt. Med venlig hilsenAqqaluk Petersen