Har Atassut en erhvervspolitik?

... hvis det er Atassuts nye erhvervspolitik, vil det være en retning, som Demokraterne hilser meget velkommen. Dog vil det være rart at vide, hvordan den nye erhvervspolitik skal udmøntes i praksis. Det bliver nemlig først interessant, når I begynder at definere ... hvilke tilvalg og fravalg I vil foretage jer.

Fredag d. 15. november 2002
Per Skaaning
Emnekreds: Politik.

Atassut profilerer sig traditionelt med at være et liberalt parti. Derfor var det også vigtigt for Augusta Salling i Sermitsiaq d. 25. oktober 2002 at få truttet i det liberale horn, så omverdenen kunne blive mindet om, at Atassut faktisk stadigvæk er et erhvervsvenligt og liberalt parti. Altså hvis nogen ellers skulle havde været i tvivl om det - for vi er jo midt i en valgkamp ....

Den første tanke, der slår én er, at der ikke er sammenhæng mellem de handlinger, som Atassut har givet udtryk for de sidste par år, og de ord, som kommer til udtryk i artiklen. Jeg vil senere i artiklen gengive, hvor jeg mener at der er uoverensstemmelse mellem ord og handling.

Augusta Salling fremkom bl.a. med følgende liberale udmeldinger:
" .....- Og i stedet for at drive fabrikker og trawlere skal Landstinget og landsstyret koncentrere sig om at drive politik og dermed skabe de rette rammer for et sundt og frodigt erhvervsliv"
og
" ...- Skal vi opbygge et sund og stærkt erhvervsliv i Grønland, skal vi bort fra vanetænkningen om, at en bevarelse og forøgelse af arbejdspladser er uløseligt forbundet med et offentligt tilskud".
At du fremkommer med ovennævnte udmeldinger op imod et valg, gør ikke Atassut til et liberalt og erhvervsvenligt parti. Dette prædikat fås kun ved handling, hvor man konstant og til stadighed opfører sig som et erhvervsvenligt parti. Tager vi bare de sidste par år, har jeg ikke hørt meget til jeres røst i form af forslag, som skulle fremme ovennævnte udmeldinger.

En anden måde at anskue det på, er via et partis holdning til Finansloven i form af deres ordførerindlæg. Et partis holdning til den kommende finanslov indikerer på samme tid, hvordan man ønsker at indrette et samfund, herunder hvilke betingelser, som erhvervslivet skal underlægge sig. Det er her man prioriterer samfundets midler. Hvis ovennævnte udmeldinger er noget partiet stræber efter, burde det afspejles i deres ordførerindlæg. Her skulle deres prioriteringer så gerne gå i retning af, at Hjemmestyret skulle neddrosle deres tilskud til de hjemmestyreejede virksomheder, og bruge pengene til at skabe de perfekte rammer for erhvervslivet.

Men tager vi nu udgangspunkt i Atassuts ordførerindlæg i forbindelse med 1. behandling af finanslovsforslaget til 2003, bliver man skuffet, hvis man har forventninger i den retning.

Der er mange vage udmeldinger, såsom at det er vigtigt, at de unge videreuddanner sig. At en højnelse af uddannelsesniveauet er en forudsætning for virksomhedernes fortsatte vækst, skal der ikke herskes nogen tvivl om. Men det vil have været rart at få at vide, hvordan Atassut forestiller sig, at flere af de unge skulle videreuddanne sig. Og i den sammenhæng er det jo heller ikke lige meget, hvilke uddannelse de unge videreuddanner sig i. Erhvervslivet har eksempelvis i højere grad brug for en ung færdiguddannet fra Arktisk Center for teknologi fra Sisimiut, end en fra Ilisimatursarfik, der har læst kulturhistorie. Den problemstilling kommer Atassuts finansordfører slet ikke ind på.

Demokraterne vil i den henseende ønske en styrkelse af de uddannelsesinstitutioner, som er leveringsdygtig af færdiguddannede personer til det private erhvervsliv. Det er vores prioritering. Atassut prioriterer ikke. De vil åbenbart det hele.

Atassut vil nok protestere over udlægningen og henvise til deres ønske om at udsætte etablering af Ilimmarfik. Landsstyret og dermed Atassut trak kun forslaget om etablering af Ilimmarfik tilbage, da landsstyret helt forventeligt ikke kunne finde fondsfinansiering til projektet på 40 millioner kroner. Demokraternes formand, Per Berthelsen, har gentagne gange spurgt efter Augusta Sallings kovending angående hendes holdning til Ilimmarfik, mens hun var Landsstyremedlem for økonomi. Trods hans tre henvendelser fik han ikke svar på, hvorfor Atassut havde skiftet holdning og med hvilken begrundelse. Derfor er det endnu mere tragikomisk at opleve i den sidste udgave af Sermitsiak den 1. november 2002, at efter valgets udskrivelse er Augusta Salling igen blevet klar i mælet, og indtager den samme holdning som dengang, de var i opposition. Nemlig at det er folkeskolens tur til at få et økonomisk løft i stedet for etablering af Ilimmarfik. Demokraterne er enig i prioriteringen, da en god folkeskole er grundstenen i de unge personers senere succes i uddannelsessystemet. Men modsat Atassut er det en prioritering, som vi vil holde fast i, selvom vi får et regeringsansvar.

Atassut fremfører ligeledes i ordførerindlægget, at de ønsker etableringen af en lufthavn i Paamiut. At befolkningen og erhvervslivet generelt ønsker så gode infrastrukturelle forhold er ønskeligt og forståeligt. Men da den slags investeringer oftest er i millionklassen, skal der prioriteres skarpt mellem ønskerne. Hvis den skarpe prioritering ikke sker, kender vi jo kun alt for godt, hvem der får regningen for Landsstyrets manglende prioriteringer: kunderne. Derfor er Demokraterne imod en etablering af en lufthavn i Paamiut. Baggrunden for ønsket om at etablere en lufthavn er oftest den bagvedliggende forudsætning om, at det vil skabe mere vækst. Det har siden hen vist sig ikke at holde stik. Spørg bare borgerne i Maniitsoq. Sagt med andre ord er Atassuts forslag bare en fordyrende udgift, hvor effekten højst sandsynligt ikke vil stå målt med omkostningen samt de efterfølgende driftsudgifter. Og spørgsmålet er, om erhvervslivet i Paamiut vil få så meget brug for den, hvis priserne for at flyve vil blive dyrere, end ved at flyve med den nuværende helikopter, er højst usikkert. Sagt med andre ord en investering, som ikke er med til at skabe de rette rammer.

Det var bare nogle eksempler fra partiets ordførerindlæg fra 1. behandling af finanslovsforslaget. Som det fremgår af det ovennævnte, harmonerer det dårligt med Augusta Sallings udmeldinger om, at Atassut ønsker et Hjemmestyre, som nøjes med at skabe rammerne for erhvervslivet. Men hvis det er Atassuts nye erhvervspolitik, vil det være en retning, som Demokraterne hilser meget velkommen. Dog vil det være rart at vide, hvordan den nye erhvervspolitik skal udmøntes i praksis. Det bliver nemlig først interessant, når I begynder at definere, hvilke rammer erhvervslivet skal agere indenfor. Sagt med andre ord, hvilke tilvalg og fravalg I vil foretage jer.

For jeg går da ud fra, at I har den opfattelse, at samfundets økonomiske ressourcer ikke er uendelige. Det var ellers en mistanke man godt kunne få, når man læser ovennævnte ordførerindlæg.

PS: Hvis I ønsker at få Demokraternes bud på, hvilken erhvervspolitik, der skal føres, vil jeg henvise til Demokraternes hjemmeside på www.demokrat.gl under Pers Månedsbrev nummer 2 samt hans ordførerindlæg til 1. behandling af finanslovsforslaget, samt til vores partiprogram som findes samme sted.