Selvstændighed er valgkampens store afledningsmanøvre

Spørgsmålet er, om deres ønske om selvstændighed ikke bare er en afledningsmanøvre for at diskutere de reelle problemer i samfundet ... Lige fra det ufleksible boligmarked til de dyre flypriser, og over til de store uforløste sociale problemer. I den sammenhæng er det interessant at iagttage, at Siumut ikke nævner hvilke politiske resultater, de har opnået de sidste fire år i valgkampen. Der har måske ikke været nogen?

Mandag d. 18. november 2002
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Selvstændighed er blevet et af valgets store temaer. Siumut slår på den store valgtromme om, at der skal oprettes et Direktorat for Selvstyre, og det vil indgå som et krav, hvis de efter valget skal danne regering med andre partier. IA ønsker snarligt en folkeafstemning om Grønlands selvstændighed.

De taler varmt og inderligt om Grønlands selvstændighed her og nu. Når man spørger dem om, hvordan projektet skal finansieres, går deres velsmurte talestrøm af dem. Deres modsvar er som regel noget i retning af, hvornår er vi egentlig klar? Underforstået hvis vi ikke kommer i gang nu, hvornår kommer vi så i gang. Eller argumentet om, at vi er i gang med en proces, hvorfor vi ikke på nuværende tidspunkt ved, hvordan vi kommer hen til endemålet.

Sagt med andre ord virker det hele noget usikkert, hvordan en eventuel selvstændighed skal gennemføres. Der er så mange ubekendte i deres ønske om selvstændighed, at man kan stille sig selv det spørgsmål, om de overhovedet selv tror på projektet. Man kan nogen gange komme i tvivl.

Hvor var I egentligt henne, da Selvstyrekommissionen kom med en delrapport om, hvordan vi kunne tilnærme os selvstyre? Demokraterne kom med to indlæg, men fik ikke noget svar fra hverken IA eller Siumut. For hvis I mener, at vejen mod selvstændighed er en lang proces, så kræver det vel en indgående debat forud for processens gennemførelse, hvorfor det også kræver en aktiv medvirken fra jeres side.

Spørgsmålet er, om deres ønske om selvstændighed ikke bare er en afledningsmanøvre for at diskutere de reelle problemer i samfundet, som grønlænderne oplever i hverdagen. Lige fra det ufleksible boligmarked til de dyre flypriser, og over til de store uforløste sociale problemer. I den sammenhæng er det interessant at iagttage, at Siumut ikke nævner hvilke politiske resultater, de har opnået de sidste fire år i valgkampen. Der har måske ikke været nogen? Det må da siges at være en sjælden indirekte erkendelse fra deres side - er de mon blevet realister som Demokraterne! Det samme kan der siges om deres to regeringspartnere: først IA og efterfølgende Atassut. De nævner heller ikke, hvilke resultater de har opnået i samarbejdet med Siumut.

Når de fremlægger deres valgprogram lyder det som om, at de har siddet i opposition i den nu afsluttet valgperiode. For Siumuts vedkommende er deres valgprogram på de tunge områder helt forskelligt fra den politik, de hidtil har været repræsentant for. Har jeres hidtidige politik spillet fallit?

Hvis I fastholder ønsket om selvstændighed her og nu, vil det klæde jer at forklare befolkningen, hvad det reelt vil komme til at betyde for den enkelte grønlænderes hverdag. Da I har siddet på regeringsmagten i så mange år, må I da have en ide om, hvor stor pris den enkelte grønlændere skal betale. Det er vel ikke gratis, vel!