Fortsat udvikling af fiskeriet

Men vi er også et folk, der rummer en stor sum af kunnen inden for fiskeriet, og en kombination af europæisk kapital og grønlandsk know-how er efter min mening en af de gode muligheder, vi skal satse på inden for fremtidens fiskeripolitik

Tirsdag d. 19. november 2002
Jonathan Motzfeldt
Emnekreds: EU og Grønland, Fiskeri, Politik.

Lige siden hjemmestyrets indførelse har det været den erklærede politik, at fiskerierhvervet skal drives med respekt for ressourcen. Vi har hele tiden holdt fast ved hensigtserklæringer, der har indeholdt sætninger som: "Der skal også være fisk til vore børnebørn og deres børn!" Eller "Vi skal tilstræbe det størst mulige, vedvarende samfundsøkonomiske udbytte!"

Jeg er stolt af at have stået i spidsen for såvel Siumut som landsstyret i den periode, hvor rejefiskeriet har udviklet sig til at blive det helt afgørende og bærende element i vort samfunds økonomi.

Jeg er også stolt over, at det trods alt lykkedes os at overvinde krisen, da torsken forsvandt i 1990. Vi har i dag et fjernfiskeri efter torsk, som kun meget få nationer har haft held til at etablere magen til. Og herudover er der gode udsigter til, at vi også selv får torsk igen.

Jeg er også stolt over at have været med i den udvikling, der har bragt krabbefiskeriet frem til dets nuværende stade.

Vi har kæmpet og kæmper stadig med betydelige problemstillinger i fiskeriet. Bevidstheden om ressourcernes skrøbelighed og en politik, der er justeret til at tage vare på denne skrøbelighed har imidlertid bragt os langt. Og nu skal vi videre.

Vi skal stadig udvikle vort fiskeri med respekt for ressourcerne, men vi skal også udvise fantasi. Det er min holdning, at vi nu enten allerede har fået de mere traditionelle fiskeriformer konsolideret, eller er så godt på vej til en sådan konsolidering, at vi kan tillade os at tænke videre.

Der er mange andre og fine fiskerimuligheder i vore farvande end dem, vi udnytter i øjeblikket. Men det er også en kendsgerning, at det koster mange penge at få de nødvendige forsøgsfiskeri sat i værk, som skal dokumentere fiskeriteknologien, fangstbehandling, produktionsform, markedsføring og salg. Derfor kræver en sådan ekspansiv og inspireret fiskeripolitik stærke partnere.

Det er mit mål at knytte forbindelser mellem Grønland og EU i et partnerskab, der blandt andet omfatter en udvikling af udnyttelsen af havets ressourcer til et stade, der med stor sikkerhed kan bringe os længere frem, end vi er i dag.

Lad mig nævne ressourcer som snegle, blåmuslinger, søpindsvin, blæksprutter, fjeldørred og håising.

Vi er et lille folk uden den store kapitalbaggrund. I EU er situationen omvendt: De europæiske fællesskaber tegner sig for en befolkning på næsten 400 millioner og en næsten ubegrænset kapital.

Men vi er også et folk, der rummer en stor sum af kunnen inden for fiskeriet, og en kombination af europæisk kapital og grønlandsk know-how er efter min mening en af de gode muligheder, vi skal satse på inden for fremtidens fiskeripolitik.

Jeg er sikker på, at vi kan skabe såvel langt flere arbejdspladser såvel som en stor nationaløkonomisk gevinst gennem et højt specialiseret udviklingsfiskeri, som jeg tror på, at vi kan gennemføre sammen med EU.

Landsstyrets embedsmænd har allerede præsteret et sådant forsøgsfiskerikoncept i Bruxelles, og EU-kommissionen er interesseret.

Gennem mine personlige forbindelser og kontakter har jeg selv sørget for etableringen af "Det Arktiske Vindue" i EU`s nordlige dimension, ligesom jeg kun er stødt på forståelse i mine bestræbelser på at indgå en egentlig partnerskabsaftale med EU.

Vi skal videre, så stagnerende økonomi ikke får hjulene til at gå i stå. Derfor skal der fantasi til. Jeg vil bruge al min fantasi på at skabe yderligere vækst og velstand herhjemme. Også i de kommende fire år.