Grønlandiseringen på afveje?

Vi er kun små 56.000 her i vort kære land Kalaallit Nunaat, lad os respektere hinandens forskellighed, selvværd og behov, vi skal nok nå målet i al fordragelighed

Mandag d. 25. november 2002
Karl Therkelsen
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Benyt nordiske uddannelsesinstitutioner bedre
Jordmoderfejl
Hvem betaler for nye etater?


Opgøret nu svarer til dengang vi arbejdede på at indføre Hjemmestyret, fordi vi ville dengang af med den danske styreform, da alt blev kørt af danske politikere og embedsmænd fra Danmark", siger det ene grønlandske medlem i det danske folketing Lars Emil Johansen, der også er en stor fortaler for selvstyretanken.

Knap 25 år er gået med grønlandsk politisk ledelse, da handler det stadigvæk om, at vi vil af med det dansk dominerede embedsværk, og sammenligner udgangspositionen op til Hjemmestyrets indførelse. Hvordan ser realiteterne ud idag?

Har man opnået den grønlandisering, man har sat næsen op efter? Har vi uddannet administrative akademikere, generelt sundhedspersonale nok til at erstatte den mængde tilkaldte, vi i Grønland har idag? Og hvad så med bygge-og anlægssektoren?

Først ros for vor stadige værdsættelselse af vor kultur - og for den stadige brug og udvikling af vort modersmål, ganske unikt i forhold til øvrige artiske Inuitter, det skal vor egen folkeskole roses for. Set i bakspejlet er "grønlandiseringen" i personale og servicering hos kommunerne primært lykkedes, men det dansk dominerede embedsværk i Hjemmestyret kører på nær samme vilkår som for 25 år siden. Jovist har hjemmestyret båret gode resultater visse steder, og mindre godt i andre områder. Men vi må ikke se det med blinde øjne, at Lars Emil og hans kammerater af levebrødspolitikere og andre fornuftige politikere ellers havde haft tid nok (mere end 22 år) og gode kort i hånden for at foretage de nødvendige tiltag til delvis løsning af mangelen på akademikere m.m., men ak, de har kun været for passive i deres tilskuerrolle, for fakta er, at det grønlandsk sprog som administrationssprog så godt som kun står på papiret, og behovet for tilkaldt arbejdskraft er lige stort, og ikke nok med det.

Benyt nordiske uddannelsesinstitutioner bedre
Ser vi på videregående-og overbygningsuddannelserne er situationen uændret, idet det danske sprog i fremtiden stadigvæk vil være "hovedsprog", da et grønlandiseringforsøg vil kun blive et fordyrende led, og da har vi i forvejen "mangel" på grønlandsksprogede undervisere og uddannelsesbøger etc.

I stedet for at negligere danske efter/-og højskoler og højere læreanstalter, og ikke forglemme nordiske, lad os højne det generelle undervisningsniveau ved at benytte dem mere end vi gør i dag, det vil også være en billigere løsning på langt sigt.

Hvis vi havde benyttet det danske uddannelsessystem bedre er det ikke utænkeligt, at personalesituation f.eks. i sundhedssektoren kunne måske have set bedre ud end som så, det samme gælder også indenfor bygge-og anlægssektoren.

Jordmoderfejl
Hr. Lars Emil Johansen - når De ser på realiteterne i dag henstår forholdene som uændrede - så er det svært at se seriøsiteten i Deres ord!. Der er sagt mangt og meget i årenes løb - der er misbrugt og brugt mange mange millioner tilskudskroner, der viser bl.a. Deres evners utilstrækkelighed i at løse målet, og det kan Deres samvittighed næppe fornægte - for den ellers har løsningen.

Da De sammenlignede situationen fra dengang med det der sker idag mindede De mig om, hvad der skete ca. 5 år efter hjemmestyrets indførelse. Nu postulerer De og dine kammerater, at den endelige løsning er selvstyre, trods for at økonomien i et land under hjemmestyre til stadighed er i stagnation, da kan man "bare" forestille sig, at det vil være et spørgsmål om tid under det nye selvstyre, før man sender landets nye "præsident"?, "kejser"?, "enehersker"? "regime" eller hvad nu vi har nået os frem til - ud af landet - med "lånestaven" endnu engang.

Hvis det bliver tilfældet vil det, som hr. Lars Emil Johansen og hans "jordmoderelev-kolleger" ikke forudså op til indførelsen af hjemmestyret - ske endnu engang.

Stop op og brug tiden på at give hinanden ris og ros, lad os feje smudset væk foran eget dør først, lad os være ærlige og erkende de fejl vi har begået - inden vi går til det næste skridt, alt andet kan kun være galimatias!!.

Hvem betaler for nye etater?
I hjemmestyrets ånd for næsten 25 år siden har vi sat mål, som vi idag kun kan bekræfte, at målene kun delvis er indfriet. Det giver os et løftet fingerpeg om, at vi må til at lægge planer for overtagelse af ansvars-og finansieringskrævende (mere bloktilskud?) og tunge byrder som Grundlovssikring, økonomisk-monetære forhold, politi-og retsvæsen, suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion samt isrekognoscering, ophavsretlige forhold til undergrunden, lufthavnsvæsen, meteorologi, udenrigshandel-som udenrigspolitik osv. osv.. Vel lærer vi af vore fejl, men skal der forsøges på at grønlandisere i nævnte etater først kan det vel betyde at det stadige behov for tilkaldt arbejdskraft vil lyse endnu flere årtier frem i vor stjernehimmel, det kan vi kun takke og spørge samtidig os selv, og hvorfor postulere at selvstyre er vor umiddelbare redning?

Det ser ud som om man i selvstyrepartierne er bange for "det uvisse" i 12. time, det er som om man vil flygte fra et synkende skude. Hastværk kan blive til et lastværk for et samfund i selvstyretanker, så hvorfor ikke gøre det som dem vore forfædre, der var nomader i tidernes morgen, de ved, jo flere man er og flere skridt man tager, des jo tættere vil målet blive.

Vi er kun små 56.000 her i vort kære land Kalaallit Nunaat, lad os respektere hinandens forskellighed, selvværd og behov, vi skal nok nå målet i al fordragelighed.