Kvalificeret valg om selvstyre og selvstændighed for Grønland

Der skal ikke stemmes om, hvorvidt vi ønsker selvstyre og selvstændighed for Grønland. Et nej til den foreliggende køreplan er nemlig ikke et nej til selvstyre eller selvstændighed. Det vil blot være et nej til den foreslåede køreplan.

Søndag d. 16. november 2008
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Emnekreds: Selvstyreafstemning.

Den 25. november skal vi så til stemmeboksene igen. Men hvad er det nu, der skal stemmes om. Joh!, Den politiske elite har aftalt en køreplan for, hvorledes Hjemmestyret eventuelt kan gøres til et selvstyre. Der skal ikke stemmes om, hvorvidt vi ønsker selvstyre og selvstændighed for Grønland. Et nej til den foreliggende køreplan er nemlig ikke et nej til selvstyre eller selvstændighed. Det vil blot være et nej til den foreslåede køreplan. Men når der nu skal være en afstemning om noget så vigtigt, som Grønlands fremtid under en eventuel selvstyreaftale, så bør der selvfølgelig gøres alt for at sikre, at alle borgere får tilstrækkeligt indsigt i den foreslåede køreplan til, at de kan træffe et kvalificeret valg. Der er da også igangværende oplysningskampagner, der dog bærer mere præg af at være propagandistiske fremstød frem for at være egentlig oplysning. Der er skrevet en tyk bog, Grønlands-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland og der er lavet en pjece med et resume af bogen. Denne pjece er blevet husstandsomdelt. Der har været en del kritik af det sprogbrug, der er benyttet i det udsendte materiale. Hverken bogen eller pjecen bærer dog præg af at være udarbejdet, så alle kan benytte materialet til at finde ud af, hvad et ja til den foreslåede selvstyreaftale vil betyde for den enkelte. Der er annoncer i diverse medier. Eksempelvis på KNR, hvor man gør opmærksom på at bloktilskuddet ikke forsvinder, hvis det bliver et ja den 25. november, men der står ikke noget om, at det heller ikke kan forhandles større, dersom det skulle vise sig at blive nødvendigt. Der har været helsidesannoncer i aviserne med overskriften ”selvstyre og selvbestemmelse.” Der spilles på følelserne, de nationalistiske kræfter og guldfeberen frem for at oplyse. Det handler om at blive anerkendt som et folk i henhold til folkeretten, at få ejendomsretten til landets resurser, at det grønlandske sprog bliver det officielle sprog og at få retten til selvstændighed. Men hvilke konsekvenser vil det have for den enkelte borger? Hvad kan den enkelte forvente at få ud af alt det, som den politiske elite higer så kraftigt efter? Vil sundhedsbetjeningen blive bedre, bliver slummen elimineret, gives bygderne bedre udviklingsmuligheder, vil folkeskolen komme til at fungere, sikres de basale nødvendigheder for den enkelte, vil de psykisk syge, de handikappede og pensionister sikres en værdig tilværelse? Man skulle tro, at der er en grund til, at politikerne ikke går i detaljer med, hvordan den enkeltes situation bliver i en fremtid efter den foreslåede køreplan for selvstyre. Nemlig den, at politikerne ikke er så fokuserede på den enkelte borger i landet. Borgerne er blot brikker i et spil, hvor det hele går ud på, at politikerne skal kunne klappe sig på brystet og sige: vi gjorde, at det grønlandske folk blev anerkendt som et folk i henhold til folkeretten, at ejendomsretten til landets resurser blev vores, at det grønlandske sprog blev det officielle sprog, at vi fik retten til selvstændighed. Der er brugt mange år på at lave dette første forslag til en selvstyreaftale. Men det er jo ikke automatisk det samme som, at der er gjort et godt stykke arbejde. Det mener jeg nemlig ikke, at der er. Jeg mener, at politikerne har prioriteret selvstyreaftalen højere end opgaverne med at få Hjemmestyret til at fungere optimalt og nu vil de samme politikere så have endnu mere magt i et selvstyre. Er det klogt? Man kunne jo se på hvorledes områder, der er hjemtaget under Hjemmestyret, er blevet forvaltet. Tag eksempelvis Undervisningsområdet, Boligområdet og Sundhedsvæsenet. Det er ingen hemmelighed, at disse områder er blevet forvaltet utilstrækkeligt. Faktisk så utilstrækkeligt, at hvis Hjemmestyret ikke havde hjemtaget områderne og den danske regering havde forvaltet områderne til det nuværende forfaldne niveau, så ville de danske medier være fyldt med harme over den usle behandling Danmark udsatte Grønland for. Man kan ligefrem se overskrifterne “5 års ventetid på at få skiftes sit dårlige knæ”, “Danmark skyld i grønlandsk slum”, “Bygder i Grønland udsultes”. Da Hjemmestyret i sin tid blev indført påpegede medlemmerne af Hjemmestyrekommis-sionen, at det rigtige ville være at hjemmestyret selv finansierede de opgaver det overtog fra staten, men at hensynet til Grønlands økonomiske formåen nødvendiggjorde en statslig medfinansiering, et bloktilskud. Dette bloktilskud kunne under hjemmestyret genforhandles. Det kan det ikke under det foreslåede selvstyre. Lars Emil Johansen påpegede i en tale i Folketinget i 2003, at den rigtige vej for Grønland er at følge Færøerne og bede om at få bloktilskuddet skåret ned, og måske er det derfor, at man er så forhippede på, at det foreslåede selvstyre skal indføres med de muligheder og især begrænsninger, der er ligger i aftalen. Man kunne faktisk få den opfattelse, at i hvert fald Lars Emil Johansen, ønsker at presse bloktilskuddet nedad ved at udsulte befolkningen frem for at sikre den økonomiske baggrund til, at befolkningen kan udvikle sig hen i mod et mindre bloktilskud. Som Grønlands økonomiske formåen har udviklet sig, synes det så absolut at være mere relevant at genforhandle bloktilskuddet og få det hævet, så der kan rettes op på Sundhedsvæsenet, laves en ordentlig folkeskole, etableres værdige boliger til alle, etableres værdige forhold til syge, handikappede og pensionister, m.v. frem for at fastfryse bloktilskuddet på et for lavt niveau ved hjælp af den foreslåede selvstyreaftale. Hvis det bliver et nej til den foreslåede selvstyreaftale, er selvstyre som sagt slet ikke udelukket. Vejen er snarere åbnet for en anden og bedre aftale. En mulighed, der helt bliver elimineret, hvis den ønskede aftale skulle blive vedtaget den 25. november.