Frihed, rettigheder og pligter!

Det er Sorlaat Partiiat’s opfattelse, at disse principper om rettigheder og pligter også bør gælde det pågældende danske ministerområde og dertil hørende ansvar.

Fredag d. 21. november 2008
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat    
Emnekreds: Selvstyre, Selvstyreafstemning.

Indholdsfortegnelse: Ja til lov om selvstyre - i princippet Overensstemmelse mellem rettigheder og pligter Retskommissionens betænkning Finanslov uden midler til hjemtagelse af sagsområder Staten skal sikre en standard i Grønland, som svarer til standarden i Danmark Åbent brev til Statsminister Anders Fogh Rasmussen: I det tilfælde at Selvstyreloven bliver vedtaget, har jeg følgende spørgsmål til Statsministeren: Vil Danmark leve op til sit ansvar og bringe de sagsområder, der forbliver hos danske myndigheder, op til et nutidigt niveau. Det gælder sagsområder som justitsområdet. Ja til lov om selvstyre - i princippet I princippet stemmer Sorlaat Partiiat Ja! til lov om selvstyre. Men den grønlandske befolkning må forstå, at konsekvenserne af den kommende selvstyrelov er, at Grønland selv skal betale for hele gildet! I betænkningen står nemlig et af de vigtigste pointer ved selvstyreloven, nemlig: Princippet om overensstemmelse mellem rettigheder og pligter: Citat »Der skal være overensstemmelse mellem rettigheder og pligter. Det er kommissionens opfattelse, at overensstemmelse mellem rettigheder og pligter betyder, at øget grønlandsk selvstyre er forbundet med øget grønlandsk økonomisk ansvar. Det er meget vigtigt at sammenholdet det med at, når bevillingsmyndigheden er overgået til hjemmestyre, ophører samtidig et dansk ministeransvar for området.« Citat slut. Overensstemmelse mellem rettigheder og pligter Det ovenstående princip er rimeligt. Men det er ikke rimeligt at de sagsområder, som justitsområdet, ikke bliver moderniseret og bragt »up to date«. Principperne i den nuværende ordning er, at hjemmestyrelovens bestemmelser om de økonomiske relationer mellem staten og hjemmestyret bygger på tre hovedprincipper: Lovgivningsmagt og bevillingsmyndigheder bør ikke adskilles. De Grønlandske myndigheder skal kunne varetage sagsområder med statslig finansiering. Statens tilskud til de områder, der overtages med statslig finansiering, fastsættes efter forhandling med udgangspunkt i statens hidtidige udgifter til de pågældende opgaver. Det vil sige at den danske stat skal betale for de hidtidige udgifter man har haft, frem til overdragelsen af sagsområder til Grønland og at bloktilskuddet skal justeres derefter. Det går man bort fra ved vedtagelse af selvstyreloven. Retskommissionens betænkning Det er et problem, når man kigger på udviklingen eller manglen på samme i forhold til Den grønlandske Retsvæsenskommission som blev til i 1994 og 2004 kom man med den endelige Rapport om Den Grønlandske Retsvæsenskommissionsbetænkning. I 2007 den 12. december kom Justitsministeriet med fremlæggelsen om forslag til ændring af det grønlandske Retsvæsen, med afsæt i kommissionsbetænkningen fra 2004. Hvis den ændring blev godkendt skulle den træde i kræft pr. 1. januar 2010. Men det blev desværre igen sat i en fin lille syltekrukke med etikken »Lov om Selvstyre«. Problemet med Retsvæsenet er, at der er tale om en stor udgiftspost på 200 millioner kroner for den danske stat. Men deri er ikke medregnet de omkostninger der er, ved at skulle udbygge det grønlandske retsvæsen – og der er tale om mange ekstra millioner kr. Der er ingen tvivl om at der er et stort behov for en reform af området: »hvis lovforslaget vedtages, bliver der tale om den største samlede reform af det grønlandske retsvæsen siden 1950’erne.« citat taget fra Danmarks Domstole nr. 40 marts 2008 (af Gerd Sinding). »I sin tale efter gennemgangen fremhævede Aleqa Hammond blandt andet at det Grønlandske Landsting havde tilsluttet sig Retsvæsens betænkning i sin helhed. Hun tilføjede, at det grønlandske Retsvæsen ikke havde fulgt med tiden og at dette var blevet debatteret i de sidste 20 år.« citat taget fra Retsudvalget REU alm. Del – bilag 45. 2006. Finanslov uden midler til hjemtagelse af sagsområder Den samme Aleqa Hammond har for nylig lagt finansloven ud til offentligheden, hvoraf det fremgår, at det grønlandske samfund overskrider sit nationalbudget med 441 millioner… og der er ikke taget højde for hjemtagelse af yderligere sagsområder i hverken de 441 millioer kroner eller i de kommende år frem til 2012. Når hjemmestyreloven udskiftes med selvstyreloven og kommissionens betænkning om principperne ved overdragelser af sagsområder til Grønland sker uden ekstrabevilling til det grønlandske folk – så sidder Grønland med yderligere udgiftsposter som man reelt ikke har råd til. Statsministeren udtaler således »jeg oplever det sådan, at der i Folketinget er meget bred enighed om, at det er det færøske folk og det grønlandske folk, der bestemmer farten i den her proces. Det, vi blot er nødt til at føje til, er, at hvis der skal være realitet i talen om mere selvstyre, er det også nødvendigt, at det ledsages af et større økonomisk ansvar. Ikke mindst i forholdt til Grønland indebærer det jo, at den grønlandske økonomi i højere grad bliver selvbærende. For når man er afhængig af tilskud udefra, ja, så får selvstyret selvfølgelig en noget anden karakter, end hvis man i højere grad er i stand til at klare økonomien.« (citat FT åbningsdebat fra 24. februar 2005). Der er et hensyn som kommissionen har hæftet sig ved, som er meget vigtigt for Grønland at forpligtige Danmark på, nemlig at Danmark ønsker at undgå en egentlig velfærdssænkning ved overdragelse af yderligere kompetencer til det grønlandske samfund. Staten skal sikre en standard i Grønland, som svarer til standarden i Danmark Således har arbejdsgruppen haft som en forudsætning at staten løbende og frem til selvstyrets overtagelse af et sagsområde sikrer en standard i Grønland, som svarer til standarden i Danmark med de særlige afvigelser, der kan begrundes i grønlandske forhold! Med disse forhold i baghovedet har Sorlaat partiiat følgende spørgsmål: »I det tilfælde at Selvstyreloven vedtages af Folketinget, vil Sorlaat Partiiat vide om Justitsministeriets ansvar vedrørende det grønlandske retsvæsen bliver opretholdt i henhold til den Grønlandske Retsvæsens kommisionsbetænkningsrapport og det efterfølgende lovforslag udarbejdet af Justitsministeriet selv i dec. 2007?« Baggrund: Princippet om overensstemmelse mellem rettigheder og pligter: Læseren af Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland støder hele tiden på frasen »Der skal være overensstemmelse mellem rettigheder og pligter«. Det er Sorlaat Partiiat’s opfattelse, at disse principper om rettigheder og pligter også bør gælde det pågældende danske ministerområde og dertil hørende ansvar. Hvis ovenstående spørgsmål kan besvares med et »selvfølgelig«, på linje med Statsministerens logiske slutning tidligere i denne artikel, ja, så har Sorlaat Partiiat ikke nogen betænkning ved at anbefale befolkningen at stemme Ja! til Selvstyreloven. Men det tyder det ikke på, ifølge betænkningen. Bragt torsdag 20. november 2008 i Atuagagdliutit/Grønlandsposten