Et underligt fællesskab

Grønlænderne ved også udmærket, at de har det væsentligt bedre end inuitterne i Canada og Alaska, så derfor kan det virke noget utaknemligt, at bare de ser nogle (måske) olieindtægter vinke langt ude i horisonten, skynder de sig at sikre, at de ikke behøver at dele.

Onsdag d. 17. december 2008
Erik Pedersen
Emnekreds: Rigsfællesskabet, Selvstyre.

I 1950 og 1952 var jeg på gammelsælfangst og grønlandshajfangst i Østgrønland. Skipperen var meget belæst og havde venner på Island.

Da gutterne om bord drillede mig med, at det var Norge, som skulle have haft Grønland, og ikke Danmark, sagde han, da jeg kom op i styrehuset: »De snakker, som de har forstand til; Norge havde aldrig haft de penge, som Danmark har lagt ud på Grønland« - noget alle sælfangstskippere kendte til, da mange havde sejlet udstyr til Grønland for Grønlandsk Handel.

»Og,« lagde han til: »Island ville ikke kunne klare sig økonomisk uden baserne på Keflavik; sådanne små samfund som Island, Grønland og Færøerne kan ikke tjene til deres egne offentlige udgifter.«

Han anførte, at Island havde dobbelt så mange politimestre som Norge på grund af de mange små bygder.

Grønlænderne ved også udmærket, at de har det væsentligt bedre end inuitterne i Canada og Alaska, så derfor kan det virke noget utaknemligt, at bare de ser nogle (måske) olieindtægter vinke langt ude i horisonten, skynder de sig at sikre, at de ikke behøver at dele.

Det er en underlig måde at have et fællesskab på.

Bragt i Jyllandsposten 17-12-2008