2009 - liberaliseringens år

Vi er for alvor nødt til at se på måden vi lever og bor på. Tvunget af faktorer udefra, bliver vores samfund nødt til at ændre sig hen imod et niveau, hvor man enten selv må betale for sin levevis og de medfølgende udgifter til opretholdelse af livet eller flytte til lokaliteter, hvor man kan leve og bo på en måde, som økonomisk er selvbærende.

Lørdag d. 3. januar 2009
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Politik.

Hvert år startes og sluttes med tilbageblik og med at se fremad med ønskerne for året der kommer.

I 2009 står to ting klart. Vi får selvstyre og vi får store økonomiske problemer. Selvstyret er ikke løsningen på mange af de problemer vi har i Grønland, selvom det blev fremlagt som sådan af de øvrige partier i valgkampen. Nu skal regningen betales og den skal betales af os alle sammen.

Den finansielle krise rammer nu også Grønland og det bliver dyrt - meget dyrt. Derfor er det vigtigt, at vi bruger 2009 på at igangsætte de tiltag der skal til for, at Grønlands økonomi stabiliseres og fremtidssikres således, at den i ikke er så sårbar overfor finansiel uro, som vores økonomi er i øjeblikket.

Et af de vigtigste tiltag skal være, at mange af de hjemmestyreejede virksomheder privatiseres og dermed ikke længere bliver en belastning eller trussel for Landskassen. Skal det være et offentligt anliggende at producere rejer? Skal samfundet stå for aluminiumsproduktion? Skal samfundet producere tusindvis af sælskind der ikke kan sælges? Skal det offentlige styre hele telekommunikationsmarkedet? Det meste burde der kunne svares nej til, men desværre er det offentlige fedtet ind i alle disse aktiviteter, som retteligt på være klaret på et privat markede.

Så vil nogle måske sige, at nogle af de nævnte områder ikke vil kunne danne livsgrundlag for mange mennesker. Ja, det er korrekt og velkommen til et selvstyrende Grønland i en finansiel krise. Det er den form for overskrifter, som vi skal til at vende os til.

Vi er for alvor nødt til at se på måden vi lever og bor på. Tvunget af faktorer udefra, bliver vores samfund nødt til at ændre sig hen imod et niveau, hvor man enten selv må betale for sin levevis og de medfølgende udgifter til opretholdelse af livet eller flytte til lokaliteter, hvor man kan leve og bo på en måde, som økonomisk er selvbærende.

Dette vil og skal betyde en forøget byggeaktivitet i de fire - snart fem - vækstcentre, da Grønland skriger på almennyttige boliger i de store byer. Byggeaktiviteten skal som minimum holdes på det nuværende niveau, da byggesektoren skaber mange helårsarbejdspladser.

Meget af de ovenstående har man hørt før, men nu kræver disse emner altså handling. Det forventer jeg ikke at det nuværende Landsstyre kan overkomme, men så er det godt, at 2009 er valgår til Landstinget.

Så med denne opfordring til øget privatisering af opgaverne i Grønland og en begyndende reformering af vores levevis og bosætningsmønster, ønskes I alle et godt nytår.