En sjofel manøvre

Der er familier, som under vilkår de ikke selv har indflydelse på, må vælge mellem enten at betale deres husleje og vand- og elregninger samt andre faste udgifter, eller købe mad og tøj til deres sultende og frysende børn.
Og der er familier, som hverken kan tjene til de faste udgifter eller tilstrækkelig med mad, tøj og andre fornødenheder til deres børn og dem selv.
Det har intet med druk at gøre, og det er en sjofel manøvre at pådutte disse familier et alkoholproblem.

Fredag d. 23. januar 2009
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Børns vilkår, Politik.

Man har et standpunkt til man tager et nyt For tre uger siden skrev Lars-Emil Johansen følgende i en nytårshilsen: (Citat:) Der var andre sørgelige hændelser i 2008, både politisk og socialt, der viser, at vi her i landet endnu har lang vej igen, før vi har bragt vores samfund fuldt op til det moderne velfærdssamfund, vi alle ønsker. Jeg skal ikke dvæle ved flere her, det har såvel vores egen som den danske presse så rigeligt søbet sig i i året der gik – med den fuldstændig forvrængede udsendelse "Flugten til Danmark", som præmieret eksempel på, hvordan mange i Danmark (og nogle få herhjemme) endnu helst ser Grønland beskrevet, så de selv fortsat kan føle sig både etnisk, socialt og politisk overlegne. (Citat slut) Hele teksten kan læses her: www.siumut.gl Nu har piben fået en anden lyd. Nu skal der pludselig tages fat om problemet, som for alvor blev rejst netop i udsendelsen "Flugten fra Grønland". Akkurat som Anders Fogh Rasmussen er blevet skræmt af UNICEF's indtræden på scenen, så kan også Lars-Emil Johansen pludselig godt se problemet. Og alligevel ikke! For hvor Anders Fogh Rasmussen ikke bekymrer sig om børnene, men om Danmarks omdømme i udlandet, så forsøger Lars-Emil Johansen at forskyde opmærksomheden fra den dominerende årsag til problemet til et spørgsmål druk, der skal løses ved alkoholfri flugtsteder for børnene. Problemet er også alkohol - for nogle børn. Men problemet er først og fremmest et bosætningsmønster og et erhvervsmønster, der gør, at selv stræbsomme og flittige familier ryger ind en ond cirkel af manglende muligheder for indtægt og voksende gæld til det offentlige. Der er familier, som under vilkår de ikke selv har indflydelse på, må vælge mellem enten at betale deres husleje og vand- og elregninger samt andre faste udgifter, eller købe mad og tøj til deres sultende og frysende børn. Og der er familier, som hverken kan tjene til de faste udgifter eller tilstrækkelig med mad, tøj og andre fornødenheder til deres børn og dem selv. Det har intet med druk at gøre, og det er en sjofel manøvre at pådutte disse familier et alkoholproblem. Men det fritager selvfølgelig politikere som Lars-Emil Johansen for det politiske ansvar, hvis manøvren lykkes. Jeg skal gøre mit til, at den ikke lykkes. Jeg håber andre vil følge trop.