Absolut sidste udkald!

Særligt sygeplejersker kan vælge at lade sig ansætte via et vikarbureau. Her får den ansatte mere end det dobbelte i løn, og mere end en tredjedel af prisen er provenu til vikarbureauet - altså penge der ryger direkte ud af Grønland, og som ikke engang beskattes her i landet.

Vore egne uddannede grønlandske sygeplejersker er i stigende omfang begyndt at lade sig ansætte via vikarbureau!

Onsdag d. 18. februar 2009
Karin Holler, Formand for Peqqinnissaq Pillugu
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Åbent brev til Landsstyrets medlemmer og til medlemmerne af Landstingets Sundhedsudvalg og Finansudvalg. Kære landsstyre- og udvalgsmedlemmer. Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit, PPK, har med en blanding af håb og bekymring fulgt de seneste ugers debat og udmeldinger om den meget alvorlige situation, sundhedsvæsenet befinder sig i. Manglende personale - særligt indenfor de grupper PPK repræsenterer - er den absolut største årsag til, at afdelinger må lukke og at patienter må vente i månedsvis ja i årevis. Derfor breder der sig med rette en utryghed i befolkningen, fordi man bliver usikker på, om man nu også kan få den rigtige behandling til rette tid, hvis man bliver syg. Vi håber, fordi der både fra befolkningen og fra mange politikere og topembedsmænd gives udtryk for, at løsningen på problemerne er bedre løn- og ansættelsesvilkår. Vi bliver bekymrede, fordi der på trods af denne forståelse, alligevel synes at være en tilbageholdenhed med hensyn til virkelig at forbedre disse vilkår. Mange tror blandt andet, at vore personalegrupper i forvejen har fået mere i lønningsposen end andre grupper. Vi frygter også, at Sundhedsledelsen fortsat vil benytte vikarer fra danske vikarbureauer. Den handlingsplan Sundhedsledelsen præsenterede for medarbejderne på DIH i den forgangne uge, indeholder følgende: At søge en tillægsbevilling til vikarbureaupersonale, At optimere patientforløb - uden at det fremgår hvordan dette skal ske, At opfordre fastansatte - der i forvejen løber stærkt - til at tage ekstravagter til almindelig overenskomstsats, At etablere et rekrutteringskontor og gennemføre rekrutteringstogter i Danmark og At styrke faglighed og kompetencer - uden nærmere anvisninger på dette Ikke et ord om forbedring af løn- og ansættelsesvilkår! Igen - igen vil der blot være tale om, panikagtigt at forsøge at lukke hullet i den synkende skude, i stedet for en gang for alle at sikre en langsigtet og bæredygtig løsning. Hvad hjælper et fint rekrutteringskontor i Danmark, hvis man ikke kan tilbyde ansøgere vilkår, de synes er attraktive? Som man sagde i gamle dage: Du kan slæbe æslet til truget, men du kan ikke tvinge det til at æde! Lad os få nogle dokumenterbare kendsgerninger på bordet: Vi kan ikke selv uddanne alle de medarbejdere, vi har brug for, altså må vi hente personale udefra - primært fra Danmark. Danmark og de øvrige nordiske lande kan tilbyde væsentligt bedre løn- og ansættelsesvilkår, end vi kan. Alene lønnen i Danmark for sygeplejersker er op til 20 % højere. Dertil kommer bedre pensionsordninger, fridage, uddannelsesmuligheder m.v. Særligt sygeplejersker kan vælge at lade sig ansætte via et vikarbureau. Her får den ansatte mere end det dobbelte i løn, og mere end en tredjedel af prisen er provenu til vikarbureauet - altså penge der ryger direkte ud af Grønland, og som ikke engang beskattes her i landet. Vore egne uddannede grønlandske sygeplejersker er i stigende omfang begyndt at lade sig ansætte via vikarbureau! Ved overenskomstforhandlinger her i landet får organisationerne udmeldt en økonomisk ramme af Landsstyret til forbedringer. Denne ramme angives altid som en procentdel af det pågældende områdes lønsum. Det siger derfor sig selv, at den samme procent har forskellig værdi for de forskellige organisationer, afhængig af om det er et lavtlønsområde eller et højtlønsområde. Når f.eks. lægerne netop har indgået et overenskomstresultat på 9 %, betyder dette i kroner og ører en varig gennemsnitlig forbedring for hver læge på 81.500 kr. om året. Hvis f.eks. sundhedsassistenterne også fik 9 %, ville dette kun svare til 30.200 kr. i gennemsnit pr. år. Det er altså ikke procenten, der er interessant, men det kronebeløb det er et udtryk for. Og husk på, at vi alle betaler den samme pris for varerne i butikken! Når vi de sidste par overenskomstrunder har fået et par procent mere end visse andre grupper, er der altså tale om småpenge, og under alle omstændigheder så små beløb at det lønefterslæb vi har haft i årevis, ikke blot tilnærmelsesvis er indhentet. Desuden skal der huskes på, at lønsummen reduceres i takt med at antallet af vikarbureauansatte stiger. Forrige uge, afleverede vi til Forhandlingsafdelingen og Sundhedsledelsen et helt konkret forslag til, hvordan vi fremover kan undgå det dyre vikarbureaupersonale. Det er et forslag, der er meget billigere end den nuværende brug af vikarbureaupersonale. Det er endvidere en ordning, der ligestiller alle medarbejdere inden for vort område, og endelig er det et forslag, der særligt tilgodeser de fastboende kolleger, der tager det daglige slæb år ud og år ind. Vi blev lovet en foreløbig tilbagemelding i fredags, men har intet hørt overhovedet! Vi er langt inde i den 11. time. For hver ansættelse fra vikarbureau, mister vi i PPK et medlem. Der er en meget reel fare for, at jeg bliver den formand for PPK, der må lukke og slukke. Det skal ikke begrædes for hverken min eller organisationens skyld. Det skal begrædes for Grønlands skyld. For hvis der ikke længere er grundlag for et grønlandsk sundhedskartel, der kan indgå overenskomst for de ansatte, så er det de rene og utæmmede markedskræfter, der hersker. Så bliver det ikke bare dyrt - så bliver det vanvittigt dyrt for Landsstyret! Jeg ser frem til overenskomstforhandlingerne den 9. marts, og jeg vælger at tro på at alle fornuftige og gode kræfter kan samles for at bringe sundhedsvæsenet på rette kurs igen.