Periode: Marts 2009

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Mere nuanceret debat er påkrævet

Juaaka Lyberth, Observatør
Torsdag d. 26. marts 2009

Det, det handler om er at vi som et samfund på et tidspunkt må tilpasse os på grund af ændringer i klimaet, ændringer i erhvervsforholdene, og tilpasning til den globale verden. Det kræver, at vi må diskutere alle disse ting med respekt for hinanden. Hvis vi ikke snakker om de ting går vi i stå.

Akiliut og kredit

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Onsdag d. 25. marts 2009

Min hensigt er at sætte fokus på et reelt problem i vort samfund nemlig, at der er mennesker, der på grund af muligheden for at købe alkoholiske drikke på kredit med deres akiliut-kort som sikkerhed må gå fra hus og hjem, fordi de ikke har råd til at betale deres regninger. En mulig løsning kunne måske være at forbyde de små kiosker at sælge alkoholiske drikke på kredit.

Det har sin pris at bo i en bygd

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 24. marts 2009

Vi er et liberalt parti, der sætter den personlige frihed meget højt og det betyder blandt andet, at folk må bo, hvor de vil. Men vi er også et parti, der sætter det personlige ansvar meget højt. Det betyder, at vi ikke vil være med til at opretholde det tilskudscirkus, der i dagens Grønland er en realitet. Folk må vende sig til, at ting nu engang koster, hvad de koster. Det gælder især for folk i bygder og yderdistrikter, der forholdsmæssigt modtager størst tilskud til drift af deres lille lokalsamfund.

Forældrekurser

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 23. marts 2009

Dette svar er i mine øjne et klart bevis på, at Landsstyreområdet for Familier bevidst har tilsidesat en Landstingsbeslutning. Det havde ikke været noget problem at få afsat midler på Finansloven for 2008 således, at Landstingets beslutning kunne have været virkelighed til tiden.

Motzfeldt misinformerer

Joh Vinding, Kampagnechef i Anima
Mandag d. 23. marts 2009

Motzfeldt påstår, at det kommende forbud vil hindre arktiske folk i at opretholde sæljagt og være ødelæggende for Grønlands økonomi og kultur. Statistik om Grønlands sæljagt viser dog, at den massivt statsstøttede industri på kommerciel basis er ved at afvikle sig selv, med eller uden forbud, og ikke har nogen økonomisk betydning. Jagten foregår primært som fritidsinteresse og vil ikke blive berørt af et forbud.

Muligheder for at realisere en harmonisk udvikling for vore børn

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Mandag d. 23. marts 2009

Tele Greenland tager søkablet i brug i år. I hvilken grad vil vejføringen for bygderne og yderdistrikterne blive forbedret ved ibrugtagningen af denne elektroniske motorvej? Vil det åbne op for hurtigere og billigere muligheder for fjernundervisning?

Forslag om en ledende rolle i overvågningen af Det Arktiske Ocean

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Mandag d. 23. marts 2009

Der er ingen tvivl om, at interessesfæren i EU og i Nordisk Råd centrerer sig om de ikke-levende ressourcer. Med andre ord har man formentlig ikke rettet specielt fokus på os, der faktisk lever her.

Dødsfald hos et pensionistpar

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 23. marts 2009

For at efterkomme disse problemer foreslår jeg, at den efterladte bliver tildelt den afdødes pension i de efterfølgende to måneder, således vil den efterladte på nemmere måde overkomme de problemer på økonomisiden, således at vedkommende får tid til at forberede sig til opretholdelse af livet som enlig

Unge i aldersgruppen 19 til 23 år, der har været anbragt udenfor hjemmet, sikres lovfæstede tilbud om udvidet efterværn

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 23. marts 2009

Et ungt menneske, der har været anbragt på en døgninstitution eller hos en plejefamilie kan opleve myndighedsalderens indtræden som en særlig voldsom og skælsættende begivenhed, eftersom ophold på døgninstitution og hos plejeforældre i princippet ophører. Således som bestemmelserne i gældende landstingsforordning om børn og unge og bestemmelserne til regulering af ophold på døgninstitutioner er udformet, så slippes de unge efter de er fyldt 18 år

Forslag om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 23. marts 2009

Den lovgivning, der regulerer 20/20/60 boligfinansieringsordningen, har på mange måder virket efter hensigten, og har hjulpet mange mennesker til at få egen bolig. Imidlertid er ordningen ikke uden skønhedsfejl. Den har ikke i tilstrækkelig grad formået at hindre, at boligspekulanter opnår offentlig støtte til opførelse af boliger, som siden udlejes til tårnhøje priser.

Behovet for almennyttige boliger i de 4 største byer i perioden 2010-2020

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 23. marts 2009

Det er en kendsgerning, at der sker en afvandring fra bygder og yderområder til de større byer i Grønland. Det skyldes bl.a., at unge mennesker tager af sted på uddannelse, og i vidt omfang vender de ikke tilbage igen. Og ikke mindst de unge kvinder viser initiativ og handlekraft i forhold til at tage sig en uddannelse og forbedre deres livssituation. Vi kan ikke modvirke denne udvikling og de personlige valg, der ligger bag denne. Og vi bør heller ikke. Vi skal som politikere tværtimod hjælpe befolkningen til at nå dens mål om en bedre fremtid baseret på uddannelse og selvstændighed.

Luk lortet - fristes man til at sige…

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 21. marts 2009

…men det må man ikke, for det er ikke politisk korrekt i dagens Grønland. KNR, den nationale tv- og radiokanal, lyste for en gangs skyld op i mediebilledet, da de sendte Qanorooq fredag aften d 20. marts 2009. Endelig turde de sætte fokus på, at det virker usandsynligt uklogt at forsøge at opretholde er højt serviceniveau i de bygder og bosteder, hvor der er ned til 3 fastboende.

Uddannelsesplanen virker - der er flere i gang

Tommy Marø, Landsstyremedlem
Lørdag d. 21. marts 2009

De seneste tal på området, leveret af Grønlands Statistik viser, at indsatsen betaler sig – flere er i gang og flere gennemfører deres uddannelse. Siden uddannelsesplanens start er antallet af færdige kandidater steget med 23 % inden for de erhvervsfaglige, gymnasiale og højere uddannelser. Antallet af studerende på de erhvervsfaglige grunduddannelser og på de gymnasiale uddannelser er steget med 25 % siden planens start i 2005. Antallet af studerende inden for de højere uddannelser er steget med 20 % siden planens start.

Ambitioner og realiteter omkring Grønlands klimabestræbelser

Grønlands Landsstyre
Onsdag d. 18. marts 2009

Jeg har været meget påpasselig med ikke at begrænse Grønlands udviklingsmuligheder i fremtiden. Derfor er Grønlands udgangsposition i forhandlingerne med den danske stat omkring reduktion af CO2-udledningen ikke baseret på 2009, men på hvad der kommer af aktiviteter i mineral- og råstofudvindingen samt energiintensiv industri i fremtiden.

§ 36: indhandling af sælskind

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 17. marts 2009

Demokraterne er blevet voldsomt kritiseret for at have foreslået, at børnene skal prioriteres højere end tilskud til fangere, bygder, ICC, KNR med mere. Uanset hvor meget kritik, der måtte komme, så er det ikke en holdning, som vi har tænkt os at ændre. Til gengæld vil vi gerne stille følgende spørgsmål, der kan være med til at illustrere, hvorfor vi har peget på, at netop de områder godt kan tåle at få beskåret deres offentlige tilskud.

Notat om Danmarks og Grønlands forpligtelser i forhold til internationale aftaler på det sociale område, der gælder for Grønland

Karen Jespersen, Velfærdsminister
Lørdag d. 14. marts 2009

Da det i henhold til grundloven er regeringen, der handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender, er det regeringen, der folkeretligt er ansvarlig for Grønlands overholdelse af internationale forpligtelser, også på sagsområder, som hjemmestyret har overtaget.

Vi prioriterer børnene højest

Demokraterne
Lørdag d. 14. marts 2009

Siumuts Landsstyremedlem for Finanser, Per Berthelsen fremsatte på efterårssamlingen et forslag om nedsættelse af tilskuddet til indhandling af sælskind med 1 mio. kr. om året fremover. Samme Landsstyremedlem foreslog, at bevillingen til boligprogram for yderdistrikter skulle nedsættes med 10 mio. kr. de næste 2 år.

Nøglen til frihed

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 13. marts 2009

Men vi står også midt i en lovende udvikling, der i bedste fald kan gøre landet økonomisk selvbærende og måske endda med tiden få en afgørende positiv indflydelse både i forhold til den økonomiske krise og de klimaproblemer, som også Danmark, ligesom vi og resten af verden er ramt af. Lars-Emil Johansens tale ved folketingets 1. behandling af forslag til lov om Selvstyre i Grønland.

Det er vores mulighed

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 13. marts 2009

Vi har allerede startet reformer som forberedelse til Selvstyret for at opnå større lighed og større social retfærdighed i det grønlandske samfund. Ordførertale af MF Juliane Henningsen ved første behandling af lov om Selvstyre i Grønland.

Hvornår og hvad har statsministeren tænkt sig at gøre for at hjælpe de grønlandske børn.

Anders Fogh Rasmussen
Torsdag d. 12. marts 2009

Lad mig minde om, at grønlandske børn jo er omfattet af hjemmestyre, det vil sige, at det er de grønlandske myndigheder, der har ansvaret. Men når vi interesserer os for det fra dansk side, så er det, fordi når det gælder de internationale konventioner om børns vilkår og rettigheder, så er det jo rigsfællesskabet som sådan, der til syvende og sidst har ansvaret. Så vi vil altså i fuld respekt for det grønlandske hjemmestyre drøfte med de grønlandske politikere, hvordan vi kan få løst de problemer.

Demokraternes bud på en børnepakke – naturligvis fuldt finansieret

Demokraterne
Mandag d. 9. marts 2009

MIPI – vores eget videnscenter om Børn og Unge – har i rapporter dokumenteret, at det langt fra er alle børn og unge i vort land, der har det trygt og godt. Det er endda kommet så vidt, at omkring hvert sjette barn til tider må gå sulten i seng. FN’s humanitære børneorganisation UNICEF har i januar 2009 kritiseret Grønland for ikke at overholde FN’s Børnekonvention. Demokraterne mener, at disse ting burde have fået Landsstyret til at reagere med en omfattende indsats. Det har desværre ikke været tilfældet. Det samlede Landsstyre har været komplet handlingslammet, og tror tilsyneladende, at det hele vil gå over, hvis der bliver nedsat en arbejdsgruppe og afholdt et seminar. Sådan er virkeligheden bare ikke.

2008-resultat for Royal Arctic Line er som forventet

Royal Arctic Line
Onsdag d. 4. marts 2009

Det økonomiske resultat på 6,2 millioner kroner efter skat er som forventet, jævnfør halvårsmeddelelsen, men det betragtes ikke som tilfredsstillende. Resultatet ligger 20 millioner kroner under det niveau, der anses som nødvendigt for at sikre fremtidige investeringer.

Vred og såret

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Onsdag d. 4. marts 2009

Demokraterne har siden partiets stiftelse ment, at Siumut er et udueligt regeringsparti, der bærer hovedansvaret for de problemer, der beviseligt er i dette samfund. Det står vi naturligvis ved. Men det berettiger ikke Per Berthelsen eller andre til at give os et medansvar for et overfald på sig selv og på Landsstyreformanden.

Nationalt forlig eller nationalt forlis

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 3. marts 2009

Skal Grønland have en finanslov for 2010 som ikke vil bringe Grønlands økonomi nærmere den afgrund den har fast kurs imod, så skal der udskrives valg til Landstinget inden der skal forhandles en ny finanslov på plads. Dette kan gøres ved at udskrive valg til Landstinget dagen efter, at Landsstyreformand Hans Enoksen har hyldet sig selv som ny landsfader den 21. juni 2009, der bekendt er den dag, hvor det nye Selvstyre skal træde i kraft.