Det er vores mulighed

Vi har allerede startet reformer som forberedelse til Selvstyret for at opnå større lighed og større social retfærdighed i det grønlandske samfund.
Ordførertale af MF Juliane Henningsen ved første behandling af lov om Selvstyre i Grønland.

Fredag d. 13. marts 2009
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Rigsfællesskabet, Selvstyre.

Den 25. november sidste år var en følelsernes dag i Grønland. Det var dagen, hvor vi stemte ja til grønlandsk Selvstyre – det vil sige ja til de lovforslag som vi har til behandling her i dag. I Grønland blev det et overvældende ja til Selvstyret med hele 75,5% for og med en valgdeltagelse på op mod 72%. Det vakte følelser af stor glæde, stolthed og stort håb for fremtiden, nok især hos de unge grønlændere og hos mig som ung grønlandsk politiker, der brændende ønsker forandring. Jeg spurgte forleden en ung grønlandsk kvinde fra byen Maniitsoq, hvad dette ”ja” til selvstyre betyder for hende. Hun svarede meget rammende, at hun og hendes generation ikke havde været med til at indføre hjemmestyret i sin tid, så det nye selvstyre er for hende en ny chance for at forme sit eget land og sin egen fremtid. Og at hun derfor sammen med andre unge havde sunget de sange om drømme, håb for selvstændighed og sange om kampen for at få lov til at forme vores eget land, på afstemningsaftenen. Det er jo helt rigtigt – det her er vores mulighed. Det grønlandske ”ja” er et klokkeklart signal til os her om, at Grønland er klar til mere selvstændighed og mere ansvar. Det er kort sagt en stærk opfordring til jer her i salen om at behandle forslaget til lovene om Grønlands Selvstyre – og de dertil hørende lovforslag – med stor velvilje. Frihed og ansvar går hånd i hånd i den nye lov. Med loven får vi fastlagt fordelingen af indtægter fra naturressourcer mellem Grønland og Danmark. Og med loven får vi selvstyre på en lang række politiske og juridiske områder, samtidig med at vi overtager det økonomiske ansvar, som vedrører områderne. Rækkefølgen af de områder der skal overtages og tempoet de overtages i, bestemmes alene af den grønlandske befolkning. Vi har allerede startet reformer som forberedelse til Selvstyret for at opnå større lighed og større social retfærdighed i det grønlandske samfund. I Inuit Ataqatigiit kæmper vi for at befolkningen til stadighed får mere lige levevilkår og lige muligheder. Det er kendt, at nogle få danske politikere mener, at vi først har gjort os fortjent til selvstændighed, når vi har overvundet vores sociale problemer. Men det siger sig selv, at skulle alle lande i verden efterkomme det krav, ville meget få af dem kunne gøre sig fortjent til selvstændighed. Så i stedet for fortsat at fratages ansvaret, skal vi have ansvaret tilbage. Kun på den måde tvinger vi vores regering hjemme i Grønland til at handle så vi kan få skabt en sund befolkning, et stærkt samfund og en bedre økonomi. At stå på egne ben er kort sagt den langsigtede løsning, vi mangler og som Selvstyre-modellen bygger på. Selvstyret bliver naturligvis det helt store debatemne op til valget til det grønlandske Landsting i år. Vi har også taget mange debatter om Selvstyret her i salen og dem takker jeg for. Nu har det grønlandske folk talt og det blev et rungende ja til Selvstyret. Jeg håber, at I støtter deres og vores ”ja”, så vi – og I – kan fejre indførelsen af Grønlands Selvstyre på vores nationaldag den 21. juni 2009. Jeg tilslutter mig hermed de lovforslag, der er fremsat til behandling.