Ambitioner og realiteter omkring Grønlands klimabestræbelser

Jeg har været meget påpasselig med ikke at begrænse Grønlands udviklingsmuligheder i fremtiden. Derfor er Grønlands udgangsposition i forhandlingerne med den danske stat omkring reduktion af CO2-udledningen ikke baseret på 2009, men på hvad der kommer af aktiviteter i mineral- og råstofudvindingen samt energiintensiv industri i fremtiden.

Onsdag d. 18. marts 2009
Grønlands Landsstyre
Emnekreds: Erhverv, Klima, Miljø og natur.

Indholdsfortegnelse:
Strategi for reduktion af CO2-udledningen
Nyt bygningsreglement
Affaldshåndtering
Fremtid


Kim Kielsen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer

Landsstyret erkender blankt at Grønland har svært ved at leve op til Kyoto-aftalens krav om at nedbringe CO2-udledningen med 8 % frem til 2012.En aftale som daværende Landsstyre i 2001 har indgået, er desværre ikke blevet fulgt stramt nok op, men det er ikke ensbetydende med at Grønland slet ikke har igangsat initiativer for at nedbringe CO2-udledningen.

Det er utopi og tro, at Grønlands CO2-udledningen uden videre kan sammenlignes med andre landes udledninger sådan som Inuit Ataqatigiits Landstingsmedlem Marie Fleischer´s udmeldinger i radioavisen i går aftes kan forstås.

Grønlands spredte befolkning, geografi, infrastruktur og klima er ikke til at sammenligne med andre lande, og vi er underlagt helt anderledes vilkår. Der findes næppe ret mange lande, hvor der er vinter i næsten 8 måneder og vintermørke i 4 måneder om året.

På den måde er vores energiforbrug langt større i forhold til Europa. Det er dyrt at sammenholde landet på grund af de store afstande mellem beboelserne, hvor forsyning og transport foregår via skibs- og flytransport. Samfundets infrastruktur er spredt i næsten 70 bebyggelser rundt omkring, hvor der er forholdsvis små enheder til elværker, skoler, butikker, alderdomshjem osv.

Det er kendsgerninger vi må agere ud fra og vi gør sandelig noget for at udnytte mulighederne indenfor ren energi, såsom vandkraft. Og siden jeg overtog miljøområdet den 1. januar 2008, har jeg da også sat klimaspørgsmålet højt på dagsorden. Således har vi oprettet Klima- og Infrastrukturstyrelsen.

Strategi for reduktion af CO2-udledningen
Vi har efterfølgende fået udarbejdet strategi for reduktion af CO2-udledningen, som nu er sendt til høring hos relevante parter. Siden skal strategien forelægges i Landsstyret og Landstinget i forårssamlingen.

Indsats for nedbringelse af CO2-udledningen er blot et element i klimaspørgsmålet, hvor vi generelt skal spare på energien. Jeg har overfor offentlige virksomheder, som hører under mit ressortområde, bedt om energisparekampagner og disse er sat i gang.

Landsstyrets mål om etablering af miljøvenlige og vedvarende energikilder er det vigtigste bidrag, som Grønland har i klimaspørgsmålet. Ikke nok med miljøvenlig energi, er dette også med til at gøre Grønland mere økonomisk selvbærende.

Vandkraftværker er blevet bygget siden 1988, hvor 40 % af det samlede elforbrug i dag dækkes af vandkraftenergi. Altså længe før Johan Lund Olsen var Landsstyre-medlem. Når Sisimiut vandkraftanlæg tages i brug, vil forbruget af fossile brændstoffer til elproduktion sænkes yderligere. Og Landsstyret undersøger muligheder for vandkraftanlæg i Ilulissat, Qasigiannguit og Paamiut.

Nyt bygningsreglement
Vi bruger hovedsageligt diesel og petroleum til opvarmning, mens vi i større byer benytter elektricitet til at varme boligerne med.

Der er store varmetab i ældre boliger. Bedre isolering og bedre teknologi har banet vej for mindre varmetab i husene, og dermed også mindre CO2-udledning. Blandt tiltagene er termisk måling af husenes isolering.

Udskiftning af petroleumsdrevne skibsovne i selvbyggerhusene i bygderne til de mere økonomiske oliefyr er en stor udfordring, og som sker løbende. Det kan ikke gå hurtigt nok, men økonomien sætter en naturlig begrænsning.

Landsstyret har ligeledes godkendt forsøgsbyggeri af 20 selvbyggerhuse med bedre isolering og med solfangere.

Affaldshåndtering
Der er udarbejdet en handlingsplan, som blev forelagt Landstinget under efterårssamlingen 2008. Planen indeholder mange gode forslag om minimering af udledning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt intensivering af genanvendelse af affald.

Ved forbrændingsanstaltene bruges restvarmen til opvarmning af nogle nærliggende boliger. Og andre affaldstyper, som kan benyttes til andre formål som eksempelvis papir og emballage til produktion af isoleringsmateriale til byggeriet. Forskningen af brug af affald til forskellige formål skal undersøges nærmere, så vi kan få bugt med opsamling af affald omkring byerne og bygderne.

Det samme gælder for metaller og jernaffald samt elektronik.

Gennemførelse af affaldshåndteringsplanen tager højde for de økonomiske muligheder i samfundet ud fra princippet om ”mest miljø for pengene”, og der skal lægges vægt på at finde løsninger, der kan medvirke til at øge den lokale beskæftigelse.

Fremtid
I takt med stor tilslutning til selvstyre den 25. november 2008, har Grønland forpligtet sig til at opnå en mere økonomisk selvbærende økonomi. Men erhvervsmulighederne er få, og eneste større udviklingspotentiale ligger i mine- og råstofområdet samt energiintensiv industri.

Jeg har været meget påpasselig med ikke at begrænse Grønlands udviklingsmuligheder i fremtiden. Derfor er Grønlands udgangsposition i forhandlingerne med den danske stat omkring reduktion af CO2-udledningen ikke baseret på 2009, men på hvad der kommer af aktiviteter i mineral- og råstofudvindingen samt energiintensiv industri i fremtiden.

Men Grønland skal ikke gå på kompromis med miljøkravene. Og vi vil – fortsat - bestræbe os på at sænke CO2-udledningen.