Indsigt: Luk lortet - fristes man til at sige…

Luk lortet - fristes man til at sige…

…men det må man ikke, for det er ikke politisk korrekt i dagens Grønland.

KNR, den nationale tv- og radiokanal, lyste for en gangs skyld op i mediebilledet, da de sendte Qanorooq fredag aften d 20. marts 2009. Endelig turde de sætte fokus på, at det virker usandsynligt uklogt at forsøge at opretholde er højt serviceniveau i de bygder og bosteder, hvor der er ned til 3 fastboende.

Lørdag d. 21. marts 2009
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Bosætning, Politik, Samfundsforhold, Økonomi.

…men det må man ikke, for det er ikke politisk korrekt i dagens Grønland.

KNR, den nationale tv- og radiokanal, lyste for en gangs skyld op i mediebilledet, da de sendte Qanorooq fredag aften d 20. marts 2009. Endelig turde de sætte fokus på, at det virker usandsynligt uklogt at forsøge at opretholde er højt serviceniveau i de bygder og bosteder, hvor der er ned til 3 fastboende. At Landstyreformanden ikke turde deltage i programmet var forudsigeligt, men at KNR filmer den tomme stol, var en smuk måde at illustrere på, at der intet respons kommer fra landets ledende politiker.

Nå, tilbage til essensen i overskriften. Den grønlandske økonomi har bevæget sig ind i en periode, hvor der er pres på alle konti og der mangler midler til alt og alle. Dette kombineret med et Landsstyre, der ikke tør/kan prioritere mellem udgifterne, så er scenen sat til et økonomisk kollaps inden for de allernærmeste år.

Et andet sted i mediebilledet får vi en udtalelse fra en topøkonom, som udtaler at Grønlands kreditværdighed i udlandet ikke længere skal tages for givet, da finansieringskilderne sætter et stort spørgsmålstegn ved driften af og den politiske styring af Grønland. Dette burde straks få Landsstyret til at handle kompetent og forsvarligt, men dette vil givetvis ikke ske.

©an

Hovedproblemet i Grønland er og bliver vores bosætningsmønster, da vi ikke har råd til at opretholde det nuværende serviceniveau. Løsningen er - om vi tør sige det eller ej - at få reformeret vores bosætningsmønster, så der ikke er så mange bygder og bosteder, som der er i dag.

Nu vil mange nok beskylde mig for at være ugrønlandsk, centralistisk, have koloniherrementalitet, mangle kulturforståelse osv osv., men det tager jeg ikke så tungt. Det jeg ønsker er, at få taget hul på den debat der skal til for, at der skabes forståelse for, at vores bosætningsmønster og leveform skal moderniseres og gøres økonomisk rentabel.

Hvad betyder det så?

Det betyder, at der hurtigst muligt skal skabes et klart billede af, hvad hvert eneste beboede sted i Grønland koster og bidrager med til samfundsøkonomien. Dette skal sættes i forhold til hvilke fremtidige udviklingsmuligheder alle stederne har. Et bud kunne være, at alle bygder og bosteder med et fast befolkningstal under 100 skal lukkes - ja, jeg sagde lukkes - og man skal sørge for, at de pågældende mennesker får boliger og job andre steder i Grønland og dette naturligvis der, hvor deres børn og de selv har en reel mulighed for at forsørge sig selv og udvikle kompetancer.

Er dette tiltag ikke nok, så tager vi alle de steder, hvor der bor mindre end 150 fastboende personer og gentager processen. Mange vil sikkert tage afstand fra denne løsningsmodel, men hvad er alternativet? Skal vi spare på sundhedsvæsnet? Eller boligområdet? Eller skære ned på andre tilskud? Forslagene kan være mange og lad os få dem alle debatteret.

Nu har jeg givet mit forslag, hvad er Jeres?