Indsigt: Forslag om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering

Forslag om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering

Den lovgivning, der regulerer 20/20/60 boligfinansieringsordningen, har på mange måder virket efter hensigten, og har hjulpet mange mennesker til at få egen bolig.

Imidlertid er ordningen ikke uden skønhedsfejl. Den har ikke i tilstrækkelig grad formået at hindre, at boligspekulanter opnår offentlig støtte til opførelse af boliger, som siden udlejes til tårnhøje priser.

Mandag d. 23. marts 2009
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Bosætning, Landstinget.

Landstingets forårssamling 2009:

Forelæggelsesnotat
Den lovgivning, der regulerer 20/20/60 boligfinansieringsordningen, har på mange måder virket efter hensigten, og har hjulpet mange mennesker til at få egen bolig.

Imidlertid er ordningen ikke uden skønhedsfejl. Den har ikke i tilstrækkelig grad formået at hindre, at boligspekulanter opnår offentlig støtte til opførelse af boliger, som siden udlejes til tårnhøje priser.

Den gældende landstingsforordning om boligfinansiering bestemmer, at de 20-årige rente- og afdragsfrie lån, som Landsstyret og kommunalbestyrelsen yder til finansiering af nye boliger, forfalder til betaling, hvis låntager udlejer boligen ”på vilkår, der er i strid med bestemmelserne om lejefastsættelse i landstingsforordningen om leje af boliger”.

Det betyder, at der er grænser for, hvor meget udlejer må tjene på at udleje boligen. Problemet er blot, at lejeforordningen kun gælder for lejeforhold, hvor lejer er en fysisk person.

Dette får indirekte den betydning for landstingsforordningen om boligfinansiering, at låntager kan leje den pgl. bolig ud med endog meget stor fortjeneste uden at det offentlige rente- og afdragsfrie lån forfalder. Det kræver blot, at låntager lejer boligen ud til det man betegner som ”en juridisk person”, altså f.eks. et selskab eller en myndighed med behov for personaleboliger.

Hensigten bag 20/20/60 boligfinansieringsordningen har ikke været at yde offentlig støtte til maksimering af boligspekulanters fortjeneste på privat udlejning. Der er således behov for en ændring af den gældende landstingsforordning om boligfinansiering.

Det forordningsforslag, jeg her fremsætter, har til formål at gennemføre en sådan ændring.

Forslaget indebærer, at offentlige lån til finansiering af boligopførelse forfalder til betaling, hvis boligen udlejes, og lejen overstiger lejeforordningens ”lejeloft” - også hvis boligen lejes ud til en juridisk person.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.