Indsigt: Mere nuanceret debat er påkrævet

Mere nuanceret debat er påkrævet

Det, det handler om er at vi som et samfund på et tidspunkt må tilpasse os på grund af ændringer i klimaet, ændringer i erhvervsforholdene, og tilpasning til den globale verden. Det kræver, at vi må diskutere alle disse ting med respekt for hinanden. Hvis vi ikke snakker om de ting går vi i stå.

Torsdag d. 26. marts 2009
Juaaka Lyberth, Observatør
Emnekreds: Bosætning.

Indholdsfortegnelse:
Ikke ond vilje
Børn er Grønlands fremtid
Omlægning af erhvervssektoren
Værdig alderdom
Bygderne vil bestå


Diskussionen om fremtidens bosætnings mønster må handle om hvordan vi skaber den bedste velfærd for de fleste borgere i Grønland. Hvordan vi sikrer den bedste barndom, den bedste skolegang, undervisning, den bedste socialsikkerhed og tryghed, de bedste vilkår for børn familien, sikrer arbejde og gode jobs, sikrer at vi har det bedste sundheds væsen, sikrer boliger for alle. At ulighed på indkomster udjævnes. At der er gode kultur- og fritids tilbud. At der er rekreative områder. Sikrer en værdig alderdom. Kort sagt, hvordan vi skaber forudsætningerne for et Grønlandsk velfærdsamfund i et selvstyrende Grønland. Det er spørgsmålet.

© an
Ikke ond vilje
Jeg tror, at de fleste fornuftige mennesker i dette land har erkendt, at de fleste moderne menneskers krav og behov for et moderne liv ikke kan opfyldes i små bygder og mindre byer. Jeg vil og skal ikke nedgøre livet i bygderne og der er mange værdier menneskelige såvel som materielle i bygderne. Ingen tvivl om det. Men det, det handler om er at vi som et samfund på et tidspunkt må tilpasse os på grund af ændringer i klimaet, ændringer i erhvervsforholdene, og tilpasning til den globale verden. Det kræver, at vi må diskutere alle disse ting med respekt for hinanden. Hvis vi ikke snakker om de ting går vi i stå.

Formålet med debatten er altså den bedste løsning for alle. Og ingen gør det med ond vilje.

Børn er Grønlands fremtid
Skal man f.eks. fortsætte med acceptere at børn og unge har ringere skole og uddannelses muligheder i bygderne end i byerne. Når man ikke kan skaffe de kvalificerede lærere til bygderne, hvad er så alternativet?

Flere efterskoler? Eller kan man sikre sine børns fremtid ved at flytte til byen, hvor der også er flere fritids tilbud, flere unge at omgås med. Hvad siger ungdommen til det?

Omlægning af erhvervssektoren
Et andet indfalds vinkel på seriøs debat kunne være emner som fangsterhvervets fremtid, fiskerikommissionens forslag til fiskerireform, og problematikken om minidrift. Hvordan og hvorfra skaffer man den nødvendige arbejdskraft. Fiskeri kommissionens har jo foreslået, at fremtidens fiskeindustri skal koncentreres i færre men større enheder. Hvad betyder det for små produktions anlæg? Hvad siger fangerne og fiskerne til det?

Værdig alderdom
En anden vinkel kunne være, hvordan vi sikrer en værdig alderdom. En værdig alderdom forudsætter, at der er velfungerende socialsystem, et velfungerende sundhedssystem, et meningsfyld tilværelse med børn og børnebørn i ens nærhed. Hvad siger pensionisterne til det?

Bygderne vil bestå
Jeg er sikker på, at bygderne vil bestå mange år frem, men i færre antal. Men det er nødvendigt, at borgerne i dette land begynder at diskutere landets fremtid på et seriøs plan, og lytter til hvad andre siger, i stedet for den gængse debat form, der er så populær hos mange politikere, nemlig verbal mudderkastning mod andre, som man ikke er enig med og med følelserne som argumenter. Det er nødvendigt at diskutere vores lands fremtid uden allerede træffe en konklusion på forhånd. Men vi kunne erkende, at moderne unge mennesker har andre krav og behov for tilværelsen end hjemmestyregenerationen. Det handler jo ikke (kun) om for eller imod bygderne, men hvordan vi skaber forudsætningerne for Grønlands velfærd samfund.