Periode: Maj 2009

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Moral og dobbeltmoral

Bent Olsvig Olsen, Landstingskandidat for Demokraterne
Søndag d. 31. maj 2009

I stedet for at komme med konstruktive og langsigtede planer for at forbedre disse forhold, så forsøger IA at bidrage til et pladderromantisk billede, der blot har som konsekvens at denne befolkningsgruppe fastholdes under forhold de kun vanskeligt selv kan ændre. Det er dobbeltmoralsk

Det er Jess Svane der lyver

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Søndag d. 31. maj 2009

Det er alment kendt, at rigtig mange mennesker er bange for at udtale sig offentligt om deres politiske holdning af frygt for repressalier. Det kan enten være fordi de direkte er ansat i en offentlig institution eller i deres arbejde afhængig af midler, der skal bevilges af det offentlige. Det er måske derfor, at der er så mange debattører, der skriver under forskellige alias

Planøkonomi er roden til alt ondt!

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Søndag d. 31. maj 2009

Afdankede partisoldater - lige meget hvilket parti de kommer fra - skal ikke placeres på topposter i virksomhederne. Det skal være slut med frynsegoder og ”fortjenstmedaljer” for trofast tjeneste til afdankede partisoldater.

Valgkampen er slut – folkets dom venter

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 31. maj 2009

Vi kæmper for frihed og vi stiller os til rådighed for samfundet.

Slutspurt

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Søndag d. 31. maj 2009

Grønland har brug for en økonomisk fastkurspolitik, som ikke bøjer af for vind og vejr – eller for skiftende holdninger hos samme ledere. De reformer som måtte i søsættes skal have lov til at have deres effekt – uden at skulle udsættes for ændringer bare få måneder efter de er trådt i kraft. Det gælder alle reformer. Hvis der er behov for justeringer, så må de komme nu, lige efter valget, men så skal de have lov til at virke – Sorlaat Partiiat går ind for langsigtede strategier!

Drop skammen

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 30. maj 2009

Et velfærdssamfund beskytter de grupper der er mest udsatte. En gruppe der i dette samfund er meget udsatte er voldsramte kvinder, og det vil klæde samfundet at tage disse kvinders situation mere alvorligt. En del af disse kvinder er rent faktisk i livsfare og alene i det sidste år er indtil flere voldsramte kvinder blevet dræbt af voldelige kærester eller eks-kærester.

Fiskerierhvervet

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Lørdag d. 30. maj 2009

Vi må konstater, at den satsning der er foretaget med at gøre Royal Greenland A/S til en international koncern er slået fejl. RG har i de senere år leveret utilfredsstillende store underskud, og gældsbyrden er uholdbar i længden.

Efterskoler til folket?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 30. maj 2009

I valgkampens sidste runde skrues der helt op for blusset med valgløfter og ideer. Nogle er klart mere gennemtænkte end andre. I sidste nummer af Sermitsiaq så jeg til min forundring at Siumut lover unge at de kan komme på efterskole i Canada og USA. Det første problem Siumut skal have løst ved dette løfte er at der slet ikke findes efterskoler i Canada og USA…

Er dansksprogede kandidater et problem

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 30. maj 2009

Naaja Nathanielsen (IA), Maliina Abelsen (IA). Michael Rosing (Demokraterne) og Nikoline Ziemer (Sorlaat Partiiat).

Hvad kommer først? Udviklingen i byerne eller bygderne?

Maliina Abelsen
Lørdag d. 30. maj 2009

Vi skal først og fremmest have skabt nogle jobmuligheder og gode vilkår, der gør bygdebefolkningen i stand til frivilligt at vælge om de ønsker at bo i byerne. Dertil synes jeg det er meget vigtigt at pointere, at vækst og udvikling ikke kun er forbeholdt byerne, men sagtens kan finde sted i bygderne. F.eks. kommer turister ikke til Grønland for at se boligblokke i stride strømme, men er i høj grad meget mere interesserede i at besøge og opleve bygder.

Progressiv beskatning eller hvad??

Maliina Abelsen
Lørdag d. 30. maj 2009

IA har i mange år fremkommet med et ønske om progressiv beskatning. IA har ikke kunnet skabe forståelse for et sådant ønske. Derfor har IA nu bestemt at gå til valg på, at man ikke vil hæve skatter eller afgifter, men derimod ved reformering af skatter, afgifter og sociale samt boligmæssige ydelser søge andre måder at forbedre forholdene for de økonomisk dårligst stillede i vores samfund.

Den kommende Landsstyre må udarbejde en redegørelse om behovet for almennyttige boliger i perioden 2010-2020

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 29. maj 2009

Det er derfor nødvendigt, at vi får klarlagt det samlede behov for ikke mindst almennyttige boliger. Grunden til at jeg ønsker at der særligt prioriteres en indsats på dette område er naturligvis, at de borgere, der er afhængige af den almennyttige boligmasse, ikke har andre muligheder. Det bør ligeledes i denne sammenhæng undersøges, hvorledes befolkningens tilflytningsmønstre fra land til by kan forventes at udvikle sig i fremtiden, sådan at dette kan inddrages i planlægningen.

Danske journalisters valg!

Finn Heilmann
Fredag d. 29. maj 2009

De to landsdækkende aviser i Grønland, har for åbent skærm erkendt, at de arbejder på dansk, altså med dansk som arbejdssprog. Hvilke andre samfund har sådanne magtbeføjelser omkring journalister af anden herkomst?

Bedre styring og skarpere prioritering

Karin Holler, Formand for Peqqinnissaq Pillugu
Torsdag d. 28. maj 2009

Den offentlige debat om sundhedsvæsenet, hvor politikere, patientforeninger, læger og sygeplejersker har gjort opmærksom på en række store problemer, er specielt interessant nu, hvor vælgerne skal sætte deres kryds. Sundhedsvæsenet har været under et voldsomt pres på grund af mangel på ressourcer – både når det gælder personale og økonomi. Knappe ressourcer kræver en skarp politisk prioritering og dygtige ledere. Og det er her, vælgerne har mulighed for at udøve deres indflydelse.

Demokraterne beskylder Landsstyret for at tilbageholde oplysninger

Grønlands Landsstyre
Torsdag d. 28. maj 2009

Med udskrivelsen af valg den 15. april 2009, udgør Landsstyret og de enkelte landstyremedlemmer et forretningslandsstyre og kan alene foretage sig, hvad der er fornødent til den uforstyrrede videreførelse af Hjemmestyrets anliggender. Besvarelse af § 36 spørgsmål til Landsstyret er ikke omfattet af sådanne anliggender. Spørgsmål stillet til Landsstyret af landstingsmedlemmer er derfor faldet bort ved valgets udskrivelse.

IA går ind for ulighed i boligpolitik...

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Torsdag d. 28. maj 2009

I dag betaler hjemmestyret gladelig… 25 000 kr. til en lille bitte lejlighed til en bolighaj, for at opfylde kravet om tjenesteboliger. Det betyder at der bruges masser af millioner på prævakante og vakante boliger. Og hvem får disse boliger? Det gør SIK medarbejderen ikke – det gør de veluddannede, de som i forvejen har bedre ressourcer. Jeg forstår ikke at ideologen bag IA går ud og melder sådan noget ud. Det øger kun uligheden i samfundet.

G-60 politik i ny forklædning?

Kaali Olsen
Torsdag d. 28. maj 2009

Under vælgermøde i Ilimmarfik udtalte Demokraternes Landstingskandidat Niels Thomsen helt utvetydigt, at han hellere vil bruge diverse tilskud til bygder og yderdistrikter på rundt regnet 800 mio. kr. til erhvervsudvikling i vækstområderne. Aldrig før er det sagt så klart og tydeligt: bygderne skal lukkes.

Målrettet indsats mod frafald i uddannelserne

Kaali Olsen
Torsdag d. 28. maj 2009

Grønland investerer godt og vel 1 milliard kr. om året på uddannelse. De sidste tal fra KIIIN anslår, at ca.42 % af arbejdsstyrken har en kompetencegivende uddannelse. En fortsat satsning på uddannelse er derfor en væsentlig forudsætning for, at vort land med tiden kan få dækket behovet for en veluddannet arbejdskraft.

Hvad skjuler Landsstyret?

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 28. maj 2009

I mere end fem måneder er jeg blevet holdt hen af det fungerende Landsstyre. Jeg har såmænd blot bedt om at få udleveret bilag på rejser, gaver med videre fra skiftende Landsstyremedlemmer for Udenrigsanliggender. En simpel opgave, men tilsyneladende ikke en opgave, som Landsstyret ønsker at løse. Hvorfor mon ikke? Mit bedste gæt er, at Landsstyret forsøger at skjule noget.

Hvordan får vi en reel diskussion om Alcoa?

Grønlands Arbejdsgiverforening
Onsdag d. 27. maj 2009

Der er grænser for, hvor meget Grønland kan investere i projektet. Alcoa skal i lighed med andre virksomheder selv etablere faciliteter som personaleboliger, havnefaciliteter mv.

Hvad er planen?

Rita Manja Geisler, landstingskandidat for Demokraterne
Onsdag d. 27. maj 2009

Der er alt for mange voksne mennesker, der bare kigger den anden vej, når de støder på ulovligheder. Vi tænker alt for meget på os selv. Vi er altligeglade med de andre. Vi er ikke så meget for at hjælpe.

International frihavn

Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 27. maj 2009

Selvom vi i Grønland skal være vores globale medansvar bevidst og gøre alt for at reducere udledningen af CO2, skal vi heller ikke være blinde for, at udviklingen åbner nye erhvervsmuligheder. Med de stigende temperaturer reduceres isdækket i nordkalotten for hvert år der går og om ikke lang tid vil det være relavant at åbne Nordvestpassagen for godstrafik .

Demografiske forhold

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Onsdag d. 27. maj 2009

Derfor vil IA hav via reformering af social og sundheds lovgivningen tag højde for den kommende udfordring og være klar til at give det bedste tilbud til vores sundhedsvæsenet, pensionister og pleje krævende medborger.

Byggeboom, vækstboom og velfærdsboom

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 26. maj 2009

Det er sikkert gået op for de fleste, at der i dagens Grønland ikke bygges efter det reelle behov i samfundet. På nuværende tidspunkt bygges der ikke almennyttige boliger i vækstbyerne og resultatet er, at ventelisterne er vokset eksplosivt og at der mangler arbejdskraft de pågældende steder, da mange nytilflyttere ikke har råd til eget indskud i en ny bolig.

Bosætningsmønsteret koster årligt milliarder ikke millioner

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Tirsdag d. 26. maj 2009

For at vurdere omfanget af bosætningsmønsterets økonomiske rationalitet skal den økonomiske støtte til virksomheder, der driver markedsmæssigt urentable aktiviteter i bygder og yderdistrikter virksomhed, medtages. Ifølge Grønlands Statistik androg overførsler fra offentlig forvaltning og service til grønlandske virksomheder 848 mio.kr. i 2006. Dette betyder i korthed, at IA’s udsagn er falsificeret. Bosætningsmønsteret koster altså ikke 200 mio.kr., som Kuupik Kleist påstår.

Grønlandsk boligafdeling havde ikke partsevne

Højesteret
Tirsdag d. 26. maj 2009

Højesteret fastslog, at bestyrelsen for en boligafdeling efter landstingsforordningen om leje af boliger alene var tillagt begrænsede beføjelser vedrørende afdelingens drift, dvs. visse beslutninger inden for rammerne af driftsbudgettet, godkendelse af årsregnskab samt beslutning om rimelige forbedrings- og moderniseringsarbejder mod lejeforhøjelse.

Et råb om hjælp

Rita Manja Geisler, landstingskandidat for Demokraterne
Tirsdag d. 26. maj 2009

Det vi i stedet skal kigge på er, hvem der ikke råber efter hjælp? Hvem er den stille? Hvem er det der er i hjørnet og er sky? Hvem er det der har svært ved at komme frem af sig selv? Hvem er det der råber efter hjælp ved at ikke råbe efter hjælp???

Systemskifte

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Tirsdag d. 26. maj 2009

Jeg lancerede mit ønske om opstart af Sorlaat Partiiat tilbage i november 2007 med overskriften “Det skal være slut med kammarateri”. Jeg mener at der er behov for en fundamental ændring af samfundet. Politikere som kvajer sig gang på gang – bliver de straffet? Det er ikke sikkert, fordi man ved hvad man har, men man ved ikke hvad man får.

Aluminiumsprojekt

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 25. maj 2009

Såfremt det går økonomisk dårligt for projektet, vil det kunne have katastrofale økonomiske konsekvenser for det grønlandske samfund. Dertil kan nævnes de ekstreme udsving råvarepriserne har haft i 2008 og 2009. Eksempelvis kan nævnes Nalunaq projektet – hvem havde troet på, at dette ville være en underskudsforretning for 10 år siden ?

Grønlands udenrigsrelationer og repræsentative opgaver

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Lørdag d. 23. maj 2009

Valgkamp eller ej, så kan jeg ikke forstå hvordan AG er nået til deres slutning om, at jeg skulle have rejst privat til eksotiske lande. De har ej heller gjort sig den ulejlighed at kontakte mig for nærmere informationer herom, men jeg er da klar over at de har fået aktindsigt i mine rejseaktiviteter over årene. Og uden nærmere dialog eller ønsket om at blive oplyst nærmere gør de deres egne konklusioner baseret på udgiftsbilag. Det er en trist fremgangsmåde.

Åbent brev til Landsstyremedlem Tommy Marø

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 23. maj 2009

Ansøgningsfristen var d. 15. februar 2009. Derfor må man gå ud fra at Landsstyret har haft tid til at gennemgå ansøgningerne så de afsatte midler kan nå frem til modtagerne tidligst muligt. Vi vil opfordre forretningslandsstyret om at fremskynde sagsbehandlingen af disse ansøgninger, hvis dette ikke er sket.

Definitionen af tryghed

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 23. maj 2009

Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp (…).

25 landstingsmedlemmer i fremtiden

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 23. maj 2009

Demokraterne har længe talt for, at man skulle ændre på mødeformen i Landstinget, således at der holdes møde hele året. Dette vil medføre, at lovforslag ikke hastes igennem, men at alle forslag bliver behandlet seriøst. Ved at Landstinget holder møde hele året, kan man reducere antallet af Landstingsmedlemmer uden at det resulterer i en uoverkommelig arbejdsbyrde.

Vi bør gå med Canada i en retsag mod EU

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 22. maj 2009

Vi må selv ved de næste forhandlinger med EU om samhandel og fiskekvoter tage udgangspunkt i at vores aftaler med hinanden nu er i ubalance, og kræve ændringer i aftalerne. Vi må i den forbindelse søge støtte hos andre lande, som har aftaler med EU under OLT-ordningen

Uddannelse som eneste vej mod vækst og udvikling?

Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 22. maj 2009

Jo mindre vi grønlændere begynder at føde mange flere børn, vil vi i de næste mange årtier have behov for udefrakommende arbejdskraft. Alternativet er at mindske det offentlige serviceniveau væsentligt og indrette det efter vores faktiske arbejdsstyrke. Det tror jeg de færreste ønsker. Derfor må vi skabe et samfund, hvor udefrakommende er velkomne.

Hvad med mændene?

Kaali Olsen
Torsdag d. 21. maj 2009

Når talen falder på følelser og levevilkår under valgkampen, har jeg hæftet mig ved, at koalitionspartierne langt hellere vil tale om deres store kærlighed til landet, deres store bedrifter gennem de sidste 30 år, og hvor velegnede de er til at stå forrest i et selvstændigt Grønland. Det er tydeligt, at de samme kandidater har meget svært ved at forstå årsagerne til problemerne og har derfor vanskeligt ved at forholde sig til de store sociale uligheder i vort land, seksuelt misbrug af børn, forskellige misbrugsproblemer osv.

Forandring kræver mod!

Kaali Olsen
Torsdag d. 21. maj 2009

Blot et par uger før valget, er der igen kamp om førertrøjen i Siumut. Et Siumut, der har ambitioner om at føre vort land sikkert hen til startlinjen til vort længe ventede selvstyre, er allerede i gang med at diskutere, hvem der skal stå i spidsen for partiet. Det giver næppe nogen mening at opremse alle skandalerne igen – men fire år mere med politisk stormvejr vil ikke alene svække landet og dets befolkning, den vil også ødelægge vores ry og rygte i udlandet.

Sundhed

Siumut
Torsdag d. 21. maj 2009

Siumutvil arbejde stærkt på at kræftsyge skal kunne få behandling også i andre nordiske land og samtidig skal der skabes mulighed for at nærmeste familie kan være ledsagere under behandlingen, hvor de offentlige betaler for rejse og ophold.

Familiebesøg – på fribillet. Fyld de tomme flysæder

Siumut
Torsdag d. 21. maj 2009

De tusindvis af tomme pladser, som Air Greenland hvert år flyver rundt med i Grønland skal bruges til at sikre alle borgere i landet mulighed for at besøge deres familie i en anden by mindst én gang hvert andet år – for 200 kr. pr. strækning.

Efterskole – i USA eller Canada. Ungdommen – ude i den store verden

Siumut
Torsdag d. 21. maj 2009

Vi synes, vores naboer mod vest er mindst lige så vigtige at kende, som dem mod syd

Vi vil have 5 ekstra stipendiater til forskeruddannelser samt Grønlands eget uafhængige forskningsråd

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 21. maj 2009

Ilimmarfik har brug for at det grønlandske samfund laver et boom af hjemmehørende forskere. Derfor mener vi ikke at vi kan nøjes med de 3 samfinansierede stipendier som kæmpes om og til stadighed ansøges om hvert år.

Grønland og CO2 kvoter

Grønlands Hjemmestyre
Torsdag d. 21. maj 2009

Grønlands Hjemmestyer har fået belyst en række økonomiske aspekter i den kommende mine, -olie og gasproduktion i Grønland. Resultatet foreligger nu i notat-form, hvor konsekvenserne ved et eventuel køb og andre former for kreditter til CO2 udslip er belyst.
Tilknyttede tekster:

Kan øget velfærd gå hånd i hånd med en strammere økonomisk politik?

Pia Rasmussen, landstingskandidat for Demokraterne
Torsdag d. 21. maj 2009

Vi er nødt til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik for at kunne tilbyde en helhjertet og langsigtet indsats. Vi er nødt til at fremme et økonomisk og biologisk bæredygtigt erhvervsliv, landbrug, fiskeri-fangst- og råstofområde. Vi er nødt til at komme væk fra blivende tilskud til erhverv, hvori der ikke er mulighed for vækst. Og vi er, om end det er en ”varm kartoffel”, nødt til at kigge på vores bosætningsmønster - om vi kan lide det eller ej.

Den gode skole er ikke så god endda

Karen Kleemann, landstingskandidat for Demokraterne
Torsdag d. 21. maj 2009

Derudover er det jo ingen hemmelighed, at der er ganske stor mangel på uddannede lærere især i bygder og yderdistrikter. Dette er absolut heller ikke befordrende for en god skole. Desværre gør Landsstyret ikke noget ved det. Landsstyret har endda sagt nej til et forslag fra Demokraterne om at indføre fjernundervisning.

Demokraterne vil efter valget indskrænke alle politikeres frynsegoder til et minimum

Karen M. Lynge, Landstingskandidat for Demokraterne
Torsdag d. 21. maj 2009

Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor alle vores Landsstyremedlemmer skal køre rundt i biler tilhørende hjemmestyret i deres fritid. Nuuk er faktisk ikke ret meget større end at det er overkommeligt og sundt at bevæge sig rundt til fods.

Stop smædekampagner

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 21. maj 2009

Men vi forlanger, at alle partier kører ærligt spil og diskuterer ud fra fakta. På den baggrund vil jeg som formand for Demokraterne udtale min skarpeste fordømmelse af den smædekampagne, der er igangsat mod Niels Thomsen, der stiller op for Demokraterne. Demokraternes kandidat til Landstinget bliver i en anonym smædemail beskyldt for at have snydt, da han skrev sit speciale på Ilisimatusarfik. Beskyldningen er helt forkert og er da også allerede blevet afvist af Tine Pars, der er rektor på Ilisimatusarfik.

Opgør med boligpolitik

Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 21. maj 2009

Der skal være en sammenhæng mellem udbuddet af almennyttige boliger, andelsboliger og ejerboliger. Uden en grundig analyse kommer det kommende Landsstyre til at famle i blinde, og når det sker, så er det altid de svageste grupper, der må betale prisen.

Behov for stærke kræfter

Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Torsdag d. 21. maj 2009

Vi har brug for lederskab, der baserer prioriteringer på en langsigtet planlægning og realistiske, økonomiske beregninger frem for myter, drømme og håb. Eller endnu værre: på kostbare, uigennemtænkte fejlvurderinger. Grønland har brug for politikere, der har mod til at gøre op med selvtilstrækkelighed - og vilje til at ændre den politiske slingrekurs, der i de senere år har præget billedet.

Barselsorlov

Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 20. maj 2009

Jeg foreslår, at barselstilskud til ufaglærte, arbejdsløse samt uddannelsessøgende forhøjes. Endvidere foreslår jeg, at orlov under børnenes sygdom bliver forlænget politisk. Jeg mener, at man af den vej kan opnå at mindske den i forvejen store samfundsmæssige skel i befolkningen.

Vi lover ærlighed og økonomisk prioritering

Maliina Abelsen
Tirsdag d. 19. maj 2009

Som kandidat for IA skal der, fra min side, ikke herske nogen tvivl! Tiden er kommet til, at vi må kigge hinanden dybt i øjnene og tage nogle velovervejede prioriterede beslutninger om, hvor det er vi vil bruges vores økonomiske midler i fremtiden, for der er ikke råd til det hele! Jeg mener, at et af de områder, der virkelig haster, er vores sundhedsvæsen.

Arbejdsmarkedspolitik

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Tirsdag d. 19. maj 2009

Sorlaat Partiiat går ind for fremme af lokale erhvervsinitiativer og det gælder alle sektorer, således går vi også ind for støtte er fiskeri, landbrug og så videre. Men forskellen fra os og andre partier er at vi går ind for det lokale initiativ. Nøgleord som nærdemokrati, medansvar og lokal styring af erhvervsfremme er Sorlaat Partiiats slagord. Med det skal ejes af lokale. Sorlaat Partiiat er i mod central styring af erhvervsfremme.

Sorlaat Partiiats valgoplæg til Avalak

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Mandag d. 18. maj 2009

Vi grønlændere skal bort fra den tvangstanke, at vi er fodfolket, at det er os der skal sidde på fabriksarbejde hvad enten det er Royal Greenland eller Polar Seafood eller en fremtidig Alcoa mine i Maniitsoq. Det er nu at vi skal satse massivt på uddannelse af befolkningen, fordi det er os grønlændere der skal besætte stillinger som pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, læger, ingeniører og håndværkere og for den sags skyld chefstillinger!

Lad udenlandske operationshold fjerne den lange venteliste til knæ- og hofteoperationer

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 18. maj 2009

Vi kan simpelthen ikke være bekendt at behandle vore borgere med dårlige knæ og dårlige hofter så ringe. Det giver et dårligt liv for såvel de ramte borgere, som deres familie. Samfundet må endvidere afsætte unødvendige midler til smertestillende medicin og sociale ydelser. Midler der ville være bedre anvendt til løsning af nogle de andre samfundsproblemer, Hjemmestyret ikke har magtet at håndtere seriøst.

Nej, jeg skammer mig ikke over at tale så dårligt grønlandsk, som jeg gør

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Mandag d. 18. maj 2009

Den økonomiske styring af landet skal ændres – 60% af arbejdsstyrken findes i det offentlige og det skal vi bort fra. Det offentlige skaber ikke i sig selv kapital til samfundet. Og det er kapital samfundet har brug for. Så der skal rationaliseres i det offentlige. Sorlaat Partiiat går ind for den model, som IA har foreslået om nedsættelse af en skattekommission.

Der er også storfangere og storfiskere i Nuuk

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Søndag d. 17. maj 2009

Under den TV transmitteret vælgermøde fra Ilulissat, kom det i fuld udblæsning frem, hvor lidt realisme der er i partiet Siumut.

Børn som vores fremtid

Niels Kristensen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 16. maj 2009

Jeg tolererer ikke at man sidder på landskassen og kan tillade sig til sige at folks elendighed er deres egen skyld.

Hvem er da den rette ejer til tanker under valgkampen

Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Lørdag d. 16. maj 2009

Fungerende landsstyremedlem for finanser mener, at de enkelte kandidaters eller partiers udmeldinger under valgkampen om hvilke initiativer de agter at igangsætte efter valget er unødvendige. Det besynderlige argument er, at det er det foreløbige landsstyre, som ejer alle tanker i dette land.

Aleqa og fiskerne i Niaqornaarsuk

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Lørdag d. 16. maj 2009

Aleqa burde vide, at dengang kapaciteten i bygdeanlægget for adskillige millioner blev opgraderet og dengang ejerne til bygdeanlægget sammen med bygdebefolkningen udførte strategi og handlingsplaner for hvornår anlægget skulle åbne, her har også forberedelserne til fiskeriet også været ikke ubetydelig bekostelige.

Samtlige partier har en uambitiøs arbejdsmarkedspolitik!

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Fredag d. 15. maj 2009

Dagens kommentarer ovenpå vælgermødet i Ilulissat den 14. maj 2009.

Politisk Økonomisk redegørelse

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 15. maj 2009

At læse beretningen, og at se Hans Enoksen i Qanorooq udtale sig, at der er masser af penge i landskassen hænger ikke helt sammen.

Idrætslinje på GU

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Torsdag d. 14. maj 2009

Idrætslinjen skal være for alle. Det eneste krav skal være, at man er egnet til at blive optaget på GU. Idrætslinjen er således ikke kun tiltænkt eliten, men skal være for alle, der har lyst til at kombinere deres GU med idræt.

Et mere miljøvenligt landbrug (i udvikling)

Peter Borg, Landstingskandidat for Demokraterne
Torsdag d. 14. maj 2009

Målet bør være at man yder tilskud til finansiering af køb af maskiner til håndtering af husdyrgødning, som er et naturligt produkt fra de selv samme dyr som landmændene ejer. En bedre udnyttelse af husdyrgødningen vil resultere i et langt mindre forbrug af dyrt importeret kunstgødning.

Inuit Ataqatigiit foreslår nedsættelse af skattekommission

Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 14. maj 2009

Efter de seneste ændringer i det danske skattesystem er det dog et faktum at nuværende skattesystem har en uheldig indflydelse for rekruttering af personale til både undervisnings- og sundhedssektoren i Grønland. Denne personalegruppe af mellemindkomstgruppen er nu således hårdere beskattet end deres kollegaer i Danmark.

Et afgørende valg for samfundet

Atassut
Torsdag d. 14. maj 2009

Når selvstyret bliver en realitet den 21. juni 2009, vil vores tid under hjemmestyret være fortidig, og efter at have været med til at arbejde for at indføre selvstyret og anbefalet et ja ved folkeafstemningen, er vi fra ATASSUT godt tilfredse med resultatet, vi skal fra ATASSUT i den forbindelse bringe vort tak for befolkningens store opbakning.

Sorlaat Partiiat er ikke IA eller Demokraterne

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Torsdag d. 14. maj 2009

Sorlaat Partiiat mener, at en progressiv beskatning kan anvendes til at løse op for denne ovennævnte norm. Men IA kunne ikke drømme om at frigive noget af den magt, de har over markedet i Grønland. Vi har nok et af de mest kommunistiske lande i verden, hvor størstedelen af erhvervslivet er underlagt den centrale magthaver (hjemmestyret). Jeg tror, at magt korrumperer.

Landstingsvalg 2009

Siumut
Onsdag d. 13. maj 2009

Vi er født i dette land, som vi har arvet fra vore forfædre, arvet fra deres forfædre og igen arvet fra deres forfædre. Vi skal aflevere dette land til vore efterkommere som deres rette hjemland, og de skal så levere landet til deres efterkommere. Vore forfædre har i mange, mange år levet i deres elskede land, på den yderste eksistensgrænse under barske betingelser, uden at forvente hjælp udefra.
Tilknyttede tekster:

Økonomisk udvikling

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Onsdag d. 13. maj 2009

Vi har grundlæggende et godt udgangspunkt og tilhører den bedre stillede del af verden. Med selvstyreaftalen er vi sikret fast indtægt, men det er op til os at forvalte dette udgangspunkt bedst muligt for os selv og vores efterkommere.

Offentliggørelse af kandidatliste

Valgnævnet for Landstinget
Onsdag d. 13. maj 2009

Efter kandidatanmeldelsesfristens udløb tirsdag den 12. maj 2009 kl. 12.00 har Valgnævnet foreløbigt godkendt følgende kandidater til landstingsvalget den 2. juni 2009

Nye Kræfter

Demokraterne
Tirsdag d. 12. maj 2009

Selvstyrets succes er afhængig af, hvorvidt det kommende Landsting og Landsstyre bliver i stand til at ændre på ledelsen af Grønland, så den bliver mere globalt fokuseret, mere økonomisk ansvarlig og med fokus på forbedringer af borgerservicen, højnelse af uddannelsesniveauet og skabelsen af nye arbejdspladser.

Obligatorisk førstehjælp i folkeskolen

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Tirsdag d. 12. maj 2009

Faktisk taler statistikken sit eget tydelige sprog. I Norge, hvor der undervises i førstehjælp i folkeskolen, overlever 19 procent et hjertestop, der sker væk fra et hospital. I Danmark, hvor der ikke undervises i førstehjælp i folkeskolen, er det kun 5 procent, der overlever samme situation.

Derfor skal din stemme gå til Sorlaat Partiiat!

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Tirsdag d. 12. maj 2009

Der skal fokuseres på børn og unges vilkår. Sorlaat Partiiat kalder til handling i et samfund, hvor børnefattigdom synes at være en realitet, når mor og far er født i Grønland.

Grønland skal ikke være et frilandsmuseum

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 11. maj 2009

Jeg er én af de mange studerende, som Aksel Carlsen, i sit virke som underviser på Ilisimatusarfik, ihærdigt har forsøgt at indoktrinere i kommunismens herlighed. Aksel Carlsen er af den overbevisning, at alt der omhandler Vesten - samhandel på tværs af landegrænser i den globale økonomi - og har en snert af liberalisme - er satans værk.

Det polske eventyr

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 11. maj 2009

Ethvert eventyr slutter med: ”..og de levede lykkeligt til deres ende.” Det er netop mit ønske for Grønland og det ønske vil kunne opfyldes med et grønlandsk medlemskab af EU.

Skillevej

Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Lørdag d. 9. maj 2009

Jeg stod alene, da jeg startede indsamlingen til dette nye parti. Jeg har stadig en håndfuld engagerede mennesker omkring mig, men som politisk person, som kandidat står jeg nu alene. Derfor laver jeg denne opfordring: Stå frem og gør dig gældende! Det er nu, det gælder!

Ældrebomben kan og skal afmonteres

Demokraterne
Torsdag d. 7. maj 2009

Til næste år løber Landskassen tør for frie likvide midler, hvilket betyder, at alle nye tiltag skal finansieres ved driftsbesparelser andre steder eller ved at aflyse allerede planlagte byggeprojekter.

Skal FN’s Børnekonvention overholdes i Grønland?

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 7. maj 2009

Jeg synes, at det ville have klædt Siumut, dersom de havde sørget for, at landets børn voksede op i ly af overholdelsen af FN’s Børnekonvention. Men man vil tilsyneladende hellere symptombehandle end søge at forebygge, at der opstår problemer på det sociale område.

Fup eller fakta?

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 7. maj 2009

I Ilulissat foregår det på den måde, at hun bringer folk til Ilulissat, der aldrig har set større klumper is, end dem, der sejler rundt i en whiskysjus. Når de så står på dækket af en 30 fods kutter og må lægge nakken tilbage for at se op til toppen af en skosse, der er tyve minutter om at glide forbi, så har de virkeligt lært lektien: Isen smelter og jorden går snart under.

Katastrofale følger for Grønland

Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Torsdag d. 7. maj 2009

Jeg er sikker på, at bare omtalen af et kommende forbud mod sælskind i EU har medført, at der er oplagret 200.000 sælskind i Great Greenland, siger fungerende Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen.

Generalforsamling for Royal Arctic Line A/S

Royal Arctic Line
Torsdag d. 7. maj 2009

2008 har budt på store udfordringer for mange brancher, men Royal Arctic Line har formået at komme igennem året med skindet på næsen. Dog er der en tendens til at selvom nettoomsætningen er stigende, så stiger omkostningerne med en større hast.

Kære Vælger

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Onsdag d. 6. maj 2009

Men så længe, der sidder folkevalget, som ikke har større interesse i at løse sociale problemer og så længe der ikke ændres i ”styret” – gavner mange forslag intet til nytte. Trods det vil Kattusseqatigiit Parti kæmpe for, at alt for store sociale problemer prioriteres, således disse med tiden nedtrappes og at problemerne minimeres.

Arbejdernes internationale kampdag – 1. maj 2009

Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 6. maj 2009

Under debatten om levevilkårene og især debatten om børns vilkår, er det ved en række undersøgelser og rapporter påvist, at selv en familie, hvor både mor og far har et job, kan have meget svært ved at betale de basale udgifter månedlige udgifter. Det er at betragte som et fundamentalt samfundsmæssigt problem, idet man burde kunne forvente, at det at have arbejde skulle give grundlaget for at kunne forsørge sig selv, også uden hjælp fra det offentlige.

Der er behov for et støtte og behandlingscenter for ofre for seksuel misbrug

Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 5. maj 2009

Vi har således en frisk undersøgelse (Kalaallit Nunaanni Meeqqat) der viser at hver 3. mor i dette land er blevet udsat for seksuelt misbrug. Vi kan som samfund ikke være det bekendt at lade stå til i sådan en situation med et klokkeklart billede og ikke gøre noget!

National kræftplan

Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Tirsdag d. 5. maj 2009

Vi finder det også på sin plads at rette en stor og varm tak til afdøde Svend Junge for at have doneret en CT-skanner til Dronning Ingrids Hospital.

Et økonomisk bæredygtigt Selvstyre?

Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 4. maj 2009

Der er kun én vej frem: At arbejde for en selvbærende økonomi. Det er mit og Demokraternes mål - et økonomisk ansvarlig politik. En politik, som har den klare ambition, at gøre Grønland uafhængig af bloktilskuddet fra Danmark. En selvbærende grønlandsk økonomi skal være vores gave til de kommende generationer af grønlænder - det er Demokraternes målsætning!

Respekten for Landstinget skal genrejses

Demokraterne
Mandag d. 4. maj 2009

Demokraterne vil også gennemføre et nyt revisionssystem, så der ligesom i resten af de nordiske lande bliver oprettet en ekstern landsrevision, der nyder respekt alle steder. Vi vil have et revisionsudvalg, der bliver valgt for en 4-årig periode uafhængig af Landstingsvalg. Revisionsudvalget skal være 100 procent upartisk og ikke fungere som redningsplanke for styret.

Pinlig indpakning

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Lørdag d. 2. maj 2009

Den 1. Maj 2009 sendte DR1 Vita et dejligt interview med Niels Ole Jensen, der er souschef i det Grønlandske Hus i København. Niels Ole Jensen er grønlænder, men har efter eget valg bosat sig i Danmark. Han fortæller om sin opvækst i Grønland og sit liv både i Grønland og i Danmark. Han er en god og tænksom fortæller. OBS: Teksten på DRs hjemmeside er nu rettet, så den er kommet i god overensstemmelse med det, der siges i interviewet :-)