Behov for stærke kræfter

Vi har brug for lederskab, der baserer prioriteringer på en langsigtet planlægning og realistiske, økonomiske beregninger frem for myter, drømme og håb. Eller endnu værre: på kostbare, uigennemtænkte fejlvurderinger. Grønland har brug for politikere, der har mod til at gøre op med selvtilstrækkelighed - og vilje til at ændre den politiske slingrekurs, der i de senere år har præget billedet.

Torsdag d. 21. maj 2009
Henrik Leth, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009, Politik, Økonomi.

GA er uafhængig af partipolitiske interesser, hvorfor vi ikke anbefaler at stemme på bestemte partier eller personer. Men som engageret interesseorganisation deltager vi naturligvis i debatten om de udfordringer, landet står overfor. Disse udfordringer er så store, at der mere end nogensinde er behov for politikere, der tør tage fat på en reel fornyelse af de politiske beslutningsprocesser. Vi har brug for lederskab, der baserer prioriteringer på en langsigtet planlægning og realistiske, økonomiske beregninger frem for myter, drømme og håb. Eller endnu værre: på kostbare, uigennemtænkte fejlvurderinger. Grønland har brug for politikere, der har mod til at gøre op med selvtilstrækkelighed - og vilje til at ændre den politiske slingrekurs, der i de senere år har præget billedet. Det er nødvendigt at erkende de problemer, vi har. GA opfordrer derfor til at stemme på mennesker, der tør tage de nødvendige diskussioner - i åbenhed og i tillid til befolkningens dømmekraft. Vi kan ikke længere acceptere, at man stikker blår i øjnene på os hårdtprøvede vælgere ved at stille populistiske forslag - som ikke er forankret i realiteter, men er udtryk for ønsketænkning. F.eks. den politiker, der for nylig foreslog at flytte uddannelsen af læger til Grønland. Det er både dyrt og urealistisk at oprette og drive et lægevidenskabeligt fakultet med dertil hørende forskning på internationalt niveau, hvorfor forslaget ikke er gennemtænkt. Efter vores mening er det mere perspektivrigt at satse på den hårdt tiltrængte forbedring af folkeskolen. Derved kan vi løfte uddannelsesniveauet generelt og efterfølgende få uddannet læger og andre akademikere i Danmark, hvor uddannelsessystemet er gratis for Grønland. Vi kan bruge midlerne til mere påtrængende problemer. Det skal dog ikke forstås sådan, at vi ikke skal hjemtage forvaltningsområder efterhånden, som der er økonomiske og kompetencemæssige forudsætninger for det, men vi skal blot ikke - i eufori over selvstyret - tro, at vi med en befolkning på 56.000 mennesker kan gøre alting bedre selv. Med selvstyret tager vi fat på en ny epoke. Vi har fået nye rammer for politisk udvikling, men en opretning af de store efterslæb inden for fx uddannelse, sundhedsvæsenet og det sociale område er nogle af forudsætningerne for, at vi kan udfylde disse rammer. Det kræver som bekendt penge. Mange penge. Derfor er en fortsat udvikling af Grønlands nuværende virksomheder det fundament, som også de kommende årtier skal skaffe indtægterne. Selv de største projekter som miner og Alcoa er ikke en genvej til selvstyre og selvstændighed. Det kræver en gigantisk stigning i vores nationale produktion at erstatte de ca. 4 mia. kr., Danmark totalt set bidrager med. Et beløb, der svarer til 150.000-180.000 kr. for alle arbejdsdygtige mennesker i landet. Og eventuelle oliefund vil i bedste fald først give samfundet indtægter om 15-20 år. Men vi kan gøre meget for at ændre forudsætningerne for at skabe en mere selvbærende økonomi. Vi kan fjerne den offentlige dominans i erhvervslivet, der i mange tilfælde er unødvendig og bremser dynamik og initiativ. Og frister til indblanding, nepotisme og magtmisbrug, som vi senest så demonstreret ved Air Greenlands generalforsamling. Vi kan ikke blive ved med ukritisk at støtte erhverv, der mere har karakter af at være kulturbærere end udsigt til at blive økonomisk lønsomme. Vi bør også overveje at skabe samme vilkår for minedrift, som gælder i den øvrige verden - fx accept af de maksimumsgrænser for uranindhold i malm, der gælder i Europa og USA, som ellers regnes for at have de mest restriktive regler. . Lad mig understrege, at GA’s mål er økonomisk uafhængighed, jf. vores strategiprogram. Men forudsætningen er en selvbærende økonomi, der kræver så enorme investeringer, at vi ikke foreløbigt kan finansiere dem. Disse investeringer forudsætter igen strukturelle omlægninger, som kun kan ske over en lang årrække, hvis vi ikke skal tabe endnu flere mennesker på gulvet. I forvejen lider vi under alt for store sociale skævheder. Vi vil med andre ord ikke acceptere en kortsigtet vej mod selvstændighed, hvis det indebærer en stor risiko for befolkningens velfærd. GA lægger vægt på at bidrage til en seriøs debat. Derfor har vi igangsat en uvildig analyse af de økonomiske konsekvenser ved - og samfundsstrukturelle krav til - henholdsvis realisering af selvstyret og indførelse selvstændighed. Ikke for at så tvivl om det ønskelige i begge dele, men for at vi alle kan få objektive forudsætninger for at tage stilling til de forandringer, der skal ske. Forandringer, som det kommende landsting og landsstyre skal stå i spidsen for. Derfor er valget den 2. juni et af de vigtigste valg, Grønland har stået overfor. Jeg vil hermed opfordre alle til at bruge sin demokratiske ret og gør sin borgerpligt. Stem, men stem både med hjertet og hjernen. Godt valg!