Systemskifte

Jeg lancerede mit ønske om opstart af Sorlaat Partiiat tilbage i november 2007 med overskriften “Det skal være slut med kammarateri”. Jeg mener at der er behov for en fundamental ændring af samfundet. Politikere som kvajer sig gang på gang – bliver de straffet? Det er ikke sikkert, fordi man ved hvad man har, men man ved ikke hvad man får.

Tirsdag d. 26. maj 2009
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat    
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009.

Jeg lancerede mit ønske om opstart af Sorlaat Partiiat tilbage i november 2007 med overskriften “Det skal være slut med kammarateri”. Jeg mener at der er behov for en fundamental ændring af samfundet. Politikere som kvajer sig gang på gang – bliver de straffet? Det er ikke sikkert, fordi man ved hvad man har, men man ved ikke hvad man får.

Derfor er det ikke sikkert at personer som Jonathan som har brugt lidt for flittigt af skattekronerne vil kunne mærke det på sine personlige vælgere. Eller som Juliane Henningsen som går ud i pressen og melder ud at det er en fordel for (hende) at have et dobbeltmandat.

Det undrer mig ikke, med den lærermester hun har haft. Kvinden får mere end 1.2 millioner kr ind om året for disse dobbeltmandater og hun er nu igang med karrieren som Lars Emil den 2.

Men essensen er at politikerne har ca 3 mia at kvaje sig for. Fordi så længe politikerne ikke hæver skatten som konsekvens af deres forbrug af skatteborgernes penge, så længe er der ikke incitamenter for at skifte de inkompetente politikere ud.

Samfundet fastholdes i en uambitiøs arbejdsmarkedspolitik. Der er en sammenhæng mellem risikoen for at dit barn kan ende i relativ fattigdom fordi begge forældre er født i Grønland og den måde hvorpå samfundet er skruet sammen...

Den sammenhæng handler om andelen af uuddannede, frusstrationer som kommer til udtryk når man drikker og indkomstforskelle i samfundet.
Det er en meget uambitiøs arbejdsmarkedspolitik, hvor det næsten lyder som om at det er folkets ret at have den slags arbejdspladser. Sorlaat siger til den slags politik:politikere og erhverv har intet med hinanden at gøre og skal heller ikke have det.

Grønland skriger på arbejdskraft. Vi grønlændere skal bort fra den tvangstanke at vi er fodfolket, at det er os der skal sidde på fabriksarbejde hvad enten det er Royal Greenland eller Polar Seafood eller en fremtidig Alcoa mine i Maniitsoq.
Det er nu at vi skal satse massivt på uddannelse af befolkningen, fordi det er os grønlændere der skal besætte stillinger som pædagoger, lærere, socialrådgivere, psykologer, læger, ingeniører og håndværkere og for den sags skyld chefstillinger!

Til slut vil jeg bare sige at Grønlandsk er selvfølgelig førstesproget i Grønland. Sådan skal det også være. Men der skal udarbejdes en integrationspolitik for de som er som jeg; nemlig de som har en uddannelse og ikke er grønlandsksproget. Der skal integrationspolitik til dansksprogede grønlændere, færinge, danskere og andre!