Bedre styring og skarpere prioritering

Den offentlige debat om sundhedsvæsenet, hvor politikere, patientforeninger, læger og sygeplejersker har gjort opmærksom på en række store problemer, er specielt interessant nu, hvor vælgerne skal sætte deres kryds.
Sundhedsvæsenet har været under et voldsomt pres på grund af mangel på ressourcer – både når det gælder personale og økonomi. Knappe ressourcer kræver en skarp politisk prioritering og dygtige ledere. Og det er her, vælgerne har mulighed for at udøve deres indflydelse.

Torsdag d. 28. maj 2009
Karin Holler, Formand for Peqqinnissaq Pillugu
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009, Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse: Akutte patienter Hvordan er dette muligt? Mere kvalitet Sundhedsvæsenet har altid været godt stof i medierne op til et valg. Aviser og elektroniske medier formelig bugner af historier om sundhedsvæsenet. I sundhedsvæsenet har man med mennesker at gøre. Det er her, de fødes, og det er ofte her, de dør. Det er her, nogle reddes, mens andre må indse, at de skal dø. Historier om sundhedsvæsenet er relevante for mange mennesker, og de er af og til ikke uden en vis dramatik. Dette har vi set flere eksempler på de sidste mange måneder. Den offentlige debat om sundhedsvæsenet, hvor politikere, patientforeninger, læger og sygeplejersker har gjort opmærksom på en række store problemer, er specielt interessant nu, hvor vælgerne skal sætte deres kryds. Sundhedsvæsenet har været under et voldsomt pres på grund af mangel på ressourcer – både når det gælder personale og økonomi. Knappe ressourcer kræver en skarp politisk prioritering og dygtige ledere. Og det er her, vælgerne har mulighed for at udøve deres indflydelse. Akutte patienter Vi står i dag med en lang række lidelser, som befolkningen ikke kan få behandlet. Her i landet kan man kun modtage akut livreddende førstehjælp; indsatsen er koncentreret om livstruende sygdomme og sygdomme med akut behandlingsbehov. Vi kan ikke hjælpe med behandling af sygdomme, der medfører alvorlige konsekvenser på længere sigt, for eksempel invaliderende slidgigt i hofter og knæ. Vi ved omvendt, at den ældre befolkning vil fordobles inden for de næste 25 år, at de nye ungdomsårgange er små, og at der kommer flere livsstilssygdomme, flere mennesker med diabetes, hjertekarsygdomme og infektionssygdomme. Samtidigt bliver sundhedsvæsenet fra politisk side pålagt at tilbyde eksperimentel behandling af visse lidelser, uden at det er dokumenteret, at det nytter. Hvordan er dette muligt? Fordi politikerne viger udenom en prioritering på sundhedsområdet, men så snart de bliver udsat for et pres fra en gruppe, siger de straks ja til kravet om for eksempel eksperimentel kræftbehandling. Også selv om der ikke er videnskabeligt belæg for, at det virker. Det er ikke en måde at drive et offentligt sundhedsvæsen på. Det er ubegribeligt kortsigtet. Økonomien tilrettelægges også fra år til år. Det sker, selv om enhver ved, at sundhedsvæsenet er en supertanker, det tager årevis at ændre kursen på. Der bør derfor indgås flerårige økonomiaftaler for sundhedsområdet. Det overordnede ansvar for sundhedspolitikken i landet ligger hos politikerne. Der SKAL politisk prioritering til, da det er politikernes opgave at beslutte hvilke opgaver, der skal løses, og hvordan de skal finansieres. Vi bliver nødt til at tale om patienter og penge på samme tid, uanset om vi kan lide det eller ej. Skal vi prioritere hofteoperationer frem for grå stær? Eller skal vi prioritere de psykisk syge? Eller kræftpatienterne? Hvor mange penge er vi villige til at ofre på det fælles sundhedsvæsen? Hvilke opgaver skal sundhedsvæsenet tage sig af? Hvilke kriterier kan man lægge vægt på, når der skal prioriteres mellem forskellige patientgrupper eller mellem enkelte personer? Mere kvalitet Det er vigtigt, at politikerne erkender behovet for at investere flere penge i sundheden – for at få en bedre forebyggelse, flere behandlinger samt få udbygget kvaliteten. Folk, der arbejder i sundhedsvæsenet, efterlyser ofte, at politikerne kommer med klarere meldinger med hensyn til, hvilke overordnede mål, man skal søge at nå. Politikerne har ansvaret for sundhedspolitikken i dette land. Men der er et presserende behov for, at vi alle sammen - i den brede befolkning, blandt sundhedspersonalet og blandt beslutningstagerne - overvejer og diskuterer, hvilke mål, vi bør sætte for sundhedsvæsenets indsats. Derfor er der brug for, at vi gentænker sundhedsvæsenet, så vi sikrer os, at der arbejdes mere langsigtet, end tilfældet er i dag. Vi står overfor store samfundsmæssige forandringer. Og det er nu - den 2. juni – vi har muligheden for at vælge kloge, fornuftige og ansvarlige politikere, som har format, kapacitet og mod til at træffe de nødvendige beslutninger. Fremtidens velfærd afhænger af de valg, vi træffer. Godt valg!